Sparekassen Danmark - I Sparekassen Danmark har vi mange visioner

Vi vil gøre en forskel i kundernes liv

– og i dit arbejdsliv

Virksomhedsanalytiker til Analyse & ejendomssupport

Vi udvider i Analyse & ejendomssupport og søger derfor en ny virksomhedsanalytiker til teamet. Din arbejdsplads bliver enten i Aars eller Vrå – det bestemmer du.

Som virksomhedsanalytiker i Analyse & ejendomssupport bliver du en del af en velfungerende afdeling med kollegaer, der er engagerede i at levere effektiv og hurtig service til sparekassens privat- og erhvervsafdelinger i hele landet. Vi lægger stor vægt på trivsel og udvikling – både fagligt og personligt – og vi understøtter hinanden gennem tæt samarbejde og sparring.

Tina Nissen, afdelingschef.

Om teamet

Analyse & ejendomssupport er en del af Kreditafdelingen og består af syv medarbejdere, som er placeret i vores hovedcenter i Aars og på vores hovedkontor i Vrå.

Omgangstonen i teamet er meget uformel, og vi udviser engagement og bruger dagligt hinanden til faglig sparring og vidensdeling.

Vi planlægger selv vores egen hverdag, så der er balance mellem privat- og arbejdsliv, og vi er altid klar til at yde lidt ekstra, når der er brug for det.

Dit job

Du kommer til at arbejde med regnskabsanalyser for erhvervskunder og er med til at sikre, at analyserne holder en høj faglig kvalitet og lever op til sparekassens regler og forretningsgange. Du samarbejder tæt med kollegaer i de kundevendte funktioner og bidrager til at skabe et solidt beslutningsgrundlag.

Din primære opgave bliver at udarbejde regnskabsanalyser, som understøtter beslutninger for nogle af sparekassens største erhvervskunder.

Samtidig tager du aktiv del i sparring med sparekassens centrale kreditchefer, erhvervskundechefer og andre kollegaer – særligt omkring regnskabsmæssige forhold og analyser.

Du vil opleve en spændende og til tider krævende hverdag, som i høj grad er værdiskabende for både dig og sparekassen.

Din profil

Vi forestiller os, at du:

  • er undersøgende og struktureret med fokus på kvaliteten i dit arbejde
  • har tal- og regnskabsmæssig forståelse på højt niveau
  • holder dig fagligt opdateret med viden om regnskabsmæssige forhold, økonomi og brancher
  • er klar og præcis i formidlingen af din viden
  • har en baggrund som revisor eller tilsvarende erfaring suppleret med en relevant uddannelse på for eksempel HD- eller kandidatniveau
  • har interesse i og evner til at samarbejde med en bred kontaktflade i sparekassen
  • trives i en til tider travl hverdag
  • er god til at arbejde sammen med andre og gerne tilbyder din assistance til kollegaer, når der er brug for det.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning via knappen "Søg jobbet".

Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte:

Tina Nissen
Afdelingschef
Tlf.: 9657 5152
Mobil.: 8173 0584
tini@spard.dk

Christina Bach
HR-konsulent
Tlf.: 8222 9520
Mobil.: 4025 5987
cb@spard.dk

Ansøgningsfrist: Snarest muligt.


Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Ikke oplyst

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

Sparekassen Danmark i tal

8.

største pengeinstitut i Danmark

385.000

kunder

1700

ansatte

69

adresser

Landets største garantsparekasse

Søren Kjær, Erhvervsdirektør, Erhverv Hjørring

Som leder sætter jeg pris at have frihed til at træffe beslutninger lokalt. At der er rum til, at man selv kan vælge sin egen strategi i den enkelte region. Det, synes jeg, er vigtigt for, at vi kan lykkes – og differentiere os.

Søren Kjær
Erhvervsdirektør, Erhverv Hjørring

Vi vil gøre en forskel i kundernes liv

– og vores tre værdier skal bane vejen for det.

Ambitiøs

Sund fornuft

Tillid

Lene Nørmølle Schreiner Souschef, Suldrup afdeling

Noget af det, jeg sætter allermest pris på, er, at jeg kan arbejde frit. Både i forhold til at kunne give kunderne den bedste rådgivning og de bedste priser, men også i forhold til at kunne planlægge min egen dagligdag, så både privatliv og arbejdsliv fungerer.

Lene Nørmølle Schreiner
Souschef, Suldrup afdeling
Morten Lybæk Zimmer Erhvervskundechef, Erhverv Aalborg

Jeg er glad for, at vores måde at italesætte os selv på udadtil også er det, jeg oplever i organisationen. Vi skriver for eksempel, at vi giver hurtige svar, men det gør vi også. Det er vigtigt for mig, at det, vi siger, også er det, vi gør.

Morten Lybæk Zimmer
Erhvervskundechef, Erhverv Aalborg
Mads Krog Privatkunderådgiver, Frederiksberg afdeling

Som medarbejder i Sparekassen Danmark kan du se frem til en sjov og uformel hverdag. Vores kultur er ikke så højtidelig, og man lærer rigtig mange personer at kende – både i stabene og på tværs af afdelinger. Dét sammenhold kan jeg godt lide.

Mads Krog
Privatkunderådgiver, Frederiksberg afdeling

Hvorfor søge job i Sparekassen Danmark?

I Sparekassen Danmark kan vi tilbyde en udviklingsorienteret arbejdsplads med samarbejde og trivsel i højsædet. Vi har store ambitioner, men vi lægger samtidig stor vægt på, at det skal være sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde.

Kort sagt: Fordi du er med til at gøre en forskel.

En central del af vores DNA er at bidrage til at sikre en bæredygtig økonomi for vores kunder og garanter samt at være med til at skabe en ansvarlig vækst og udvikling i de lokalområder, vi er en del af.

Som garantsparekasse har vi ingen aktionærer, der forventer at få del i et årligt overskud. Derfor bruges overskuddet fra sparekassens drift primært til at konsolidere os og til at støtte op om gode og lokale initiativer og aktiviteter i vores markedsområde.

Sund fornuft er (også) at tænke på fremtiden

Som virksomhed er vi desuden meget optagede af, hvordan vi kan reducere vores klimaaftryk, og vi er i fuld gang med at integrere bæredygtighed i vores forretningsmodel. Det indebærer blandt andet uddannelse af vores rådgivere i forhold til eksempelvis energirenovering og bæredygtige investeringer. Ligeledes ønsker vi fremover at tilbyde flere grønne produkter på både lån- og investeringsområdet – og med tiden, at de grønne produkter bliver standarden. Med dit medarbejderforhold er du derfor med til at gøre en kæmpe forskel – til gavn for både kollegaer, kunder og samfund.

Søren Kjær, Erhvervsdirektør, Erhverv Hjørring

Jeg oplever, at der i høj grad bliver lyttet til mine ønsker og behov for at trives i mit job – og for at udvikle mig. Det er fedt at være i en stor organisation, hvor der er mulighed for at prøve sig selv af i andre jobfunktioner – og i andre byer.

Helle Dalgaard
Kundemedarbejder, Struer afdeling

6 fordele ved at arbejde hos os

Medarbejderudvikling

Vi prioriterer udvikling af vores medarbejdere højt og finansierer en lang række egenudviklede og eksterne forløb for vores medarbejdere – både kurser med fagligt indhold og med udvikling af den enkeltes adfærd.

God pensionsordning

Vi sørger for, at der hver måned indbetales 16,90 % af din pensionsgivende løn til din pensionsordning. Heraf indbetaler du selv 5,25 %. Ordningen giver dig ligeledes gode dækninger ved kritisk sygdom og død.

Sundhedsforsikring og tandforsikring

Vi tilbyder dig en gratis sundhedsforsikring, der udover at give dig økonomisk hjælp giver dig hurtig adgang til behandling hos for eksempel en kiropraktor, fysioterapeut eller psykolog samt tilskud til tandbehandlinger.

Attraktiv overenskomst

Du bliver ansat på Finansforbundets overenskomst, der blandt andet indeholder 6. ferieuge, omsorgsdage samt et særligt ferietillæg på 2,25 % af din bruttoløn.

Sociale arrangementer

Vi vægter det sociale sammenhold højt og tilstræber at afholde firmaarrangementer flere gange om året – både lokalt, regionalt og på tværs af hele sparekassen.

Ferieboliger

Som medarbejder i Sparekassen Danmark har du mulighed for at leje en af sparekassens mange ferieboliger i blandt andet Skagen, København og Spanien til en favorabel pris.