Speciallæge i Psykiatri til Skovhus Privathospital i Nykøbing Sjælland

Er du speciallæge i psykiatri og drømmer du om mere patientkontakt og mindre administration?

Så har du muligheden for at blive en del Skovhus Privathospital, hvor kvalitet og faglighed er i fokus. Vi søger nemlig en speciallæge i psykiatri der er specialiseret inden for voksenpsykiatri.

Skovhus Privathospital skiller sig ud, fordi du som behandler har tid til patienterne. Tid til at tale med dem og til at finde den rigtige løsning i samarbejde med hele det tværfaglige bagland. Du bruger heller ikke så meget tid på dokumentation – hos os er der hjælp til den slags opgaver.” siger Lisette Schmidt, vicedirektør på Skovhus Privathospital.

Ambitiøs og værdibaseret virksomhed

På Skovhus Privathospital behandler vi børn, unge og voksne med alle slags psykiatriske udfordringer med ingen eller kort ventetid og meget stor patienttilfredshed. Det er både muligt at blive indlagt i Nykøbing Sj. eller modtage behandling ambulant på vores klinikker i Lyngby, Aalborg og Holbæk.

Skovhus Privathospital er en del af koncernen Gran Recovery and Health. Læs mere om vores arbejdsplads og mød dine kollegaer her.

En del af noget større – din hverdag

Din hverdag vil primært være på Skovhus Privathospital i Nykøbing Sjælland, men der vil også være mulighed for dage på vores klinik i Holbæk og i Lyngby, hvis du ønsker det.

Du bliver en del af et nært team, som har et stort bagland i ryggen og et samarbejde på tværs af virksomheden.

Frihed og fleksibilitet

Som vores kommende psykiater kan du have fri aften, weekend, helligdage og mulighed for at holde fri i skolernes ferie, hvis du ønsker det.

Vi er også fleksible ift., om du ønsker at arbejde fuldtid, deltid, som konsulent eller i en fast stilling – med andre ord arbejdet kan tilpasses efter dine behov. Vi håber dog at finde en kollega der ønsker at arbejde mellem 30-37 timer om ugen.

Patienterne i fokus

Administrationen på Skovhus Privathospital vil sørge for at booke din kalender ind med patienter og i store træk stå for det administrative, så du kan koncentrere dig om patienten. Dit hovedfokus vil være udredning og behandlingsforløb af voksne.

Er du vores nye kollega?

Så send dit CV og din ansøgning via linket nedenfor – gerne snarest muligt, da vi allerede står og mangler dig i teamet.

Vi holder samtaler løbende, og ansætter når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen? Tag endelig fat i vicedirektør Lisette Schmidt på telefon 5996 1590 eller på mail privathospital@grh.dk.

Vi anvender elektronisk rekruttering og modtager derfor ikke ansøgninger via mail eller fysisk post. Du finder ansøgningslinket i bunden af opslaget.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Læs mere

Se, hvad dine nye kollegaer synes om GRH

Vi giver mennesker et holistisk recovery-forløb

Hos Gran Recovery and Health har vi i mere end 35 år hjulpet mennesker med psykiske lidelser med at forme en meningsfuld og tryg hverdag.

Når man er nysgerrig på beboerne, ser man de små åbninger – og deres håb og drømme. Det er i det øjeblik man kan hjælpe dem på vej.

Sabina
Sabina

3 B'er

Ud fra grundprincippet om, at både bolig, behandling og beskæftigelse har en samlet behandlende effekt, tilpasser vi vores tilbud, så de tilgodeser den enkeltes behov.

01

Botilbud

I sanselige omgivelser fordelt over Odsherred og Midtsjælland danner vores hyggelige botilbud rammen om tilværelsen for vores beboere.

02

Behandling

I tæt samarbejde med den enkelte beboer og den anbringende kommune skræddersyr vi specialiserede behandlingstilbud. Vi tilbyder desuden indlæggelse og ambulant behandling af psykiatriske problematikker til privatpersoner på Skovhus Privathospital.

03

Beskæftigelse

Alle har brug for at mærke følelsen af at bidrage til fællesskabet. Derfor er beskæftigelse en del af behandlingen hos os. Vores beboere kan fx arbejde i gårdbutik eller komme i lærlingeforløb i vores egen entreprenørvirksomhed, Mator.

Et kig ind i en hverdag hos GRH

Mere end bare en arbejdsplads

Samarbejde og fællesskab er nøgleord, der beskriver din nye arbejdsplads. Her er du ikke din egen lykkes smed. For vi lykkes først, når vi alle sammen lykkes. Du får nemlig kolleger, som altid har din ryg – og de træder til, hver gang, du har brug for det.

Hos os spiller du en vigtig rolle i at hjælpe mennesker med psykiske lidelser med at turde forbinde til omverdenen – altid ud fra den grundtanke, at mennesker er andet og mere end deres diagnoser.

Mød en kollega

Vores afdelinger

Se andre ledige stillinger

Ledige stillinger

Gran Recovery and Health

Gran Recovery and Health er en privat psykiatrisk koncern med næsten 40 års erfaring og mere end 350 medarbejdere fordelt på fem virksomheder. Hvert eneste år støtter vi flere hundrede mennesker til et liv, der er andet og mere end deres udfordringer.