Ernæringsfaglig medarbejder


Er du ernæringsassistent, eller har en anden madfaglig uddannelse, som eks. cater eller kok? Og vil du være med til at gøre en forskel og øge livskvaliteten hos ældre og mennesker med særlige kostbehov? – Så bliv ernæringsfaglig medarbejder i vores madhus i Varde.

I Det Danske Madhus tilbyder vi madservice til alle, der ønsker en hjælpende hånd. Med afsæt i den danske madkultur skaber vi traditionelle danske retter, som er kendt og elsket af alle generationer.

Som ernæringsfaglig medarbejder er du med til at skabe god ernæringsrigtig mad, som tilberedes af de bedste råvarer ud fra egne opskrifter. Dermed sikrer vi, at maden udover at smage fantastisk også indeholder det rette næringsindhold.

Dit arbejdssted er Carolineparken 1A i Varde, og stillingen er på 32 timer pr. uge. Vi har varierende arbejdstider, og arbejdsdagen starter mellem kl. 5.00-9.00.

Din hverdag og arbejdsopgaver

Sammen med 13 kolleger har du ansvaret for at producere til modtagerkøkkener i Varde Kommune. Vi sætter en ære i at producere så bredt et udvalg, at vi kan servicere den enkelte kundes behov. Vores erfaring er nemlig, at MAD GØR GLAD.

Du får en afvekslende arbejdsdag med et hold dygtige og engagerede kolleger, som sammen løfter det daglige arbejde i madhuset. Afhængig af din faglighed og erfaring, har vi mulighed for at tilpasse arbejdsopgaverne, så de passer til dig. Her er et udpluk af, hvad dine opgaver kan bestå i:

  • Produktion af hele vores menukort
  • Tilberedning af diæter
  • Sensoriske vurderinger og tilsmagning
  • Udportionering og pakning af mad
  • Rengøring

Vi har høj arbejdsmoral, teknologisk udstyr og fokus på at sikre god sensorisk kvalitet og hygiejne. I hverdagen arbejder vi sammen som et samlet hold, det betyder, at vi hjælper hinanden. Uanset hvilke arbejdsopgaver du varetager, er der plads til et godt grin og højt humør.

God erfaring med ernæring og en fleksibel indstilling

Vi ser gerne, at du har en uddannelse som ernæringsassistent, cater eller kok, og har erfaring fra et sygehuskøkken eller et stort plejehjemskøkken. Der kan være flere tilgange til jobbet, så vi tilretter din funktion ud fra dine kompetencer og erfaringer.

Det vigtigste er, at du har god energi, et godt humør og elsker at arbejde i et team. Du arbejder effektiv og kan have flere bolde i luften, samtidig er du fleksibel, da det er nøglen til, at vi alle lykkes – også når vi har travlt.

Din fremtid hos Det Danske Madhus

I Det Danske Madhus er medarbejderne fundamentet for vores succes, så der vil blive taget godt hånd om dig fra start. Vi har fokus på medarbejdertrivsel og på at skabe det rette arbejdsmiljø, så vi alle kommer glade på arbejde og er glade, når vi går hjem.

Udover gode vilkår får du løn efter overenskomst. Vi arbejder i dagtimerne med 2 fastlagte pauser, men der kan forekomme aften- og weekendarbejde i forbindelse med en helligdag. Vi løfter alle i flok og sammen skaber vi forandringer og resultater, derfor har vi en årlig overskudsdeling til alle, når det går godt.

Der er gode kantineforhold, hvor vi byder på morgenmad, kaffe mv. og mulighed for frokost, og du kan også styrke relationen til dine kolleger ved deltage i forskellige arrangementer og fester.

Vil du med på holdet?

Har du spørgsmål eller andet, er du velkommen til at kontakte vores madhuschef Vibeke Dahl på telefon 2858 0252. Vi holder samtaler løbende, så send os et motiveret CV via ansøgningsknappen.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Det Danske Madhus
Det Danske Madhus

VI TROR PÅ, AT

MAD GØR GLAD


Det Danske Madhus A/S (DDM) er en veletableret virksomhed inden for food service. DDM blev grundlagt i 2003 og tilbereder og leverer frisklavet mad primært til ældre visiterede borgere i eget hjem og til LeveBo-miljøer og specialinstitutioner. DDM er i dag ejet af en tysk familiejet virksomhed apetito.

DDM er markedsleder i kernesegmentet og den eneste landsdækkende virksomhed inden for området. DDM leverer, via eget distributions set-up, et meget bredt og varieret tilbud af frisklavede færdigretter i meget stor skala. DDM har produktion i Albertslund, Vejle, Varde og Aarhus og beskæftiger 230 medarbejdere. Læs mere på www.detdanskemadhus.dk og www.apetito.de

MEDARBEJDER I DET DANSKE MADHUS

Vi er passionerede omkring vores mad og uanset, hvilken funktion man har i Det Danske Madhus, er det vigtigt at have glæden og hjertet med på arbejde.

Der er altid plads til masser af smil og sjove fortællinger simpelthen fordi, vi bliver glade af at lave mad og samtidig vide, at den mad, vi laver, er til glæde og gavn for vores kunder. Som ansat i Det Danske Madhus har man klare holdninger til mad og lyst til at bidrage til udviklingen med at levere madglæde til vores kunder.

Måltidsløsninger til

PRIVATE

Vi har gjort det nemt for dig, vi leverer nemlig komplette, færdiglavede måltider. Vores koncept er enkelt og passer til både små og store husstande. Du skal bare varme maden, anrette den og så er det spisetid - på under 5 minutter.

Læs mere

Måltidsløsninger til

VISITEREDE

Er du ældre, bor i eget hjem eller ældrebolig, og har du brug for lidt hjælp til de daglige gøremål, har du mulighed for at blive visiteret til madservice.

Læs mere

Måltidsløsninger til

INSTITUTIONER

Hos Det Danske Madhus er vi specialister i levering af hjemmelavet mad til alle typer af institutioner. Vi tilbyder en fleksibel madordning med stor valgfrihed og variation.

Læs mere