Hero-billede for Lemvigh-Müller

Administrativ medarbejder til Logistik – Stållager Randers

Lemvigh-Müller ikon: locator Lemvigh-Müller ikon: locator

Det perfekte job til dig som har et sabbatår, og som har et højt drive samt et stærkt servicegen.

Hos Lemvigh-Müller i Randers, søger vi en ny administrativ medarbejder til vores logistik i Randers. Her bliver du en del af et energisk team, hvor der er fart over feltet, samtidig med at der vil være fokus på din erhvervsmæssige udvikling. Stillingen er et 37 timers vikariat med tiltrædelse den 1.9.24 og løber indtil 31.8.25.

Dine arbejdsopgaver vil være:

  • Opgaver og henvendelser i vores kundeservice
  • Servicere forespørgsler fra salg og indkøb i HelpDesk
  • Ordrebehandling i SAP
  • Div. administrative opgaver som fx KPI-registrering og arkivering

Bliv del af en spændende virksomhed i vækst

Du bliver en del af et uformelt, stærkt og selvkørende team, der består af 5 kollegaer, som lægger vægt på sparring og høj faglighed, der er til for at hjælpe hinanden. Desuden har vi et rigtig godt kollegialt miljø med plads til forskelligheder og humor.

Jeg synes det er fedt at være i logistikafdelingen, der er ikke to dage der er ens, og der er hele tiden noget nyt man kan lære. Jeg glæder mig hver dag til at møde ind til fantastiske kollegaer og nye udfordringer.

Din nye kollega Maiken fortæller her om at arbejde i teamet

Vi gør os hver dag umage for at skabe de bedste rammer for, at du kan have et værdifuldt arbejdsliv, hvor du kan udleve dit fulde potentiale – og samtidig have overskud til alt det andet vigtige i livet. Vi tilbyder fx:

  • Overskudsdeling – gælder alle medarbejdere og fordeles efter anciennitet
  • Sundhedsforsikring – giver dig mulighed for hurtig og god behandling, dækker også hjemmeboende børn
  • Barselsordning – med 17 ugers betalt orlov til fædre og 28 uger til mødre
  • Fleksibilitet – mulighed for indflydelse på sin hverdag i samarbejde med teamet
  • Fondsstøtte – kan søges ifbm. familieforøgelse, ægteskab og børns uddannelse

Du er den rette person hvis du:

  • Er i gang med eller netop har afsluttet gymnasiet eller en videregående uddannelse, hvis du er i gang med dit 2. sabbatår, er det kun en fordel
  • Er struktureret og har sans for detaljer
  • Er god til at arbejde både selvstændigt og som en del af et team
  • Har gode kommunikationsevner og er serviceminded
  • Er villig til at lære og har en positiv tilgang til nye udfordringer

Vi glæder os til at høre fra dig

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Head of Logistics Martin Søndergaard på tlf. 3695 1130.

Ellers send dit CV via ’Søg stillingen’. Vi holder samtaler løbende og ansætter når vi har fundet en rette kandidat

Lemvigh-Müller ser mangfoldighed som en styrke og arbejder aktivt med diversitet bl.a. som del af DI’s Gender Diversity Pledge. Vi opfordrer derfor kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Du behøver kun at sende os dit CV – og undlad gerne billede, oplysning om alder og lignende. Vi glæder os til at høre fra dig.

Den ansvarlige forretningspartner

Hver dag sørger Lemvigh-Müller for, at varer fra tusindvis af producenter bliver leveret på rette sted og tid til installatører, industrivirksomheder og byggepladser i hele landet. Men vi gør mere end at pakke og levere. Siden 1846 har vi som forretningspartner sat vores viden, indsigt og erfaring i spil. Vi tager medansvar for, at vores kunder får succes - også når morgendagen kræver nye løsninger, fx indenfor digitalisering og grøn omstilling.

Som fondsejet virksomhed er samfundsansvar en del af Lemvigh-Müllers DNA. Ud over geninvesteringer i virksomheden går en del af vores overskud bl.a. til donationer via fondene til kulturelle, sociale og produktive formål samt støtte til medarbejdere.

Lemvigh-Müller ikon: citationstegn

Vi har lang erfaring med at drive en god arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, højt engagement og en uformel omgangstone.

Mads Hay Pedersen, HR-direktør

Det mest værdifulde i vores verden … er dig

Det er mennesker, der gør hele forskellen, når de produkter og løsninger, man sælger, ligner konkurrenternes til forveksling. Det ved vi, og det lever vi efter.

Vi har som Danmarks største stål- og teknikgrossist mere end 550.000 varenumre på lager, men vores mest værdifulde aktiv er ubetinget vores 1.450 medarbejdere.

Det er vores medarbejderes viden, kompetencer og erfaring, som er med til at sikre, at tingene falder i hak i vores kunders forretning. At produktionen kører, at opgaverne og projekterne lykkes, giver vækst og overskud – i går, i dag, i morgen. Vi kalder det ”Når erfaring skaber fremtid”.

Derfor passer vi godt på vores medarbejdere. Det er en grundlæggende tankegang i Lemvigh-Müller. For vi ved, at vores medarbejdere er nøglen til fremtiden.

Vi investerer i din arbejdsglæde

Som medarbejder vil du opleve en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet, og hvor du har høj grad af medbestemmelse. Hvor der bliver investeret i din personlige og professionelle udvikling. Hvor der er fuldt ledelsesfokus på at sikre et godt arbejdsmiljø, trivsel og engagement – og i det hele taget skabe de bedste rammer for din arbejdsglæde.

Du får del i overskuddet

Lemvigh-Müller har overskudsdeling. Ordningen omfatter alle medarbejdere, som alt efter overskuddets størrelse får tildelt andele ud fra anciennitet. Som medarbejder kan du også få økonomisk tilskud til livets store øjeblikke og via Lemvigh-Müller fonden søge om bl.a. ’barnevogns’- og ’bryllupspenge’. Det er muligheder, som gennem en menneskealder har været med til at tegne den særlige ånd, der er i Lemvigh-Müller.

Lemvigh-Müller ikon: citationstegn

Vi lever og ånder for at være den foretrukne forretningspartner. Det handler om faglig sparring, nytænkning og evnen til at skabe værdi for kunderne.

Pernille Wichmann, Senior Sales Director

Syv hurtige facts om os

Lemvigh-Müller ikon: hus med mennesker
1.400+

MEDARBEJDERE

Lemvigh-Müller ikon: mennesker
20.000+

KUNDER

Lemvigh-Müller ikon: stregkode
550.000+

VARENUMRE

Lemvigh-Müller ikon: bygning med menneske foran
2

HOVEDKONTORER

Lemvigh-Müller ikon: lagerbygning
3

CENTRALLAGRE

Lemvigh-Müller ikon: kasseapperat
23

HÅNDVÆRKERBUTIKKER

Lemvigh-Müller ikon: hånd med penge
8 mia.

KR. I OMSÆTNING (2023)

Lemvigh-Müller ikon: citationstegn

Lemvigh-Müller har et formål, der rækker langt ud over at være førende stål- og teknikgrossist.

Sofie Kølgaard Reichel, Head of IT Business Systems

Lemvigh-Müller: Når erfaring skaber fremtid