Specialist inden for akustik, støj eller vibrationer

Aarhus N

Vil du udvikle din faglighed inden for akustik? Og vil du gerne arbejde med nogle af Danmarks mest anerkendte kolleger inden for akustik, psyko-akustik, støj og vibration? Så er det dig, vi søger!

Til teamet i FORCE Technologys akustikafdeling søger vi en dygtig, pålidelig og ambitiøs kollega, gerne med erfaring inden for branchen og med en relevant teknisk uddannelse, fx som civilingeniør.

FORCE Technologys akustikafdeling var oprindeligt Lydteknisk Laboratorium, senere DELTA Akustik og er nu en del af FORCE Technology. Akustikafdelingen er DANAK-akkrediteret inden for en lang række akustiske og vibrationstekniske discipliner, og vores søsterafdeling SenseLab er førende inden for lydkvalitet og psyko-akustik. Vi er Miljøstyrelsens referencelaboratorium på området ekstern støj og vibrationer, og vi har gennem årene stået for en stor del af udviklingen af målemetoder og vejledninger inden for disse discipliner.

Om jobbet

Din hverdag vil bringe dig i berøring med mange dele af akustikkens facetter, hvor din faglighed og integritet som uvildig specialist er afgørende for den tætte kundekontakt. Vores kunder findes bredt blandt myndigheder, interesseorganisationer samt virksomheder inden for maritim-, vind-, maskin- og bygningsindustrien. Arbejdet foregår hos kunderne, på kontoret eller i laboratoriet.

Du vil få tæt kontakt til kunder og kolleger, og det er derfor vigtigt, at du er udadvendt, analytisk tænkende og god til samarbejde. Du udstråler høj faglighed, integritet og har god kommerciel forståelse som uvildig specialist med et sikkert blik for kundens behov.

Der vil være opgaver som løses i fællesskab, men også opgaver som skal løses alene, desuden kan du planlægge din egen dag. Da din hverdag kan være uforudsigelig, skal du gerne være fleksibel med hensyn til arbejdstid og kundegeografi.

Din profil

Du har formentlig en relevant akademisk uddannelse, fx civilingeniør og gerne minimum 3 års relevant erhvervserfaring.

Vi forestiller os, at du har erfaring med et eller flere af nedenstående områder i en ikke prioriteret rækkefølge, da dit speciale er med til at definere retningen for stillingen:

  • Bygnings- og rumakustik – måling i laboratoriet og i felten samt bygningsakustisk rådgivning og beregning
  • Måling og beregning af ekstern støj fx industristøj, vindmøllestøj og trafikstøj
  • Måling, rådgivning og trouble-shooting vedr. støj og vibrationer fra maskiner, gerne med viden om maskindynamik
  • Måling, rådgivning, trouble-shooting og beregning af støj og vibrationer på skibe
  • Monitorering af støj og vibrationer, evt. erfaring med SHM af broer, vindmøller eller andre strukturer
  • Programmering af værktøjer til støj og vibrationsanalyse (gerne i Python)
  • Erfaring med simuleringer (Numeriske og statistiske modeller)
  • Kørekort til personbil

Du kan forvente 10-30 rejsedage årligt i forbindelse med målinger, konferencer og møder. Dit daglige arbejdssted vil være Aarhus Nord.

Yderligere information

Vi kan tilbyde en unik arbejdsplads med meget stor alsidighed i fagligheder og markeder. Som Godkendt Teknologisk Serviceinstitut er vi en central del af teknologiudviklingen i Danmark og ikke mindst formidlingen heraf.

Du vil derfor blive mødt af mere end 1.000 ildsjæle, der hver dag arbejder for at gøre størst mulig gavn for erhvervsliv og samfund.

Noget for dig?

Hvis du mener, at ovenstående er noget for dig, så send din ansøgning allerede i dag. Vi behandler ansøgningerne løbende og indkalder kandidater til samtale undervejs. Vær opmærksom på, at vi udelukkende modtager elektroniske ansøgninger via vores rekrutteringssystem.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Peter Krogsgaard Sørensen på 22697162.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og andre relevante bilag.

Hos FORCE Technology går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder.

FORCE Technology medarbejdere FORCE Technology medarbejdere FORCE Technology medarbejdere FORCE Technology medarbejdere

Er du klar til at tage udfordringen op?

Hvis det her lyder som noget for dig, så grib chancen og så send os din ansøgning og CV. Vi indkalder til samtaler løbende, så send gerne allerede i dag.

Hurtige facts om FORCE Technology

Blev etableret i

Antal kontorer

Antal medarbejdere


FORCE Technology forsker
Et læringsmiljø i konstant bevægelse

Du træder ind i en virksomhed, der hele tiden bevæger sig for at være på forkant med den teknologiske udvikling. Det betyder, at du får mulighed for at arbejde med det nyeste udstyr, udforske ny viden og flytte grænserne for, hvad der er muligt, ved at teste ting af, der ikke er prøvet før.

Dermed får du chancen for at udvikle dig i og med din rolle, samtidig med at nye muligheder hele tiden åbner sig. Så i FORCE Technology kan du finde mange forskellige karriereveje. Karriereveje der former sig efter lige netop dig, din viden og dine ambitioner.

FORCE Technology teknikere FORCE Technology teknikere FORCE Technology teknikere

Følg os på: