Sparekassen Danmark - I Sparekassen Danmark har vi mange visioner

Vi vil gøre en forskel i kundernes liv

– og i dit arbejdsliv

Senior Private Banker til Aalborg

Da en god kollega har søgt og fået nye udfordringer i sparekassen, søger vi hendes afløser.

Om jobbet

Du får her en unik mulighed for at være med i den fortsatte vækstrejse for Private Banking Aalborg.

Du får samtidig muligheden for at blive en del af en arbejdsplads, hvor der er plads til og forventning om, at du bruger din sunde fornuft. Vi har fokus på nærvær, arbejdsglæde og motivation, og du har stor frihed og handlekraft i dagligdagen.

Med udgangspunkt i vores afdeling på Tankedraget i Aalborg, hvor også Erhverv Aalborg hører til, henvender du og dine kollegaer i Private Banking Aalborg jer til kunder med en større investérbar formue samt en kompleks økonomi.

Jobbet vil kræve stærke relationskompetencer i alle sammenhænge - men særligt overfor vores tilhørende regioner og vores Investeringscenter i Aars.
I dette samarbejde bidrager og udvikler vi forretningen og dermed også Private Banking Aalborg.

For at lykkes i jobbet er det naturligvis også vigtigt, at du er opsøgende overfor potentielle nye Private Banking-kunder, hvor du bringer din faglighed i spil, med det mål at kunden modtager en helhedsorienteret formuerådgivning.

Om dig

Du passer godt ind i vores visioner for Private Banking Aalborg, fordi du:

  • motiveres af stærke relationer
  • har fokus på helhedsrådgivning og har et højt fagligt niveau
  • er udadvendt, initiativrig og resultatorienteret
  • har et stærkt netværk og brænder for at gøre en forskel for forretningen
  • er i besiddelse af godt humør og spreder masser af god energi omkring dig
  • trives godt med at arbejde selvstændigt og ser også værdien i det gode team-samarbejde
  • har en naturlig interesse for formuende kunder med en kompleks økonomi

Vi forventer, at du bidrager med masser af gåpåmod og gode ideer. Afdelingens succes afhænger nemlig af, om vi i fællesskab lykkes med vores opsøgende tilgang til egne og nye formuende kunder i markedsområdet.

Om Private Banking Aalborg

I spidsen for teamet er Private Banking-direktør Søren Farsinsen, som har stor erfaring indenfor Private Banking. Sørens ledelsesstil er kendetegnet ved frihed under ansvar.

Med dig på holdet består teamet af 8 kollegaer, dertil kommer relevante specialister, som vi tilkalder efter behov.

Du bliver derfor en del af et hus med masser af liv, mulighed for sparring og kommer til at indgå i et super team, hvor alle bidrager til såvel resultater samt et sammenhold ud over det sædvanlige.

Ud over at være meget ambitiøse på såvel egne og kundernes vegne er der stor frihed under ansvar i teamet, hvor fundamentet udgør sund fornuft og tillid.

Vi har, udover i Aalborg, Private Banking-afdelinger i Aarhus, København og Odense, som vi løbende sparrer med.

Vores Private Banking-rådgivning favner bredt og dækker alle aspekter af den formuende kundes liv – både de store beslutninger som for eksempel investering og formuefordeling og de mindre ting, der kan opstå i hverdagen. Derudover tilbyder vi en række services, der blandt andet omfatter eksklusive kreditkort og tilbud om VIP-arrangementer.

Vi skaber sammen en arbejdsdag for den enkelte, hvor der er balance mellem arbejds- og familielivet med udgangspunkt i vores bærende værdier.

Mere information

Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte:

Søren Farsinsen
Private Banking-direktør
Tlf.: 82229649
Mobil: 29432131
sfa@spard.dk

Jan Skov
Direktør
Tlf.: 82229528
Mobil: 26190818
js@spard.dk

Claus Johansen
HR-direktør
Tlf.: 96575098
Mobil: 30517178
clj@spard.dk

Ansøgning

Søg jobbet hurtigst muligt. Vi holder nemlig løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den helt rigtige kollega.

Ansøgningsfrist: Snarest muligt.

Sparekassen Danmark i tal

8.

største pengeinstitut i Danmark

335.000

kunder

1500

ansatte

62

adresser

Søren Kjær, Erhvervsdirektør, Erhverv Hjørring

Som leder sætter jeg pris at have frihed til at træffe beslutninger lokalt. At der er rum til, at man selv kan vælge sin egen strategi i den enkelte region. Det, synes jeg, er vigtigt for, at vi kan lykkes – og differentiere os.

Søren Kjær
Erhvervsdirektør, Erhverv Hjørring

Vi vil gøre en forskel i kundernes liv

– og vores tre værdier skal bane vejen for det.

Ambitiøs

Sund fornuft

Tillid

Lene Nørmølle Schreiner Souschef, Suldrup afdeling

Noget af det, jeg sætter allermest pris på, er, at jeg kan arbejde frit. Både i forhold til at kunne give kunderne den bedste rådgivning og de bedste priser, men også i forhold til at kunne planlægge min egen dagligdag, så både privatliv og arbejdsliv fungerer.

Lene Nørmølle Schreiner
Souschef, Suldrup afdeling
Morten Lybæk Zimmer Erhvervskundechef, Erhverv Aalborg

Jeg er glad for, at vores måde at italesætte os selv på udadtil også er det, jeg oplever i organisationen. Vi skriver for eksempel, at vi giver hurtige svar, men det gør vi også. Det er vigtigt for mig, at det, vi siger, også er det, vi gør.

Morten Lybæk Zimmer
Erhvervskundechef, Erhverv Aalborg
Mads Krog Privatkunderådgiver, Frederiksberg afdeling

Som medarbejder i Sparekassen Danmark kan du se frem til en sjov og uformel hverdag. Vores kultur er ikke så højtidelig, og man lærer rigtig mange personer at kende – både i stabene og på tværs af afdelinger. Dét sammenhold kan jeg godt lide.

Mads Krog
Privatkunderådgiver, Frederiksberg afdeling

Hvorfor søge job i Sparekassen Danmark?

I Sparekassen Danmark kan vi tilbyde en udviklingsorienteret arbejdsplads med samarbejde og trivsel i højsædet. Vi har store ambitioner, men vi lægger samtidig stor vægt på, at det skal være sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde.

Kort sagt: Fordi du er med til at gøre en forskel.

En central del af vores DNA er at bidrage til at sikre en bæredygtig økonomi for vores kunder og garanter samt at være med til at skabe en ansvarlig vækst og udvikling i de lokalområder, vi er en del af.

Som garantsparekasse har vi ingen aktionærer, der forventer at få del i et årligt overskud. Derfor bruges overskuddet fra sparekassens drift primært til at konsolidere os og til at støtte op om gode og lokale initiativer og aktiviteter i vores markedsområde.

Sund fornuft er (også) at tænke på fremtiden

Som virksomhed er vi desuden meget optagede af, hvordan vi kan reducere vores klimaaftryk, og vi er i fuld gang med at integrere bæredygtighed i vores forretningsmodel. Det indebærer blandt andet uddannelse af vores rådgivere i forhold til eksempelvis energirenovering og bæredygtige investeringer. Ligeledes ønsker vi fremover at tilbyde flere grønne produkter på både lån- og investeringsområdet – og med tiden, at de grønne produkter bliver standarden. Med dit medarbejderforhold er du derfor med til at gøre en kæmpe forskel – til gavn for både kollegaer, kunder og samfund.

Søren Kjær, Erhvervsdirektør, Erhverv Hjørring

Jeg oplever, at der i høj grad bliver lyttet til mine ønsker og behov for at trives i mit job – og for at udvikle mig. Det er fedt at være i en stor organisation, hvor der er mulighed for at prøve sig selv af i andre jobfunktioner – og i andre byer.

Helle Dalgaard
Kundemedarbejder, Struer afdeling

6 fordele ved at arbejde hos os

Medarbejderudvikling

Vi prioriterer udvikling af vores medarbejdere højt og finansierer en lang række egenudviklede og eksterne forløb for vores medarbejdere – både kurser med fagligt indhold og med udvikling af den enkeltes adfærd.

God pensionsordning

Vi sørger for, at der hver måned indbetales 16,90 % af din pensionsgivende løn til din pensionsordning. Heraf indbetaler du selv 5,25 %. Ordningen giver dig ligeledes gode dækninger ved kritisk sygdom og død.

Sundhedsforsikring og tandforsikring

Vi tilbyder dig en gratis sundhedsforsikring, der udover at give dig økonomisk hjælp giver dig hurtig adgang til behandling hos for eksempel en kiropraktor, fysioterapeut eller psykolog samt tilskud til tandbehandlinger.

Attraktiv overenskomst

Du bliver ansat på Finansforbundets overenskomst, der blandt andet indeholder 6. ferieuge, omsorgsdage samt et særligt ferietillæg på 2,25 % af din bruttoløn.

Sociale arrangementer

Vi vægter det sociale sammenhold højt og tilstræber at afholde firmaarrangementer flere gange om året – både lokalt, regionalt og på tværs af hele sparekassen.

Ferieboliger

Som medarbejder i Sparekassen Danmark har du mulighed for at leje en af sparekassens mange ferieboliger i blandt andet Skagen, København og Spanien til en favorabel pris.