To kollegaer sidder foran skrivebord/computeren
Kvinde med orange vest og hørebøffer smiler til kameraet
Kvindelig medarbejder folder kasser
3 styk hero billeder, med orange gradient overlay

Machine Repairer

location spot icon Fredericia

Er du DS Smiths nye tekniker til vores vedligeholdelsesafdeling i Taulov?

Ved hver dag at producere og levere genanvendelige emballage- og displayløsninger, er vi en aktiv spiller i overgangen til en mere cirkulær økonomi.

Til vores fabrik i Taulov sørger vi netop nu teknikere til vores vedligeholdelsesafdeling, som til dagligt har ansvaret for at udføre systematisk vedligehold, fejlfinding, optimering og reparationer på hele vores maskinpark. Vi ruster os til fremtiden, og har behov for at besætte 3 fuldtidsstillinger til afdelingen.

Vi søger: 1 person med el-teknisk baggrund og 2 med mekanisk baggrund.

Som tekniker hos os kommer du til at arbejde sammen med nogle kompetente kolleger i et spændende og til tider hektisk miljø. Vi lægger stor vægt på at have en positiv, uformel og humoristisk omgangstone samt et godt arbejdsklima, hvor vi arbejder både på tværs af organisationen, i teams og projekter.

Du kommer til at spille en væsentlig rolle for den daglige produktion hvor høj oppetid er kendetegnende for vores arbejde og kultur.

Vi søger dig, som er ansvarsbevidst og struktureret. Du trives med at arbejde selvstændigt såvel som i teams. Du vil få succes i rollen, hvis du kan svare ja til;

  • En relevant teknisk eller faglig uddannelse, f.eks. som elektriker, maskinarbejder, automatiktekniker, smed eller tilsvarende.
  • Erfaring med reparation og forebyggende vedligehold af produktionsudstyr.
  • En god teknisk forståelse.
  • Truckcertifikat og/eller kedelpassercertifikat er en fordel, men ikke et karv.

Vi sikrer dig selvfølgelig en god oplæring i vores specifikke udstyr og i det hele taget en sikker on-boarding hos DS Smith.

Arbejdstid

Stillingen er en fast fuldtidsstilling, hvor du vil indgå på vores familievenlige 2 holdskift mandag – fredag

Overarbejde kan forekomme, hvis det er nødvendigt for at færdiggøre vores produktionsordrer.

Din kommende arbejdsplads

Du kan forvente en god arbejdsplads med mulighed for at udfolde sig fagligt. Du får rig mulighed for selvstændig tilrettelæggelse og prioritering af dagens arbejde i et godt arbejdsmiljø med gode kollegaer i alle aldre og nationaliteter. Vi har stort fokus på trivsel og den enkelte kollega. Vi tilbyder:
Ansættelse i henhold til industriens overenskomst og lokale aftaler.

  • Du får mulighed for at blive en del af vores aktieprogram for kollegaer.
  • Du får en stærk sundhedsforsikring.
  • Du får kontinuerlig feedback på dit arbejde gennem vores medarbejderudviklingsprogrammer.

Er du nysgerrig på mere information?

For yderligere information kontakt Jesper Thomsen på +45 7214 9412 eller Jesper.Thomsen@dssmith.com.

Samtaler vil blive afholdt løbende. Tiltrædelse snarest muligt.

Vi glæder os allerede til at høre fra dig!

Bliv en del af DS Smith, og hjælp os med at gøre verden mere cirkulær

Vi er en markedsledende, global emballage- og display virksomhed som bidrager til en mere cirkulær verden, hvor genbrug og bæredygtighed er en integreret del af vores forretningsmodel. Vi tænker anderledes, fordi vi ser mulighederne i, at vores produkter skal gøre en forskel i en foranderlig verden. Vores formål er at hjælpe vores kunder med at tilpasse sig de nyeste trends og tendenser med effektive og bæredygtige løsninger inden for emballage, display og POS.

Læs mere om vores bæredygtighedsmål:

DS Smith | Bæredygtighedsstrategi - DS Smith
Mand i orange arbejdsuniform kører traktor
To kvindelige kollegaer drikker kaffe sammen og taler

Realiser dit potentiale sammen med os

Hos os kommer du til at arbejde i et trygt arbejdsmiljø og på en sikker arbejdsplads, hvor du har mulighed for at bygge en karriere og samtidig vægte dit privatliv højt. Vores mål er helt enkelt at bidrage til, at du kan være den bedste version af dig selv, uanset etnicitet, køn, alder, seksualitet, mentale udfordringer eller politiske- eller religiøse overbevisninger. Vi tilbyder forskellige karrieremuligheder både nationalt og internationalt, for både dig, som har arbejdet i mange år, og dig som er i gang med de første skridt i din karriere.

Læse mere om vores fokus på diversitet og inklusion:

Diversity, Equity & Inclusion - DS Smith

Værdier

To kollegaer sidder til møde

Vi viser engagement

Vi er stolte af det, vi laver, og vi bekymrer os om vores kunder, vores medarbejdere og verden omkring os.

To kollegaer i orange vest går igennem IT system på flere skærme

Vi tør udfordre

Vi udfordrer hinanden hele tiden til at udvikle den måde, vi arbejder på.

En mandlig kollega i orange vest smiler til kameraet i et lagerhus

Vi er pålidelige

Vi holder vores løfter, så vores kunder ikke skal bekymre sig.

To kollegaer inspicerer produkter

Vi er kreative og hurtige

Vi finder hurtigt den helt rigtige løsning til vores kunder.

To kollegaer med hørebuffer posere til kameraet med armene over kors

Vi er vedholdende

Med overbevisning og passion sørger vi for at implementere det, vi har sagt.

DS Smith i tal

Vi er hele 30.000 kollegaer på mere end 300 lokationer i Europa, Nordamerika og Asien. I Danmark er vi ca. 700 kollegaer fordelt på vores fire lokationer.