Hero-billede for Lemvigh-Müller

Datadrevet specialist til Smartlager-løsninger

Lemvigh-Müller ikon: locator Lemvigh-Müller ikon: locator

Kolding

Kunne du tænke dig at blive ekspert i fremtidens digitale lagerstyringssystemer hos Lemvigh Muller? Og har du god talforståelse, og evner du hurtigt at knække koden i analytiske opgaver? Så er måske vores nye specialist til Smartlager-løsninger.

Velkommen til fremtidens lagerstyring

Du bliver en del af SmartLager-teamet i Danmark, der er ansvarlig for vores leverandørstyrede lagersystemer, som er et område i kraftig vækst. Systemerne består af bl.a. løsninger med scannere, vægtstyrede systemer, digitale hyldeforkanter, udlåns og værktøjs automater, som mindsker spild og giver vores kunder fuld kontrol og overblik over deres forbrug af vores produkter. Sammen med dine 10 nye kolleger skal du være med til at forme og drive Smartlager ind i fremtiden.

Bliv en del af en spændende virksomhed i vækst

Vi tilbyder dig en unik mulighed for at blive en del af Lemvigh-Müller, Danmarks førende teknik- og stålgrossist. Du vil komme til at arbejde i et ambitiøst miljø kendetegnet ved uhøjtidelig professionalisme, stort engagement og naturligt fokus på at skabe vækst og udvikling.

Vi gør os hver dag umage for at skabe de bedste rammer for, at du kan have et værdifuldt arbejdsliv, hvor du kan udleve dit fulde potentiale – og samtidig have overskud til alt det andet vigtige i livet. Vi tilbyder fx:

  • Overskudsdeling – gælder alle medarbejdere og fordeles efter anciennitet
  • Sundhedsforsikring – giver dig mulighed for hurtig og god behandling, dækker også hjemmeboende børn
  • Barselsordning – med 13 ugers betalt orlov til fædre og 26 uger til mødre
  • Fleksible arbejdsformer – mulighed for selv til at tilrettelægge sin hverdag i samarbejde med din leder
  • Fondsstøtte – kan søges ifbm. familieforøgelse, ægteskab og børns udd

Du er med til at gøre lagrene Smarte

Du får en vigtig rolle i forhold til at behandle og analysere data og bruge dem til gavn for Smartlager-systemerne og yde løbende support til kunden.

Du får vores mange data til at være let tilgængelige og forståelige for vores kunder og være en del af vores Back Office-team. Du vil have flere dage på kontoret end hos kunderne, men du kommer til at besøge kunder selv eller med en kollega for, at få styr på både data og teknikken bag. Der vil være ligeledes være brug for din kunnen, når vi har større projekter der skal implementeres.

Det er en fordel, hvis du er teknisk minded og kan se nye løsninger og muligheder. Du mestrer Excel, og kan du lave kodninger er det klart en fordel.

Du bliver det naturlige bindeled mellem vores sælgere og vores systemer samt kunden gennem styring af de projekter, som er en naturlig del af din hverdag. Du skal være god til at styre alle interessenter, der er inddraget i løsningerne og være god til at kommunikere i hele projektets levetid. Det ligger derfor til din natur både at være med på startlinjen og følge opgaverne helt til dørs.

Det er vigtigt for os, du kommer godt fra start

Du skal nok blive grundigt oplært i vores systemer og teknologier – både af dit team og af vores leverandører i udlandet.

Vores kollega i teamet skal sørge for, at du kommer rigtig godt fra start.

Henrik Lakman, din nye chef

Roadtrip, showroom og hjemmekontor

Du har base på vores lokation i Kolding, hvor vi har både butik, kontor og showroom. Der vil ligeledes være kundebesøg rundt i hele landet.

Synes du, robotstyrede automater og vægtsystemer for værktøj lyder spændende?

Vi forestiller os, at du har en baggrund inden for programmering, datateknologi eller logistik og har lyst til nye udfordringer. Det vigtigste er, at du er nysgerrig og villig til at lære. Uanset hvilken erfaring og baggrund du kommer med, har du:

  • flair for IT, superbruger i Excel og flair for integrering af fjernstyret teknologi
  • lyst til at forvandle data til fakta
  • analytisk tilgang til opgaverne og lyst til at arbejde med og bearbejde data
  • flydende engelsk sprog – både skriftligt og mundtligt er en fordel
  • kørekort B

Er du interesseret?

Så send os kun dit CV, ansøgning er ikke nødvendigt, via "Ansøg" hurtigst muligt. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Teamleder, Henrik Lakman på tlf. 5120 1213. Besøg også gerne Henriks LinkedIn, hvor du kan lærer ham bedre at kende her.

I Lemvigh-Müller ser vi mangfoldighed som en styrke og arbejder aktivt med diversitet, bl.a. som del af DI’s Diversitetsløftet. Vi opfordrer derfor kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet - og undlad gerne billede, oplysning om alder og lignende

Den ansvarlige forretningspartner

Hver dag sørger Lemvigh-Müller for, at varer fra tusindvis af producenter bliver leveret på rette sted og tid til installatører, industrivirksomheder og byggepladser i hele landet. Men vi gør mere end at pakke og levere. Siden 1846 har vi som forretningspartner sat vores viden, indsigt og erfaring i spil. Vi tager medansvar for, at vores kunder får succes - også når morgendagen kræver nye løsninger, fx indenfor digitalisering og grøn omstilling.

Som fondsejet virksomhed er samfundsansvar en del af Lemvigh-Müllers DNA. Ud over geninvesteringer i virksomheden går en del af vores overskud bl.a. til donationer via fondene til kulturelle, sociale og produktive formål samt støtte til medarbejdere.

Lemvigh-Müller ikon: citationstegn

Vi har lang erfaring med at drive en god arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, højt engagement og en uformel omgangstone.

Mads Hay Pedersen, HR-direktør

Det mest værdifulde i vores verden … er dig

Det er mennesker, der gør hele forskellen, når de produkter og løsninger, man sælger, ligner konkurrenternes til forveksling. Det ved vi, og det lever vi efter.

Vi har som Danmarks største stål- og teknikgrossist mere end 550.000 varenumre på lager, men vores mest værdifulde aktiv er ubetinget vores 1.450 medarbejdere.

Det er vores medarbejderes viden, kompetencer og erfaring, som er med til at sikre, at tingene falder i hak i vores kunders forretning. At produktionen kører, at opgaverne og projekterne lykkes, giver vækst og overskud – i går, i dag, i morgen. Vi kalder det ”Når erfaring skaber fremtid”.

Derfor passer vi godt på vores medarbejdere. Det er en grundlæggende tankegang i Lemvigh-Müller. For vi ved, at vores medarbejdere er nøglen til fremtiden.

Vi investerer i din arbejdsglæde

Som medarbejder vil du opleve en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet, og hvor du har høj grad af medbestemmelse. Hvor der bliver investeret i din personlige og professionelle udvikling. Hvor der er fuldt ledelsesfokus på at sikre et godt arbejdsmiljø, trivsel og engagement – og i det hele taget skabe de bedste rammer for din arbejdsglæde.

Du får del i overskuddet

Lemvigh-Müller har overskudsdeling. Ordningen omfatter alle medarbejdere, som alt efter overskuddets størrelse får tildelt andele ud fra anciennitet. Som medarbejder kan du også få økonomisk tilskud til livets store øjeblikke og via Lemvigh-Müller fonden søge om bl.a. ’barnevogns’- og ’bryllupspenge’. Det er muligheder, som gennem en menneskealder har været med til at tegne den særlige ånd, der er i Lemvigh-Müller.

Lemvigh-Müller ikon: citationstegn

Vi lever og ånder for at være den foretrukne forretningspartner. Det handler om faglig sparring, nytænkning og evnen til at skabe værdi for kunderne.

Pernille Wichmann, Senior Sales Director

Syv hurtige facts om os

Lemvigh-Müller ikon: hus med mennesker
1.400+

MEDARBEJDERE

Lemvigh-Müller ikon: mennesker
20.000+

KUNDER

Lemvigh-Müller ikon: stregkode
550.000+

VARENUMRE

Lemvigh-Müller ikon: bygning med menneske foran
2

HOVEDKONTORER

Lemvigh-Müller ikon: lagerbygning
3

CENTRALLAGRE

Lemvigh-Müller ikon: kasseapperat
23

HÅNDVÆRKERBUTIKKER

Lemvigh-Müller ikon: hånd med penge
8 mia.

KR. I OMSÆTNING (2023)

Lemvigh-Müller ikon: citationstegn

Lemvigh-Müller har et formål, der rækker langt ud over at være førende stål- og teknikgrossist.

Sofie Kølgaard Reichel, Head of IT Business Systems

Lemvigh-Müller: Når erfaring skaber fremtid