Hero-billede for Lemvigh-Müller

Servicetekniker til højautomatiseret lager i Kolding

Lemvigh-Müller ikon: locator Lemvigh-Müller ikon: locator

Vil du drive vores 26.000 m2 store lager, avancerede anlæg og omfattende robotteknologi sammen med et team af dygtige kolleger, og samtidig udvikle dine tekniske kompetencer? Så er det dig, vi søger som vores nye servicetekniker.

Stå for fejlfinding og vedligehold

Som vores nye tekniker i Lemvigh-Müller bliver du en del af et stærkt team af 10 kolleger, der sammen står for al vedligehold af både anlæg og bygninger i centrallageret i Kolding. Du og 5 andre kolleger har særligt fokus på vores anlæg, hvor I sikrer velfungerende drift af vores 11 robotkraner på det 3.000 m2 store højlager, ca. 400 meter baneanlæg samt både nye og ældre pakkemaskiner.

Her får du en solid oplæring, så du bliver skarp i vores anlæg og med tiden kan drive vedligeholdet selv. Når udfordringerne opstår, står dine kompetente kolleger altid til rådighed som faglig backup.

Morten Thomsen, Manager, som du refererer til

Vi tilbyder

Vi gør os hver dag umage for at skabe de bedste rammer for, at du kan have et værdifuldt arbejdsliv, hvor du kan udleve dit fulde potentiale – og samtidig have overskud til alt det andet vigtige i livet. Vi tilbyder fx:

  • Overskudsdeling – gælder alle medarbejdere og fordeles efter anciennitet
  • Sundhedsforsikring – giver dig mulighed for hurtig og god behandling
  • Barselsordning – med 17 ugers betalt orlov til fædre og 28 uger til mødre
  • Fondsstøtte – kan søges ifbm. familieforøgelse, ægteskab og børns uddannelse

Du bliver en del af vores tekniske afdeling, hvor du:

  • står for teknisk og mekanisk vedligehold af anlæg samt fejlfinding på anlæg og PLC-styringer
  • løser tekniske udfordringer i pressede situationer
  • bidrager til udviklingen af vores processer, så vi optimerer driften
  • samarbejder med resten af teamet, lagerets medarbejdere, eksterne samarbejdspartnere
  • tager del i vedligeholdelse af bygninger og tilhørende faciliteter

Vi hjælper hinanden med at lykkes

Vi står overfor at skal bygge et nyt, højteknologisk centrallager, som øger kapaciteten, samt reducerer energiforbruget, dette bliver en spændende rejse at komme med på.

Vi har altid trivsel, sikkerhed og udvikling i fokus. Du kan se frem til at blive integreret i et team, hvor vi hjælper hinanden med at udvikle vores kompetencer – vi trives i hinandens selskab og går gerne ekstra skridt for at vi alle kommer i mål.

Du bliver en del af et godt team, hvor vi virkelig glæder os til at høre dine gode idéer til, hvordan vi kan gøre tingene smartere. Her hjælper vi hinanden med at lykkes.

Morten, der ser frem til at få dig med på holdet

Teknisk profil med flair for automatik

  • Du har en teknisk baggrund – du er f.eks. uddannet automatiktekniker, elektriker eller anden teknisk uddannelse
  • Vi ser gerne, at du har viden om og erfaring med automatik samt teknisk og mekanisk fejlfinding fra en lignende stilling
  • Du kan kommunikere på tværs af funktioner og kulturer

Spørgsmål?

Er du nysgerrig på stillingen, så kontakt Manager Morten Thomsen på 2163 8702 eller moth@lemu.dk og hør mere om stillingen. I uge 21, 22 og 23, bedes du kontakte Jeannette Jensen på 6161 34 02. Der er altid kaffe på kanden, så ring gerne og aftal en tid, hvor du kan kigge forbi og se lokaliteterne.

Interesseret?

Send dit CV via ’Søg stillingen” Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

I Lemvigh-Müller ser vi mangfoldighed som en styrke og arbejder aktivt med diversitet, bl.a. som del af DI’s Gender Diversity Pledge. Vi opfordrer derfor kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet.


Når erfaring skaber fremtid

Overalt, hvor der produceres, bygges, monteres og installeres, er der hver dag mange ting, som skal falde i hak. Her kan en samarbejdspartner med erfaring, muskler og orden i sagerne gøre hele forskellen. Så alting bare kører, som det skal – også i morgen. Det har Lemvigh-Müller sørget for siden 1846 som Danmarks største stål- og teknikgrossist og førende forretningspartner for industrien, byggeriet og installationsbranchen. www.lemu.dk

Den ansvarlige forretningspartner

Hver dag sørger Lemvigh-Müller for, at varer fra tusindvis af producenter bliver leveret på rette sted og tid til installatører, industrivirksomheder og byggepladser i hele landet. Men vi gør mere end at pakke og levere. Siden 1846 har vi som forretningspartner sat vores viden, indsigt og erfaring i spil. Vi tager medansvar for, at vores kunder får succes - også når morgendagen kræver nye løsninger, fx indenfor digitalisering og grøn omstilling.

Som fondsejet virksomhed er samfundsansvar en del af Lemvigh-Müllers DNA. Ud over geninvesteringer i virksomheden går en del af vores overskud bl.a. til donationer via fondene til kulturelle, sociale og produktive formål samt støtte til medarbejdere.

Lemvigh-Müller ikon: citationstegn

Vi har lang erfaring med at drive en god arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, højt engagement og en uformel omgangstone.

Mads Hay Pedersen, HR-direktør

Det mest værdifulde i vores verden … er dig

Det er mennesker, der gør hele forskellen, når de produkter og løsninger, man sælger, ligner konkurrenternes til forveksling. Det ved vi, og det lever vi efter.

Vi har som Danmarks største stål- og teknikgrossist mere end 550.000 varenumre på lager, men vores mest værdifulde aktiv er ubetinget vores 1.450 medarbejdere.

Det er vores medarbejderes viden, kompetencer og erfaring, som er med til at sikre, at tingene falder i hak i vores kunders forretning. At produktionen kører, at opgaverne og projekterne lykkes, giver vækst og overskud – i går, i dag, i morgen. Vi kalder det ”Når erfaring skaber fremtid”.

Derfor passer vi godt på vores medarbejdere. Det er en grundlæggende tankegang i Lemvigh-Müller. For vi ved, at vores medarbejdere er nøglen til fremtiden.

Vi investerer i din arbejdsglæde

Som medarbejder vil du opleve en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet, og hvor du har høj grad af medbestemmelse. Hvor der bliver investeret i din personlige og professionelle udvikling. Hvor der er fuldt ledelsesfokus på at sikre et godt arbejdsmiljø, trivsel og engagement – og i det hele taget skabe de bedste rammer for din arbejdsglæde.

Du får del i overskuddet

Lemvigh-Müller har overskudsdeling. Ordningen omfatter alle medarbejdere, som alt efter overskuddets størrelse får tildelt andele ud fra anciennitet. Som medarbejder kan du også få økonomisk tilskud til livets store øjeblikke og via Lemvigh-Müller fonden søge om bl.a. ’barnevogns’- og ’bryllupspenge’. Det er muligheder, som gennem en menneskealder har været med til at tegne den særlige ånd, der er i Lemvigh-Müller.

Lemvigh-Müller ikon: citationstegn

Vi lever og ånder for at være den foretrukne forretningspartner. Det handler om faglig sparring, nytænkning og evnen til at skabe værdi for kunderne.

Pernille Wichmann, Senior Sales Director

Syv hurtige facts om os

Lemvigh-Müller ikon: hus med mennesker
1.400+

MEDARBEJDERE

Lemvigh-Müller ikon: mennesker
20.000+

KUNDER

Lemvigh-Müller ikon: stregkode
550.000+

VARENUMRE

Lemvigh-Müller ikon: bygning med menneske foran
2

HOVEDKONTORER

Lemvigh-Müller ikon: lagerbygning
3

CENTRALLAGRE

Lemvigh-Müller ikon: kasseapperat
23

HÅNDVÆRKERBUTIKKER

Lemvigh-Müller ikon: hånd med penge
8 mia.

KR. I OMSÆTNING (2023)

Lemvigh-Müller ikon: citationstegn

Lemvigh-Müller har et formål, der rækker langt ud over at være førende stål- og teknikgrossist.

Sofie Kølgaard Reichel, Head of IT Business Systems

Lemvigh-Müller: Når erfaring skaber fremtid