Operations Specialist med fokus på Microsoft-teknologier

Herning, Viby J, Kolding

Er du teknisk dygtig og formår at kommunikere på tværs af fagområder samtidig med at du skaber en positiv oplevelse for vores kunder? Har du evnen til at indsamle og håndtere information effektivt for at løse kunders problemer med professionalisme og sikkerhed? Så leder vi efter dig til vores Operations team!

Som Operations Specialist vil du blive en del af vores Global Operations team, hvor vi tager os af kundernes behov og den daglige drift af vores servere. Vi er kundernes primære kontaktpunkt ift. systemernes drift og leverer kritisk incident respons på itm8 back-end løsninger for den brede portefølje af IT-outsourcing-kunder.

Hvad kan vi tilbyde?

  • Et kvalificeret team med et stærkt fællesskab, fantastiske m8s med fokus på samarbejde og trivsel.
  • At blive en del af et inspirerende arbejdsmiljø, der brænder for at skabe værdi for vores kunder og hinanden.
  • Du tilknyttes kontoret i Herning, Kolding eller Viby, afhængig af din bopæl, men har kollegaer fordelt i hele Danmark.
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejdsdage.
  • Muligheden for at deltage i ”One itm8-rejsen”.
  • Fede fester et par gange om året og vi afholder derudover jævnligt forskellige faglige og sociale arrangementer.
  • Gode ansættelsesforhold, herunder en lækker kantineordning med den mest fantastiske morgenmadsbuffet, sundhedssikring, massageordning og andre personalegoder

Bliv vores nye Teamm8

Operation teamet er et dynamisk, friskt og rutineret team, der er vant til at kommunikere og agere i et udfordrende miljø med stort ansvar for mange servere, processer og kunder. Teamet består af et daghold og flere døgnhjul (aften, nat, weekend) – hvor du vil blive tilknyttet daghold. Henvendelserne kommer ind via telefon, mail, overvågning og webportal.

  • Driftssupport på itm8´s back-end løsninger for den brede portefølje af IT-outsourcing kunder fra såvel Danmark som udlandet.
  • Hurtig og professionel respons på kritiske incident – vi løser størstedelen af de sager, der løbende kommer ind fra vores kunder i første hug.
  • Sikrer proaktiv overvågning af kundernes systemer, samt support og håndtering af tekniske udfordringer.
  • Bredt samarbejde på daglig basis med tætte kolleger samt de øvrige tech-teams i itm8
  • Håndterer tekniske opgaver på tværs af platforme og domæner, og vi er ansvarlige for overvågning og patch af vores serverpark. De sager, der har behov for en dybere specialistviden og længere sagsbehandlingstid, sender vi videre til vores in-house teams af eksperter.

Hvad gør dig til et godt match?

Vi søger en person, der brænder for at levere enestående service og løsninger på et højt niveau, og som har en relevant IT-uddannelse og kendskab til Microsoft-teknologier. Du er ambitiøs, selvkørende og nysgerrig på den nyeste viden og har gåpåmod, når du møder nye tekniske udfordringer.

Derudover er det en fordel hvis du:

  • Er Microsoft Specialist – herunder har kendskab til administration af Windows Server, Hyper-V og VMware
  • Har kendskab til administration af SQL Server, Netværk, IIS, Azure og Citrix/Netscaler
  • Har certificeringer inden for ovenstående teknologier er det en fordel, men ikke et krav
  • Er flydende i dansk og engelsk i skrift og tale

Bliv en del af itm8

itm8 er et fællesskab bestående af mere end 1700 IT-specialister, der arbejder inden for Cloud & Infrastructure, Cyber Security, Digital Transformation og Application Services. Vi er på en vækstrejse og opererer pt. i Danmark, Sverige, Tjekkiet og på Filippinerne.

Nogle af os er hardcore kodere, mens andre er veltalende konsulenter eller projektledere. I bund og grund er vi alle forskellige, men fælles er vores passion for at skabe god IT, gøre det sammen – og have det sjovt, mens vi gør det.

Vores vision er at blive den mest attraktive arbejdsplads for ambitiøse IT-professionelle. Vi stræber ganske enkelt efter at være den bedste arbejdsplads for alle itm8'ere. Har du lyst til at lære mere om at være en itm8? Se her: www.itm8.com.

Skal du med på holdet?

Kort sagt, hvis du drømmer om en karriere, hvor du kan gøre en forskel, vokse og udvikle dig både personligt og professionelt, så er Client Manager-rollen hos itm8 lige noget for dig. Vi afholder løbende samtaler og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet. Der indhentes straffeattest forud for ansættelse.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Tim Husum, Team Manager, på tiuhu@itm8.com eller telefon 7190 9291.

Medarbejdere fra itm8te
Medarbejdere fra itm8te
Medarbejdere fra itm8te

Er du klar til at blive en itm8?

itm8 er et fællesskab bestående af mere end 1700 IT-specialister, der arbejder inden for Cloud & Infrastructure, Cyber Security, Digital Transformation og Application Services. Vi er på en vækstrejse og opererer pt. i Danmark, Sverige, Tjekkiet og på Filippinerne.

Nogle af os er hardcore kodere, mens andre er veltalende konsulenter eller strukturerede projektledere. I bund og grund er vi alle forskellige, men fælles er vores passion for at skabe god IT sammen som ét hold – og have det sjovt, mens vi gør det.

Vores vision er at blive den mest attraktive arbejdsplads for ambitiøse IT-professionelle. Vi stræber ganske enkelt efter at være den bedste arbejdsplads for alle itm8'ere. Har du lyst til at lære mere om at være en itm8?

Se mere på vores karriereside!