Sparekassen Danmark - I Sparekassen Danmark har vi mange visioner

Vi vil gøre en forskel i kundernes liv

– og i dit arbejdsliv

Privatkunderådgiver til Odense N

Sparekassen Danmark er kommet til Fyn, og vi søger en ny rådgiver til vores afdeling i Tarup.

Kort om jobbet

Det helt centrale i stillingen er, at du har lyst til og ønsker at rådgive og sparre med vores kunder som det primære i din dagligdag.

Du får ansvaret for din egen mindre kundeportefølje, hvori der er god plads til flere kunder.
Med udgangspunkt i eksisterende portefølje og netværk i øvrigt skal du opsøge og tiltrække nye kunder.

Kunderne skal mærke din interesse i deres liv og deres økonomi.
Via uopfordret kontakt skal du rådgive dem indenfor alle forretningsområder.

Til at hjælpe dig har du dygtige kundemedarbejdere i regionen.
De klarer en lang række administrative opgaver samt opfølgning overfor dine kunder.

Vi forventer, at du bidrager med initiativ, gåpåmod og gode ideer. Afdelingens succes afhænger nemlig af, om vi i fællesskab lykkes med en opsøgende tilgang til nye og egne kunder.

Sammen med dine kollegaer skal du bidrage til afdelingens fortsatte vækst.

Din profil

Du har en økonomisk baggrund og er godt i gang med din karriere.

Din personlighed og indstilling gør en forskel:

  • Du kan lide at arbejde målrettet
  • Du brænder for kundekontakt og rådgivning
  • Du er selvstændig og arbejder godt med frihed under ansvar
  • Du forstår vigtigheden af at sætte sig ind i kundernes ønsker og behov
  • Du kan og vil skabe resultater, både på egen hånd og sammen med dine kollegaer
  • Du er udadvendt og kontaktskabende med stor lyst til at rådgive og sparre med vores kunder
  • Du er proaktiv, opsøgende og har vindermentalitet i din tilgang til både eksisterende og nye kunder.

Om afdelingen i Odense N

Peter Ellegaard Toft er i spidsen for afdelingen, som drives i en dagligdag med plads til den enkelte og med højt humør.
Peter bor selv i lokalområdet få kilometer fra afdelingen.

De seks øvrige kollegaer bor forskellige steder i Odense, og afdelingens kunder består af både kunder i lokalområdet, fra det øvrige Odense samt boligejere fra resten af landet.

Foruden afdelingens rådgivere har vi tilknyttet specialister indenfor bl.a. formue og forsikring.

Vi vægter kollegaskab, trivsel og arbejdsglæde højt, ligesom vi altid er klar til at yde en ekstra indsats, når der er brug for det.

Vi har ordentlighed i højsædet både over for kunder og medarbejdere. Du vil opleve en arbejdsplads med fokus på nærvær, arbejdsglæde og motivation, hvor du har stor frihed og handlekraft i dagligdagen samt gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Vi skaber sammen en arbejdsdag for den enkelte, hvor der er balance mellem arbejds- og familielivet med udgangspunkt i vores bærende værdier.

Om sparekassen

Sparekassen Danmark er en garantsparekasse.

Med vores 345.000 kunder og 1.500 medarbejdere er vi blandt de ti største pengeinstitutter i Danmark. Du finder os på hele 62 adresser i Jylland, på Fyn og i København.

Vi driver pengeinstitut ud fra tre værdier: Ambitiøs, sund fornuft og tillid.

I praksis betyder det, at vi er ambitiøse i forhold til at gøre en forskel i kundernes liv. At den enkelte har frihed til at bruge sin sunde fornuft i den daglige drift. Og at vi udviser gensidig tillid til hinanden, til vores kunder – og til de beslutninger, der bliver truffet.

Du kan læse mere om sparekassens formål og værdier, og hvad du kan forvente at opleve som medarbejder i sparekassen, på vores karrieresite. Klik hér.

Mere information

Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte:

Peter Ellegaard Toft
Afdelingsdirektør
Tlf.: 9657 7902
Mobil.: 6135 9613
pet@spard.dk

Ivan Sløk
Direktør
Tlf.: 6345 7175
Mobil.: 2326 5059
ivan@spard.dk

Claus Johansen
HR-direktør
Tlf.: 9657 5098
Mobil.: 30517 178
clj@spard.dk

Ansøgning

Søg jobbet hurtigst muligt. Vi holder nemlig løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den helt rigtige kollega.

Ansøgningsfrist: Snarest muligt

Sparekassen Danmark i tal

8.

største pengeinstitut i Danmark

335.000

kunder

1500

ansatte

62

adresser

Søren Kjær, Erhvervsdirektør, Erhverv Hjørring

Som leder sætter jeg pris at have frihed til at træffe beslutninger lokalt. At der er rum til, at man selv kan vælge sin egen strategi i den enkelte region. Det, synes jeg, er vigtigt for, at vi kan lykkes – og differentiere os.

Søren Kjær
Erhvervsdirektør, Erhverv Hjørring

Vi vil gøre en forskel i kundernes liv

– og vores tre værdier skal bane vejen for det.

Ambitiøs

Sund fornuft

Tillid

Lene Nørmølle Schreiner Souschef, Suldrup afdeling

Noget af det, jeg sætter allermest pris på, er, at jeg kan arbejde frit. Både i forhold til at kunne give kunderne den bedste rådgivning og de bedste priser, men også i forhold til at kunne planlægge min egen dagligdag, så både privatliv og arbejdsliv fungerer.

Lene Nørmølle Schreiner
Souschef, Suldrup afdeling
Morten Lybæk Zimmer Erhvervskundechef, Erhverv Aalborg

Jeg er glad for, at vores måde at italesætte os selv på udadtil også er det, jeg oplever i organisationen. Vi skriver for eksempel, at vi giver hurtige svar, men det gør vi også. Det er vigtigt for mig, at det, vi siger, også er det, vi gør.

Morten Lybæk Zimmer
Erhvervskundechef, Erhverv Aalborg
Mads Krog Privatkunderådgiver, Frederiksberg afdeling

Som medarbejder i Sparekassen Danmark kan du se frem til en sjov og uformel hverdag. Vores kultur er ikke så højtidelig, og man lærer rigtig mange personer at kende – både i stabene og på tværs af afdelinger. Dét sammenhold kan jeg godt lide.

Mads Krog
Privatkunderådgiver, Frederiksberg afdeling

Hvorfor søge job i Sparekassen Danmark?

I Sparekassen Danmark kan vi tilbyde en udviklingsorienteret arbejdsplads med samarbejde og trivsel i højsædet. Vi har store ambitioner, men vi lægger samtidig stor vægt på, at det skal være sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde.

Kort sagt: Fordi du er med til at gøre en forskel.

En central del af vores DNA er at bidrage til at sikre en bæredygtig økonomi for vores kunder og garanter samt at være med til at skabe en ansvarlig vækst og udvikling i de lokalområder, vi er en del af.

Som garantsparekasse har vi ingen aktionærer, der forventer at få del i et årligt overskud. Derfor bruges overskuddet fra sparekassens drift primært til at konsolidere os og til at støtte op om gode og lokale initiativer og aktiviteter i vores markedsområde.

Sund fornuft er (også) at tænke på fremtiden

Som virksomhed er vi desuden meget optagede af, hvordan vi kan reducere vores klimaaftryk, og vi er i fuld gang med at integrere bæredygtighed i vores forretningsmodel. Det indebærer blandt andet uddannelse af vores rådgivere i forhold til eksempelvis energirenovering og bæredygtige investeringer. Ligeledes ønsker vi fremover at tilbyde flere grønne produkter på både lån- og investeringsområdet – og med tiden, at de grønne produkter bliver standarden. Med dit medarbejderforhold er du derfor med til at gøre en kæmpe forskel – til gavn for både kollegaer, kunder og samfund.

Søren Kjær, Erhvervsdirektør, Erhverv Hjørring

Jeg oplever, at der i høj grad bliver lyttet til mine ønsker og behov for at trives i mit job – og for at udvikle mig. Det er fedt at være i en stor organisation, hvor der er mulighed for at prøve sig selv af i andre jobfunktioner – og i andre byer.

Helle Dalgaard
Kundemedarbejder, Struer afdeling

6 fordele ved at arbejde hos os

Medarbejderudvikling

Vi prioriterer udvikling af vores medarbejdere højt og finansierer en lang række egenudviklede og eksterne forløb for vores medarbejdere – både kurser med fagligt indhold og med udvikling af den enkeltes adfærd.

God pensionsordning

Vi sørger for, at der hver måned indbetales 16,90 % af din pensionsgivende løn til din pensionsordning. Heraf indbetaler du selv 5,25 %. Ordningen giver dig ligeledes gode dækninger ved kritisk sygdom og død.

Sundhedsforsikring og tandforsikring

Vi tilbyder dig en gratis sundhedsforsikring, der udover at give dig økonomisk hjælp giver dig hurtig adgang til behandling hos for eksempel en kiropraktor, fysioterapeut eller psykolog samt tilskud til tandbehandlinger.

Attraktiv overenskomst

Du bliver ansat på Finansforbundets overenskomst, der blandt andet indeholder 6. ferieuge, omsorgsdage samt et særligt ferietillæg på 2,25 % af din bruttoløn.

Sociale arrangementer

Vi vægter det sociale sammenhold højt og tilstræber at afholde firmaarrangementer flere gange om året – både lokalt, regionalt og på tværs af hele sparekassen.

Ferieboliger

Som medarbejder i Sparekassen Danmark har du mulighed for at leje en af sparekassens mange ferieboliger i blandt andet Skagen, København og Spanien til en favorabel pris.