Stemningsbillede fra Daarbak Design Stemningsbillede fra Daarbak Design
Ikon: Pin

Silkeborg, Aalborg eller Vejle

Kreativ projektchef til plejehjemsindretning i Vestdanmark

Er du en kreativ sjæl med flair for indretning og et skarpt salgsinstinkt, og vil du være med til at indrette fremtidens plejehjem? Så bliv en del af Daarbak Designs stærke salgsteam. Vi søger nemlig en engageret og resultatorienteret projektchef til at styrke vores drifts- og projektsalg til omsorgsområdet (plejehjem, aktivitetscentre, bosteder og hospice) i det vestlige Danmark.

Hvem er vi?

Daarbak Design er en del af Daarbak Group A/S – en dansk familieejet virksomhed og en af de førende spillere i branchen inden for salg og rådgivning af møbel- og kontorforsyning til såvel private som offentlige virksomheder.

Vi omsætter for 1 mia. kr. årligt og beskæftiger flere end 300 passionerede medarbejdere, der repræsenterer den ekspertise og professionalisme, vi gerne vil være kendt for. Vi er skarpe, faglige og kompetente – og vi er hele mennesker, der altid møder kunden i øjenhøjde.

Daarbak Group A/S har en lang og stolt historie, som går helt tilbage til 1898. I dag drives virksomheden ud fra to divisioner: Daarbak Design og Daarbak Redoffice. Ved at kombinere det bedste fra hver division ønsker vi at være kundernes foretrukne totalleverandør med en bred vifte af forretningsområder og salgskanaler, som få i branchen kan matche.

Hvordan vil din arbejdsdag se ud?

Som projektchef i Daarbak Design får du en central rolle i vores team, der arbejder med både små og store indretningsprojekter. Du får mulighed for at sætte dit præg på indretningen af plejehjem og bidrage til at skabe en tryg og behagelig atmosfære for beboerne.

Jobbet som projektchef indebærer:

  • Identificering og salg af indretnings- og møbelprojekter med fokus på at skabe hjemlige og funktionelle miljøer
  • Vedligeholdelse og udbygning af kunderelationer gennem telefonisk kontakt og besøg
  • Rådgivning om produkter og indretningsløsninger
  • Opbygning af stærke relationer med kunder, arkitekter og leverandører
  • Tæt samarbejde med interne specialister og innovativ idégenerering til gavn for vores kunder

Din daglige arbejdsplads vil veksle mellem kundebesøg og én af vores afdelinger i Jylland - Aalborg, Silkeborg eller Vejle - afhængigt af, hvor du bor. Du vil få direkte reference til salgsdirektør Daniel Saaby.

Hvad forventer vi af dig?

Du har en stor passion for salg, og du har lyst til at arbejde med omsorgssektoren. Du tænker kreativt og interesserer dig for indretning, og du formår at sætte dig ind i de komplekse behov på området og at balancere æstetik med funktionalitet.

Du er resultatorienteret, ambitiøs og konkurrenceminded med gode kommunikationsevner, og du mestrer at etablere gode relationer internt som eksternt. Du arbejder selvstændigt og struktureret, og du er i stand til at bevare overblikket – selv når det går stærkt.

Hvad tilbyder vi?

Daarbak Design tilbyder dig en spændende fuldtidsstilling i en vækstorienteret virksomhed med et positivt og engagerende arbejdsmiljø. Stillingen giver dig mulighed for at arbejde med meningsfulde projekter, der gør en forskel. Din egen indsats er afgørende for din succes, og du vil modtage grundig oplæring for at sikre en vellykket start.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at Daniel Saaby på tlf. 2851 7210.

Har du den rette mavefornemmelse, og vil du være med til at gøre en forskel?

Så send din ansøgning, CV samt relevante bilag via nedenstående link "Ansøg".

Ansøgningsfristen er den 30. april 2024, men vi behandler ansøgninger løbende og ansætter den rette kandidat, når vi finder vedkommende. Så tøv ikke med at ansøge – vi ser frem til at høre fra dig!

Medarbejdere fra Daarbak highfiver hinanden og smiler
Ikon: Citationstegn

For mig er det bare rigtig fedt, når jeg kan mærke, at forskellige fagligheder bliver bragt i spil for at løse en opgave

- Camilla, Account Manager i Daarbak Design
5 af 5 stjerner

7 af Daarbak Groups medarbejdere har bedømt Daarbak på Jobindex


Medarbejdere fra Daarbak holder møde
Ikon: Citationstegn

På en arbejdsplads er det vigtigt, at man har en god dynamik og et godt sammenhold mellem kollegaer – og det har vi i Daarbak Group

- Janne, Kundeservicemedarbejder i Daarbak Redoffice
Medarbejdere fra Daarbak smiler til kameraet

Daarbak Group som arbejdsplads

Daarbak Group A/S er en danskejet virksomhed og en af de førende spillere i branchen inden for salg og rådgivning af møbelindretningsløsninger og kontorforsyning til såvel private som offentlige virksomheder.

Vi omsætter for 1 mia. kr. årligt og beskæftiger flere end 400 passionerede medarbejdere, der repræsenterer den ekspertise og professionalisme, vi gerne vil være kendt for. Vi er skarpe, faglige og kompetente – og vi er hele mennesker, der altid møder kunden i øjenhøjde.

Daarbak Group har en lang og stolt historie, som går helt tilbage til 1898. I dag drives virksomheden ud fra to divisioner: Daarbak Design (indretning og møbler) og Daarbak Redoffice (kontorforsyning og firmagaver).

Ved at kombinere det bedste fra hver division ønsker vi at være kundernes foretrukne totalleverandør med en bred vifte af forretningsområder og salgskanaler, som få i branchen kan matche.