Teknisk dygtig NDT-inspektør til svejseinspektion

Aalborg Øst

Har du solid teknisk forståelse, og er du certificeret i en eller flere relevante NDT-prøvningsmetoder? Så er 100 NDT-kolleger klar til at byde dig velkommen på holdet!

I FORCE Technology er vi Danmarks absolut største udbyder af ydelser inden for NDT og svejse- og materialeteknologi, og i rollen som NDT-inspektør hos os bliver du en vigtig del af forretningsområdet NDT Services med omkring 170 medarbejdere, heraf ca. 100 NDT-inspektører.

I afdelingen arbejder vi primært med fremstillings- og tilstandskontrol og svejseinspektion - fortrinsvist på vindmøller, platforme, kedler, beholdere og røranlæg.

Om jobbet

Som inspektør får du en meget alsidig hverdag med servicebesøg på spændende kundesites i både Danmark og lejlighedsvist i udlandet, hvor du sammen med dine kollegaer udfører tilstandskontrol, inspektion og prøvning af svejsninger og komponenter.

Du bliver en vigtig del af vores NDT-afdeling og din opgaver bliver bl.a. at udføre:

  • Tilstandskontrol på driftsanlæg, fx kraftværker, raffinaderier, skibsværfter m.fl.
  • Servicebesøg hos kunder
  • Inspektion af større byggeopgaver hos kunder.

Du bliver tilknyttet vores lokation i Aalborg og får opgaver, som primært løses i Jylland. Du skal dog forvente nogen rejseaktivitet i både ind- og udland.

Vi giver dig rig mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt, både gennem efteruddannelse og via sparring og samarbejde om opgaver med dygtige kolleger.

I forbindelse med løsning af nogle af dine opgaver vil du skulle anvende automatiserede prøvningsmetoder, dem sørger vi selvfølgelig for at oplære dig i.

Din profil

Som person er du udadvendt og trives med en bred kontaktflade i dit daglige arbejde. Du er god til at skabe kontakt til kunder og forstår at sætte dig ind i deres behov.

Som vores ansigt udadtil er det desuden vigtigt, at du er tillidsvækkende og besidder en høj grad af faglig integritet.

Ikke to dage er ens som NDT-inspektør og det er netop den alsidighed, du trives bedst med. Fleksibilitet er helt essentiel, da opgaver, arbejdssted og arbejdstider varierer - og den går naturligvis begge veje!

For at matche jobbet forestiller vi os desuden, at du:

  • Har god teknisk forståelse
  • Har gyldig ISO 9712 niveau II certifikat i en eller flere prøvningsmetoder
  • Har gode IT-kundskaber og er fortrolig med Word og Excel (Office-pakken)
  • Taler og skriver dansk og kan begå dig på teknisk engelsk
  • Har kørekort B.

Yderligere information

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte: Claus Torp, Senior Team Leader NDT på tlf: 43 25 05 04 eller på mail clt@forcetechnology.com.

Vi kan tilbyde en unik arbejdsplads med meget stor alsidighed i fagligheder og markeder. Som Godkendt Teknologisk Serviceinstitut er vi en central del af teknologiudviklingen i Danmark og ikke mindst formidlingen heraf.

Du vil derfor blive mødt af mere end 1.000 ildsjæle, der hver dag arbejder for at gøre størst mulig gavn for erhvervsliv og samfund.

Noget for dig?

Hvis du mener, at ovenstående er noget for dig, så send din ansøgning allerede i dag. Vi behandler ansøgningerne løbende og indkalder kandidater til samtale undervejs. Vær opmærksom på, at vi udelukkende modtager elektroniske ansøgninger via vores rekrutteringssystem.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Jan Kaastrup Nielsen på 2269 7029.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og andre relevante bilag.

Hos FORCE Technology går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder.

FORCE Technology medarbejdere FORCE Technology medarbejdere FORCE Technology medarbejdere FORCE Technology medarbejdere

Er du klar til at tage udfordringen op?

Hvis det her lyder som noget for dig, så grib chancen og så send os din ansøgning og CV. Vi indkalder til samtaler løbende, så send gerne allerede i dag.

Hurtige facts om FORCE Technology

Blev etableret i

Antal kontorer

Antal medarbejdere


FORCE Technology forsker
Et læringsmiljø i konstant bevægelse

Du træder ind i en virksomhed, der hele tiden bevæger sig for at være på forkant med den teknologiske udvikling. Det betyder, at du får mulighed for at arbejde med det nyeste udstyr, udforske ny viden og flytte grænserne for, hvad der er muligt, ved at teste ting af, der ikke er prøvet før.

Dermed får du chancen for at udvikle dig i og med din rolle, samtidig med at nye muligheder hele tiden åbner sig. Så i FORCE Technology kan du finde mange forskellige karriereveje. Karriereveje der former sig efter lige netop dig, din viden og dine ambitioner.

FORCE Technology teknikere FORCE Technology teknikere FORCE Technology teknikere

Følg os på: