Stemningsbillede fra Daarbak Design Stemningsbillede fra Daarbak Design
Ikon: Pin

Vejle

Handelselev med speciale i Digital Handel B2B

Er du fascineret af e-commerce og digital handel? Har du lyst til at dykke ned i produktdata, digital købsadfærd og nørde kampagner? Så har vi den helt rigtige elevplads til dig!

Hvem er vi?

Daarbak Redoffice er en del af Daarbak Group A/S – en dansk familieejet virksomhed og en af de førende spillere i branchen inden for salg og rådgivning af møbel- og kontorforsyning til såvel private som offentlige virksomheder.

Vi omsætter for 1 mia. kr. årligt og beskæftiger flere end 300 passionerede medarbejdere, der repræsenterer den ekspertise og professionalisme, vi gerne vil være kendt for. Vi er skarpe, faglige og kompetente – og vi er hele mennesker, der altid møder kunden i øjenhøjde.

Daarbak Group A/S har en lang og stolt historie, som går helt tilbage til 1898. I dag drives virksomheden ud fra to divisioner; Daarbak Design og Daarbak Redoffice. Ved at kombinere det bedste fra hver division ønsker vi at være kundernes foretrukne totalleverandør med en bred vifte af forretningsområder og salgskanaler, som få i branchen kan matche.

Hvordan vil din arbejdsdag se ud?

Vi sikrer, at du får den bedste uddannelse med en hverdag, hvor opgaver og ansvar er tilpasset din uddannelse og personlige udvikling. I takt med din fortrolighed med opgaverne vil vi kontinuerligt stille opgaver, som både udfordrer og udvikler dig.

Som digital handelselev hos os, får du en hands on-oplevelser med alle aspekter af digital handel fra arbejde med vores PIM-system til intern kundesupport. Du vil lære om digital købsadfærd, SEO, online markedsføring, e-commerce drift og meget mere. De primære arbejdsopgaver i E-commerce:

  • Optimering og berigelse af produktdata
  • Udvikling af indhold til webshoppen
  • Indgå i udvikling og produktion af digitale B2B kampagner med afsæt i dataanalyser og best practice
  • Support til andre afdelinger og kunder i forhold til betjening og konfiguration af webshoppen

Uddannelsen har en varighed på 2 år inkl. skoleophold og afsluttende eksamen.

Du kan læse mere om uddannelsen her: https://www.ibc.dk/innovationsfabrikken/uddannelser/hovedforloebet/digital-handel/.

Hvad tilbyder vi?

Hos os får du en unik mulighed for at fordybe dig i digital handel B2B igennem en dybdegående uddannelse. Du bliver en del af et ambitiøst team på en dynamisk arbejdsplads, hvor der er højt til loftet, og hvor du har mulighed for at udvikle og finpudse dine færdigheder inden for e-commerce og digital handel. Dette tilbud er designet til at støtte din professionelle vækst og forberede dig til fremtidens udfordringer i den digitale handelsverden.

Arbejdspladsen er beliggende i vores afdeling i Vejle, og tiltrædelse sker efter aftale. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Martin Maglebjerg på mam@daarbak.dk eller 2845 8153.

Hvad forventer vi af dig?

Vi forestiller os, at du inden ansættelsesstart har bestået en adgangsgivende uddannelse.

For at blive en del af vores team forventer vi, at du har en dyb interesse for digital handel og e-commerce. Det er vigtigt, at du nærmer dig opgaver og udfordringer med en positiv og lærevillig indstilling. Desuden værdsætter vi din evne til både at arbejde selvstændigt og som en del af vores team, hvor samarbejde spiller en central rolle i vores fælles succes.

Har du den rigtige mavefornemmelse?

Og kunne du tænke dig at starte din karriere hos os? Så send din ansøgning og CV via nedenstående link. Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når den rette kandidat findes.

Medarbejdere fra Daarbak highfiver hinanden og smiler
Ikon: Citationstegn

For mig er det bare rigtig fedt, når jeg kan mærke, at forskellige fagligheder bliver bragt i spil for at løse en opgave

- Camilla, Account Manager i Daarbak Design
4 af 5 stjerner

37 af Daarbak Groups medarbejdere har bedømt Daarbak på Jobindex


Medarbejdere fra Daarbak holder møde
Ikon: Citationstegn

På en arbejdsplads er det vigtigt, at man har en god dynamik og et godt sammenhold mellem kollegaer – og det har vi i Daarbak Group

- Janne, Kundeservicemedarbejder i Daarbak Redoffice
Medarbejdere fra Daarbak smiler til kameraet

Daarbak Group som arbejdsplads

Daarbak Group A/S er en danskejet virksomhed og en af de førende spillere i branchen inden for salg og rådgivning af møbelindretningsløsninger og kontorforsyning til såvel private som offentlige virksomheder.

Vi omsætter for 1 mia. kr. årligt og beskæftiger flere end 400 passionerede medarbejdere, der repræsenterer den ekspertise og professionalisme, vi gerne vil være kendt for. Vi er skarpe, faglige og kompetente – og vi er hele mennesker, der altid møder kunden i øjenhøjde.

Daarbak Group har en lang og stolt historie, som går helt tilbage til 1898. I dag drives virksomheden ud fra to divisioner: Daarbak Design (indretning og møbler) og Daarbak Redoffice (kontorforsyning og firmagaver).

Ved at kombinere det bedste fra hver division ønsker vi at være kundernes foretrukne totalleverandør med en bred vifte af forretningsområder og salgskanaler, som få i branchen kan matche.