Sparekassen Danmark - I Sparekassen Danmark har vi mange visioner

Vi vil gøre en forskel i kundernes liv

– og i dit arbejdsliv

Kundemedarbejder til Tårs

Vi søger en kundemedarbejder til vores afdeling i Tårs. Du bliver en del af Support Privat Vestvendsyssel, som har 20 kundemedarbejdere fordelt i hele regionen. Regionen har privatafdelinger i Tårs, Brønderslev, Hirtshals, Hjørring, Sindal og Vrå.

Er du en detaljeorienteret person, som kan arbejde struktureret og selvstændigt? Elsker du at hjælpe dine kollegaer med produktions- og supportopgaver på de private kunder? Så er du måske den kundemedarbejder, vi mangler.

Dit job

Som kundemedarbejder i Tårs skal du bidrage med:

  • at hjælpe regionens rådgivere med at lande nye kunder godt i sparekassen og få eksisterende kunders forretninger ført ud i livet
  • dokumentudfærdigelse som f.eks. lån og kreditter, sikkerhedsregistrering, tinglysning, køber- og sælgersager mv.
  • at kunderne føler sig velkomne i sparekassen i Tårs - uanset om det er pr. telefon, mail eller i afdelingen
  • at kunderne oplever tryghed og tillid i kontakten med dig
  • at være en god ambassadør for Sparekassen Danmark
  • at der er kvalitet i opgaveløsningen

Din profil

Du arbejder i dag som kunderådgiver, kundemedarbejder eller specialist. Vi forestiller os, at du har følgende profil:

  • Du har stor interesse for gennemførsel af kundesager og sætter en ære i, at tingene er i orden
  • Du har allround faglig viden om finansielle ydelser
  • Du har erfaring med SDC - men ikke et krav
  • Du kan lide at have mange bolde i luften
  • Du er god til at bevare overblikket - også når du har travlt
  • Du er i besiddelse af godt humør og gåpåmod
  • Du forstår at sætte dig ind i kundernes ønsker og behov
  • Du trives med at arbejde selvstændigt såvel som i team
  • Du er fleksibel og god til at samarbejde.

Du skal være klar til at bidrage med dine erfaringer, påvirke hverdagen med god energi samt medvirke til et godt kollegialt og fagligt miljø. Du motiveres af at skabe resultater sammen med dine kollegaer.

Om afdelingen

I Tårs er vi lokalt forankret og har vores afdeling i Tårs Hallen. Til trods for, at vi er en lille afdeling, er vi godt integreret i regionen og har et rigtig godt samspil med kollegaerne i de øvrige afdelinger.

Placeringen i hallen gør, at vi oplever en arbejdsdag, der er fyldt med liv og aktivitet.

Alle i afdelingen prioriterer og bidrager til, at vi oplever god trivsel og høj fleksibilitet inden for de rammer, som åbningstiden sætter.
Vi er i dag et stærkt team på tre rådgivere, hvor arbejdsmæssig sparring og det sociale er i højsædet.

Det får du

Vi tilbyder dig en uformel arbejdsplads med en travl og spændende hverdag, hvor vi vægter kollegaskab, arbejdsglæde og trivsel højt, ligesom vi altid er klar til at yde en ekstra indsats, når der er brug for det. Vi har godt humør og bruger hinanden dagligt til faglig sparring og vidensdeling.

Vi tilbyder dig frihed under ansvar samt gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Mere information

Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte:

Anders Sindal Møller
Afdelingsdirektør
Tlf.: 8222 9902
Mobil.: 6019 7670
ast@spard.dk

Bettina Hvid Andersen
Gruppeleder
Tlf.: 8222 9564
Mobil.: 3068 3411
bha@spard.dk

Christina Bach
HR-konsulent
Tlf.: 8222 9520
Mobil.: 4025 5987
cb@spard.dk

Ansøgning

Søg jobbet hurtigst muligt. Vi holder nemlig løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den helt rigtige kollega.

Ansøgningsfrist: Snarest muligt

Sparekassen Danmark i tal

8.

største pengeinstitut i Danmark

335.000

kunder

1500

ansatte

62

adresser

Søren Kjær, Erhvervsdirektør, Erhverv Hjørring

Som leder sætter jeg pris at have frihed til at træffe beslutninger lokalt. At der er rum til, at man selv kan vælge sin egen strategi i den enkelte region. Det, synes jeg, er vigtigt for, at vi kan lykkes – og differentiere os.

Søren Kjær
Erhvervsdirektør, Erhverv Hjørring

Vi vil gøre en forskel i kundernes liv

– og vores tre værdier skal bane vejen for det.

Ambitiøs

Sund fornuft

Tillid

Lene Nørmølle Schreiner Souschef, Suldrup afdeling

Noget af det, jeg sætter allermest pris på, er, at jeg kan arbejde frit. Både i forhold til at kunne give kunderne den bedste rådgivning og de bedste priser, men også i forhold til at kunne planlægge min egen dagligdag, så både privatliv og arbejdsliv fungerer.

Lene Nørmølle Schreiner
Souschef, Suldrup afdeling
Morten Lybæk Zimmer Erhvervskundechef, Erhverv Aalborg

Jeg er glad for, at vores måde at italesætte os selv på udadtil også er det, jeg oplever i organisationen. Vi skriver for eksempel, at vi giver hurtige svar, men det gør vi også. Det er vigtigt for mig, at det, vi siger, også er det, vi gør.

Morten Lybæk Zimmer
Erhvervskundechef, Erhverv Aalborg
Mads Krog Privatkunderådgiver, Frederiksberg afdeling

Som medarbejder i Sparekassen Danmark kan du se frem til en sjov og uformel hverdag. Vores kultur er ikke så højtidelig, og man lærer rigtig mange personer at kende – både i stabene og på tværs af afdelinger. Dét sammenhold kan jeg godt lide.

Mads Krog
Privatkunderådgiver, Frederiksberg afdeling

Hvorfor søge job i Sparekassen Danmark?

I Sparekassen Danmark kan vi tilbyde en udviklingsorienteret arbejdsplads med samarbejde og trivsel i højsædet. Vi har store ambitioner, men vi lægger samtidig stor vægt på, at det skal være sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde.

Kort sagt: Fordi du er med til at gøre en forskel.

En central del af vores DNA er at bidrage til at sikre en bæredygtig økonomi for vores kunder og garanter samt at være med til at skabe en ansvarlig vækst og udvikling i de lokalområder, vi er en del af.

Som garantsparekasse har vi ingen aktionærer, der forventer at få del i et årligt overskud. Derfor bruges overskuddet fra sparekassens drift primært til at konsolidere os og til at støtte op om gode og lokale initiativer og aktiviteter i vores markedsområde.

Sund fornuft er (også) at tænke på fremtiden

Som virksomhed er vi desuden meget optagede af, hvordan vi kan reducere vores klimaaftryk, og vi er i fuld gang med at integrere bæredygtighed i vores forretningsmodel. Det indebærer blandt andet uddannelse af vores rådgivere i forhold til eksempelvis energirenovering og bæredygtige investeringer. Ligeledes ønsker vi fremover at tilbyde flere grønne produkter på både lån- og investeringsområdet – og med tiden, at de grønne produkter bliver standarden. Med dit medarbejderforhold er du derfor med til at gøre en kæmpe forskel – til gavn for både kollegaer, kunder og samfund.

Søren Kjær, Erhvervsdirektør, Erhverv Hjørring

Jeg oplever, at der i høj grad bliver lyttet til mine ønsker og behov for at trives i mit job – og for at udvikle mig. Det er fedt at være i en stor organisation, hvor der er mulighed for at prøve sig selv af i andre jobfunktioner – og i andre byer.

Helle Dalgaard
Kundemedarbejder, Struer afdeling

6 fordele ved at arbejde hos os

Medarbejderudvikling

Vi prioriterer udvikling af vores medarbejdere højt og finansierer en lang række egenudviklede og eksterne forløb for vores medarbejdere – både kurser med fagligt indhold og med udvikling af den enkeltes adfærd.

God pensionsordning

Vi sørger for, at der hver måned indbetales 16,90 % af din pensionsgivende løn til din pensionsordning. Heraf indbetaler du selv 5,25 %. Ordningen giver dig ligeledes gode dækninger ved kritisk sygdom og død.

Sundhedsforsikring og tandforsikring

Vi tilbyder dig en gratis sundhedsforsikring, der udover at give dig økonomisk hjælp giver dig hurtig adgang til behandling hos for eksempel en kiropraktor, fysioterapeut eller psykolog samt tilskud til tandbehandlinger.

Attraktiv overenskomst

Du bliver ansat på Finansforbundets overenskomst, der blandt andet indeholder 6. ferieuge, omsorgsdage samt et særligt ferietillæg på 2,25 % af din bruttoløn.

Sociale arrangementer

Vi vægter det sociale sammenhold højt og tilstræber at afholde firmaarrangementer flere gange om året – både lokalt, regionalt og på tværs af hele sparekassen.

Ferieboliger

Som medarbejder i Sparekassen Danmark har du mulighed for at leje en af sparekassens mange ferieboliger i blandt andet Skagen, København og Spanien til en favorabel pris.