Sparekassen Danmark - I Sparekassen Danmark har vi mange visioner

Vi vil gøre en forskel i kundernes liv

– og i dit arbejdsliv

Betalingsspecialist udland - betalinger og clearing - forretningsudvikling erhverv

Brænder du for at arbejde med betalinger, clearing og udviklingsprojekter på udlandsområdet?
Så er det måske dig, der skal være med på rejsen på udlandsområdet - et område under udvikling og opbygning i sparekassen.

Om jobbet som betalingsspecialist udland - betalinger og clearing
Med reference til teamets afdelingschef, som vi pt. også søger - og andre gode kollegaer - skal du bidrage til at udvikle området samt håndtere daglige clearinger og likviditet ved gennemførelse af betalinger, som vil ske i et tæt samspil med sparekassens økonomi og likviditetsafdeling.

Konkret betyder det, at opgaverne vil omhandle:

  • daglig håndtering og disponering af likviditet og gennemførelse af betalinger
  • at være med til at drive og projektstyre områderne SWIFT, SEPA, TARGET m.v.
  • betalinger, clearing, lovstof, omsætte og formidle kompleks viden
  • at gå analytisk og udfordrende til værks i forhold til data, processor og systemer.

Om dig

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med de nævnte områder, alternativt anden relevant erfaring fra den finansielle sektor eller anden relevant akademisk baggrund eller uddannelse.

Derudover forestiller vi os, at du kan genkende dig selv i følgende profil:

  • Du trives med at være i det besluttende led på udvikling og retning, og samtidig være en del af det udførende i samarbejde med gode kollegaer
  • Du kan anvende engelsk som en naturlig del i hverdagen og projekter
  • Du kan håndtere mange bolde i luften
  • Du motiveres af rammer, der giver plads til selvledelse
  • Du bidrager til at udvikle og beskrive arbejdsgange og processer
  • Du motiveres af kontinuerligt at dygtiggøre dig og tilegne dig ny viden
  • Du tager ansvar for at få omsat din viden på et komplekst fagområde til praksis i sparekassen.

Vi forventer, at du kommer med godt humør og gåpåmod og derigennem bidrager til vores gode kollegiale og faglige miljø.

Om afdelingen

Udland er en del af Forretningsudvikling Erhverv, som står for udviklingsprojekter og drift på forskellige områder, og vi spænder bredt i forhold til sparekassen og forretningsområder.

I teamet med udland bliver vi på kort sigt fire kolleger inkl. dig.
Forretningsudvikling Erhverv har primært deres daglige virke i vores hovedkontor i Vrå, og derudover i sparekassens to hovedcentre i henholdsvis Hobro og Aars samt hele afdelingsnettet.

Vi kan tilbyde

I Sparekassen Danmark har vi ordentlighed i højsædet både over for kunder og medarbejdere. Du vil opleve en arbejdsplads med fokus på nærvær, arbejdsglæde og motivation, hvor du har stor frihed og handlekraft i dagligdagen samt gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Vi skaber sammen en arbejdsdag for den enkelte, hvor der er balance mellem arbejds- og familielivet med udgangspunkt i vores bærende værdier.

Om sparekassen

Sparekassen Danmark er en garantsparekasse.

Med vores 345.000 kunder og 1.500 medarbejdere er vi blandt de ti største pengeinstitutter i Danmark. Du finder os på hele 62 adresser i Jylland, på Fyn og i København.

Vi driver pengeinstitut ud fra tre værdier: Ambitiøs, sund fornuft og tillid.

I praksis betyder det, at vi er ambitiøse i forhold til at gøre en forskel i kundernes liv. At den enkelte har frihed til at bruge sin sunde fornuft i den daglige drift. Og at vi udviser gensidig tillid til hinanden, til vores kunder – og til de beslutninger, der bliver truffet.

Du kan læse mere om sparekassens formål og værdier, og hvad du kan forvente at opleve som medarbejder i sparekassen, på vores karrieresite. Klik hér.

Sparekassen Danmark i tal

8.

største pengeinstitut i Danmark

335.000

kunder

1500

ansatte

62

adresser

Søren Kjær, Erhvervsdirektør, Erhverv Hjørring

Som leder sætter jeg pris at have frihed til at træffe beslutninger lokalt. At der er rum til, at man selv kan vælge sin egen strategi i den enkelte region. Det, synes jeg, er vigtigt for, at vi kan lykkes – og differentiere os.

Søren Kjær
Erhvervsdirektør, Erhverv Hjørring

Vi vil gøre en forskel i kundernes liv

– og vores tre værdier skal bane vejen for det.

Ambitiøs

Sund fornuft

Tillid

Lene Nørmølle Schreiner Souschef, Suldrup afdeling

Noget af det, jeg sætter allermest pris på, er, at jeg kan arbejde frit. Både i forhold til at kunne give kunderne den bedste rådgivning og de bedste priser, men også i forhold til at kunne planlægge min egen dagligdag, så både privatliv og arbejdsliv fungerer.

Lene Nørmølle Schreiner
Souschef, Suldrup afdeling
Morten Lybæk Zimmer Erhvervskundechef, Erhverv Aalborg

Jeg er glad for, at vores måde at italesætte os selv på udadtil også er det, jeg oplever i organisationen. Vi skriver for eksempel, at vi giver hurtige svar, men det gør vi også. Det er vigtigt for mig, at det, vi siger, også er det, vi gør.

Morten Lybæk Zimmer
Erhvervskundechef, Erhverv Aalborg
Mads Krog Privatkunderådgiver, Frederiksberg afdeling

Som medarbejder i Sparekassen Danmark kan du se frem til en sjov og uformel hverdag. Vores kultur er ikke så højtidelig, og man lærer rigtig mange personer at kende – både i stabene og på tværs af afdelinger. Dét sammenhold kan jeg godt lide.

Mads Krog
Privatkunderådgiver, Frederiksberg afdeling

Hvorfor søge job i Sparekassen Danmark?

I Sparekassen Danmark kan vi tilbyde en udviklingsorienteret arbejdsplads med samarbejde og trivsel i højsædet. Vi har store ambitioner, men vi lægger samtidig stor vægt på, at det skal være sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde.

Kort sagt: Fordi du er med til at gøre en forskel.

En central del af vores DNA er at bidrage til at sikre en bæredygtig økonomi for vores kunder og garanter samt at være med til at skabe en ansvarlig vækst og udvikling i de lokalområder, vi er en del af.

Som garantsparekasse har vi ingen aktionærer, der forventer at få del i et årligt overskud. Derfor bruges overskuddet fra sparekassens drift primært til at konsolidere os og til at støtte op om gode og lokale initiativer og aktiviteter i vores markedsområde.

Sund fornuft er (også) at tænke på fremtiden

Som virksomhed er vi desuden meget optagede af, hvordan vi kan reducere vores klimaaftryk, og vi er i fuld gang med at integrere bæredygtighed i vores forretningsmodel. Det indebærer blandt andet uddannelse af vores rådgivere i forhold til eksempelvis energirenovering og bæredygtige investeringer. Ligeledes ønsker vi fremover at tilbyde flere grønne produkter på både lån- og investeringsområdet – og med tiden, at de grønne produkter bliver standarden. Med dit medarbejderforhold er du derfor med til at gøre en kæmpe forskel – til gavn for både kollegaer, kunder og samfund.

Søren Kjær, Erhvervsdirektør, Erhverv Hjørring

Jeg oplever, at der i høj grad bliver lyttet til mine ønsker og behov for at trives i mit job – og for at udvikle mig. Det er fedt at være i en stor organisation, hvor der er mulighed for at prøve sig selv af i andre jobfunktioner – og i andre byer.

Helle Dalgaard
Kundemedarbejder, Struer afdeling

6 fordele ved at arbejde hos os

Medarbejderudvikling

Vi prioriterer udvikling af vores medarbejdere højt og finansierer en lang række egenudviklede og eksterne forløb for vores medarbejdere – både kurser med fagligt indhold og med udvikling af den enkeltes adfærd.

God pensionsordning

Vi sørger for, at der hver måned indbetales 16,90 % af din pensionsgivende løn til din pensionsordning. Heraf indbetaler du selv 5,25 %. Ordningen giver dig ligeledes gode dækninger ved kritisk sygdom og død.

Sundhedsforsikring og tandforsikring

Vi tilbyder dig en gratis sundhedsforsikring, der udover at give dig økonomisk hjælp giver dig hurtig adgang til behandling hos for eksempel en kiropraktor, fysioterapeut eller psykolog samt tilskud til tandbehandlinger.

Attraktiv overenskomst

Du bliver ansat på Finansforbundets overenskomst, der blandt andet indeholder 6. ferieuge, omsorgsdage samt et særligt ferietillæg på 2,25 % af din bruttoløn.

Sociale arrangementer

Vi vægter det sociale sammenhold højt og tilstræber at afholde firmaarrangementer flere gange om året – både lokalt, regionalt og på tværs af hele sparekassen.

Ferieboliger

Som medarbejder i Sparekassen Danmark har du mulighed for at leje en af sparekassens mange ferieboliger i blandt andet Skagen, København og Spanien til en favorabel pris.