Sparekassen Danmark - I Sparekassen Danmark har vi mange visioner

Vi vil gøre en forskel i kundernes liv

– og i dit arbejdsliv

Erhvervstrainee til Erhverv Jammerbugt

Vi oplever stor tilgang af nye erhvervskunder, og derfor ønsker vi at styrke vores erhvervsprofil i Jammerbugt.

Vi søger derfor en erhvervstrainee med ambitioner om at gøre karriere i rollen som erhvervsrådgiver.

Om jobbet

Det helt centrale i stillingen er, at du har lyst til og ønske om at rådgive og sparre med vores erhvervskunder som det primære i din dagligdag.

Når du føler dig klar til det, har vi mulighed for at sammensætte en portefølje af spændende erhvervskunder til dig, som matcher din erfaring, dine kompetencer og dine ønsker.

Med udgangspunkt i din nuværende erfaring og nuværende uddannelsesniveau gennemgår du et individuelt tilpasset udviklingsforløb. I forløbet bliver du klædt fagligt på til at kunne udfylde rollen som erhvervsrådgiver på sigt.

Du bliver en del af erhvervsteamet, der består af erhvervskundechefer, erhvervssupportere og endnu en erhvervstrainee.

Vi har et stort kundepotentiale med mange muligheder, som du skal være med til at bearbejde.

Om afdelingen

I spidsen for Erhverv Jammerbugt står Lotte Larsen.

Lotte har et stort netværk i regionen, ligesom hun har en lang erhvervskarriere bag sig.

Afdelingen har flere tilknyttede specialister indenfor blandt andet cash management, formue, bolig, pension, forsikring og leasing. Dertil har vi et team af superdygtige erhvervssupportere, som står i kø for at hjælpe dig med at få forretningerne landet.

Vores afdeling er kendetegnet ved et højt aktivitetsniveau, som understøttes af professionalisme og sund fornuft.
Vi vægter et godt samarbejde og sparringsmiljø samt det gode humør og en fri og uhøjtidelig omgangstone. Der er stor frihed og handlekraft i dagligdagen samt gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Din profil

Du har allerede erhvervserfaring og er godt i gang med din karriere. Det er ikke et krav, at din erfaring kommer fra pengeinstitut.

Du kan færdiggøre en eventuel allerede påbegyndt HD-uddannelse i stillingen, ligesom der også vil være god opbakning til at starte på en HD-uddannelse som led i det strukturerede udviklingsforløb.

Din personlighed og indstilling gør en forskel:

  • Du kan lide at arbejde målrettet
  • Du brænder for kundekontakt og rådgivning
  • Du er selvstændig og arbejder godt med frihed under ansvar
  • Du forstår vigtigheden af at sætte dig ind i kundernes ønsker og behov
  • Du er proaktiv og opsøgende i din tilgang til både eksisterende og nye kunder
  • Du kan og vil skabe resultater, både på egen hånd og sammen med dine kollegaer
  • Du er udadvendt og kontaktskabende med stor lyst til at rådgive og sparre med vores kunder.

Du er klar på at bidrage med dine værdier, dele dine erfaringer, påvirke hverdagen med god energi samt medvirke til et godt kollegialt og fagligt fællesskab.

Det får du

I Sparekassen Danmark har vi ordentlighed i højsædet både over for kunder og medarbejdere. Du vil opleve en arbejdsplads med fokus på nærvær, arbejdsglæde og motivation, hvor du har stor frihed og handlekraft i dagligdagen samt gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Vi skaber sammen en arbejdsdag for den enkelte, hvor der er balance mellem arbejds- og familielivet med udgangspunkt i vores bærende værdier.

Mere information

Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte:

Lotte Larsen

Afdelingsdirektør
Tlf.: 9657 5576
Mobil.: 2212 1628
llar@spard.dk

Jan Gøl

Regionsdirektør
Tlf.: 8222 9201
Mobil.: 4083 9880
jg@spard.dk

Claus Johansen

HR-direktør
Tlf.: 9657 5098
Mobil.: 3051 7178
clj@spard.dk

Ansøgning

Søg jobbet hurtigst muligt. Vi holder nemlig løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den helt rigtige kollega.

Ansøgningsfrist: Snarest muligt

Sparekassen Danmark i tal

8.

største pengeinstitut i Danmark

335.000

kunder

1500

ansatte

62

adresser

Søren Kjær, Erhvervsdirektør, Erhverv Hjørring

Som leder sætter jeg pris at have frihed til at træffe beslutninger lokalt. At der er rum til, at man selv kan vælge sin egen strategi i den enkelte region. Det, synes jeg, er vigtigt for, at vi kan lykkes – og differentiere os.

Søren Kjær
Erhvervsdirektør, Erhverv Hjørring

Vi vil gøre en forskel i kundernes liv

– og vores tre værdier skal bane vejen for det.

Ambitiøs

Sund fornuft

Tillid

Lene Nørmølle Schreiner Souschef, Suldrup afdeling

Noget af det, jeg sætter allermest pris på, er, at jeg kan arbejde frit. Både i forhold til at kunne give kunderne den bedste rådgivning og de bedste priser, men også i forhold til at kunne planlægge min egen dagligdag, så både privatliv og arbejdsliv fungerer.

Lene Nørmølle Schreiner
Souschef, Suldrup afdeling
Morten Lybæk Zimmer Erhvervskundechef, Erhverv Aalborg

Jeg er glad for, at vores måde at italesætte os selv på udadtil også er det, jeg oplever i organisationen. Vi skriver for eksempel, at vi giver hurtige svar, men det gør vi også. Det er vigtigt for mig, at det, vi siger, også er det, vi gør.

Morten Lybæk Zimmer
Erhvervskundechef, Erhverv Aalborg
Mads Krog Privatkunderådgiver, Frederiksberg afdeling

Som medarbejder i Sparekassen Danmark kan du se frem til en sjov og uformel hverdag. Vores kultur er ikke så højtidelig, og man lærer rigtig mange personer at kende – både i stabene og på tværs af afdelinger. Dét sammenhold kan jeg godt lide.

Mads Krog
Privatkunderådgiver, Frederiksberg afdeling

Hvorfor søge job i Sparekassen Danmark?

I Sparekassen Danmark kan vi tilbyde en udviklingsorienteret arbejdsplads med samarbejde og trivsel i højsædet. Vi har store ambitioner, men vi lægger samtidig stor vægt på, at det skal være sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde.

Kort sagt: Fordi du er med til at gøre en forskel.

En central del af vores DNA er at bidrage til at sikre en bæredygtig økonomi for vores kunder og garanter samt at være med til at skabe en ansvarlig vækst og udvikling i de lokalområder, vi er en del af.

Som garantsparekasse har vi ingen aktionærer, der forventer at få del i et årligt overskud. Derfor bruges overskuddet fra sparekassens drift primært til at konsolidere os og til at støtte op om gode og lokale initiativer og aktiviteter i vores markedsområde.

Sund fornuft er (også) at tænke på fremtiden

Som virksomhed er vi desuden meget optagede af, hvordan vi kan reducere vores klimaaftryk, og vi er i fuld gang med at integrere bæredygtighed i vores forretningsmodel. Det indebærer blandt andet uddannelse af vores rådgivere i forhold til eksempelvis energirenovering og bæredygtige investeringer. Ligeledes ønsker vi fremover at tilbyde flere grønne produkter på både lån- og investeringsområdet – og med tiden, at de grønne produkter bliver standarden. Med dit medarbejderforhold er du derfor med til at gøre en kæmpe forskel – til gavn for både kollegaer, kunder og samfund.

Søren Kjær, Erhvervsdirektør, Erhverv Hjørring

Jeg oplever, at der i høj grad bliver lyttet til mine ønsker og behov for at trives i mit job – og for at udvikle mig. Det er fedt at være i en stor organisation, hvor der er mulighed for at prøve sig selv af i andre jobfunktioner – og i andre byer.

Helle Dalgaard
Kundemedarbejder, Struer afdeling

6 fordele ved at arbejde hos os

Medarbejderudvikling

Vi prioriterer udvikling af vores medarbejdere højt og finansierer en lang række egenudviklede og eksterne forløb for vores medarbejdere – både kurser med fagligt indhold og med udvikling af den enkeltes adfærd.

God pensionsordning

Vi sørger for, at der hver måned indbetales 16,90 % af din pensionsgivende løn til din pensionsordning. Heraf indbetaler du selv 5,25 %. Ordningen giver dig ligeledes gode dækninger ved kritisk sygdom og død.

Sundhedsforsikring og tandforsikring

Vi tilbyder dig en gratis sundhedsforsikring, der udover at give dig økonomisk hjælp giver dig hurtig adgang til behandling hos for eksempel en kiropraktor, fysioterapeut eller psykolog samt tilskud til tandbehandlinger.

Attraktiv overenskomst

Du bliver ansat på Finansforbundets overenskomst, der blandt andet indeholder 6. ferieuge, omsorgsdage samt et særligt ferietillæg på 2,25 % af din bruttoløn.

Sociale arrangementer

Vi vægter det sociale sammenhold højt og tilstræber at afholde firmaarrangementer flere gange om året – både lokalt, regionalt og på tværs af hele sparekassen.

Ferieboliger

Som medarbejder i Sparekassen Danmark har du mulighed for at leje en af sparekassens mange ferieboliger i blandt andet Skagen, København og Spanien til en favorabel pris.