
Ejendomsassistent
Boligforeningen VIBO søger en engageret og selvstændig ejendomsassistent til driftsområde på Amager.
Du kommer til at indgå i et team, der varetager den daglige drift og vedligeholdelse af ejendommene samt de grønne områder. Derudover er det vigtigt, at du har lyst til at være i kontakt med beboerne i området og medvirke til at sikre en god service.
Dine primære ansvarsområder er:
- Sikre ren- og vedligeholdelse af udearealer, kældre og kælderskakter
- Pasning af grønne områder
- Udføre mindre håndværksmæssige serviceopgaver
- Medvirke ved snerydning og glatførebekæmpelse, også udenfor normal arbejdstid
- Håndtering af affald
Vi lægger vægt på, at du:
- Er serviceminded
- Er god til at samarbejde
- At du har gyldigt kørekort
- Behersker dansk i skrift og tale
- Har ren straffe- og børneattest
Vi tilbyder:
- Et varieret job med en 37 timers arbejdsuge
- Masser af frisk luft og kontakt med beboerne
- Arbejdstider mandag og tirsdag kl. 7.00 til 15.30 og onsdag til fredag kl. 7.00 til 14.30
- Gode kolleger og en uformel omgangstone
- Mulighed for deltagelse i kurser og relevant efteruddannelse
- Fordelagtig sygeforsikring via Dansk Sundhedssikring, kunstforening m.v.
Ansættelsesvilkår og løn i henhold til overenskomst for ejendomsservice mellem Boligselskabernes Landsforening og Ejendoms- og Servicefunktionærernes Landssammenslutning samt lokalaftale.
Har du spørgsmål
Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte driftschef Stefan Sørensen på telefon 33 42 00 56.
Ansøgning
Send din ansøgning og cv hurtigst muligt og senest den 23. marts 2023.
Vi holder løbende samtaler.
Tiltrædelse den 1. maj 2023 eller snarest muligt.
Boligforeningen VIBO er en ung og levende beboerdemokratisk boligforening med ca. 6.000 boliger i Storkøbenhavn og Nordsjælland. Boligforeningen VIBO beskæftiger ca. 140 medarbejdere.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.