Frederik Bagger ApS

Jobmulighed som E-Commerce Specialist i livsstilsbranchen

Frederik Bagger ApS København

Indrykket 

Drømmer du om at vækste og drive webshops på tværs af landegrænser?

Frederik Bagger ApS er en ung vækstende virksomhed på godt 8 år. Vores krystalglas er at finde i egne webshops og på hylderne i +500 butikker. Vi har en solid ejerkreds, ambitiøse vækstplaner, og lige nu er vi et team på 12 medarbejdere, som alle deler en stærk iværksætterånd og stor passion for brandet. Med et øget fokus på internationalisering, digital vækst og tilstedeværelse, er vi nu online med egne webshops i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland.

Derfor søger vi nu en passioneret E-commerce Specialist, som skal være med til at skalere virksomhedens online-aktiviteter.

Om stillingen:

Med rollen som E-Commerce Specialist hos Frederik Bagger får du ansvaret for at sikre den daglige drift, overvåge virksomhedens onlinesalg, performance og procedurer i arbejdet med egne webshops. Desuden får du en koordinerende og central rolle i samarbejdet med topprofessionelle bureauer, der understøtter hele marketing-mixet hos Frederik Bagger.

Ansvarsområder og opgaver:

I stillingen som E-Commerce Specialist bliver din primære opgaver:

  • Drift og markedsføring af vores B2C webshops
  • Analyse af siteperformance og øgning af basket-size
  • Koordinering af marketing aktiviteter med eksterne bureauer
  • Eksekvering, kampagneimplementering og produktlanceringer samt rapportering heraf
  • Konverterings-optimering af webshops gennem analyser, tests og forbedringer
  • Sikre flowet for B2C kunderejsen bl.a. ved monitorering af distribution, webshop aktiviteter, payment gateways, koordinering med 3PL og eksterne partnere
  • Bistå diverse online og digitale opgaver

Vi forventer at du:

  • Tager ejerskab for Frederik Baggers webshops performance
  • Du kan arbejde aktivt med e-commerce nøgletal
  • Kan implementere, eksekvere evaluere kampagneindsatser
  • Har gode kommunikationsfærdigheder og koordineringsevner
  • Har god forståelse for performance marketing kanaler og e-mail marketing
  • Har indgående kendskab og erfaring med e-commerce platforme såsom Shopify el. lign.
  • Du er nysgerrig på e-commerce trends og online markedsføring

I stillingen vil du blive en del af et dynamisk team, der befinder sig i hjertet af København nær Kgs. Nytorv. Gode samarbejdsevner er essentielle, da du i din dagligdag vil have en bred berøringsflade med flere afdelinger internt, særligt kundeservice, Operations, Retail sales og især Marketing.

Ansøgning: Din ansøgning vedhæftet CV sendes via ansøgningslinket nedenfor. Ansøgningsfrist snarest mulig - vi indkalder løbende til samtaler. Tiltrædelse efter aftale. Minimum 2-3 års erfaring med E-Commerce marketing.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.