Kalundborg Forsyning A/S

Kommunikationskonsulent med presseerfaring

Kalundborg Forsyning A/S

Indrykket 

Brænder du for at fortælle de gode historier, så har vi den rigtige stilling til dig.

Vi søger en kommunikationskonsulent, gerne med presseerfaring, da vi i Kalundborg Forsyning har en bred vifte af forskellige opgaver inden for kommunikation, som vi mangler netop dig til at løse, i samarbejde med vores kommunikationsmedarbejder.

Så er du typen der kan kommunikere kreativt, når vi ønsker en strategi for employer branding som led i rekrutteringsprocessen? Og har du en skarp journalistisk pen og lysten til at gribe historien og kommunikere den videre, når vores projekter kræver det? Så er du måske vores nye kommunikationskonsulent.

Vi er en multiforsyning, med flere forsyningsarter, herunder Spildevand, Rens, Energi, Vand og Overfladevand. Det betyder også at vi har mange forskellige snitflader, hvor kommunikation er et vigtigt element. Vi søger derfor en, der kan løfte opgaven med at binde alle historierne sammen, og kommunikere det til omverdenen på en god og kreativ måde. Du vil blive en del af kundeafdelingen og refererer direkte til Forretningsdirektør, Line Kromann.

Dit kommende arbejdsområde indebærer følgende områder:

  • Fortællingen om vores udviklingsprojekter m.f.
  • Udvikle og implementere employer brandingstrategien.
  • Informationskampagner, der giver kunderne den relevante viden
  • Pressemeddelelser og artikler til fagblade mv.
  • Udarbejde kommunikationsplan- og materiale for de forskellige projekter i Kalundborg Forsyning.
  • Facilitator på de forskellige kampagner.
  • Anvende sociale medier på et strategisk niveau.
  • Koordinering og planlægning af borgermøder.

Din profil:

  • Vi forventer, du er journalist eller kommunikationsuddannet.
  • Vi forventer, du har nogle års erfaring med kommunikationsarbejdet, samt besidder politisk tæft
  • Vi håber du har erfaring med kommunikation på de sociale medier.
  • Det vil være en fordel hvis du har erfaring med fundraising, men ikke et krav.

Derudover ønsker vi en, der kan være på forkant med de ting der sker i branchen, og derfor kunne bringe historierne i opløbet.

Det vigtigt for os er, at du er samarbejdsorienteret, og kan skabe en god og konstruktiv dialog med interessenterne i de forskellige projekter. Ligeledes at du formår at vende den dårlige historie til en god.

Vi kan tilbyde:

Et spændende og udfordrende job, i en virksomhed som er i en rivende udvikling. Vi har en dygtig og dedikeret gruppe af medarbejdere og lægger vægt på, at fagligheden kommer nedefra. Vi er en fleksibel arbejdsplads, hvor der er mulighed for hjemmearbejde, hvis arbejdsopgaverne tillader det.

Vi er certificeret i fire ISO-standarder, og har stor fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed. Vi kan tilbyde en arbejdsplads, hvor vi giver gode muligheder for efteruddannelse, og fysisk træning i firmaregi. Vi har ligeledes sundhedsforsikring og fuldtidsulykkesforsikring.

Ønsker du flere informationer?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Forretningsdirektør, Line Kromann på telefon 22 35 58 19

Stillingen er fuldtid på 37 timer.

Tiltrædelse – Hurtigst muligt. Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt den 23. aug. eller hurtigst muligt derefter.

Løn fastsættes efter kvalifikationer, og ansættelse sker i henhold til Lokaloverenskomst for Akademikere / Funktionæroverenskomsten (DI)

Ansøgning:

Send din ansøgning vedhæftet CV til: nama@kalfor.dk og anfør i emnefeltet: ”Kommunikationskonsulent”


Kalundborg Forsyning er en virksomhed med 100 medarbejdere, og anses for at være blandt frontløberne inden for forsyningsbranchen. Vi leverer drikkevand og fjernvarme til husstande og virksomheder i Kalundborg – samt rensning af spildevand fra hele Kalundborg Kommune. Vi er en matrix organisation, hvor vi samarbejder på tværs og hvor der er korte beslutningsveje. Vi har stor fokus på arbejdsmiljø, og er certificeret i dette. Trivsel er i højsædet, og vi tilbyder flere forskellige tiltag for at sikre det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Vi mener at ”Work-life-balance” er vigtigt i forhold til medarbejdernes trivsel og arbejdsglæde. Virksomheden er i kraftig udvikling og vi ønsker at være på forkant med fremtiden, hvorfor innovation er en del af vores dagligdag. Kalundborg Forsyning er en central aktør i den internationalt anerkendte Kalundborg Symbiose.