Biofac A/S

Driftskemiker til produktionsoptimering

Biofac A/S Lille Skensved

Indrykket 

Er du en energisk og topengageret produktionskemiker, som har lyst til at være en aktiv medspiller både i den daglige produktion og i optimering af processerne. Så er du måske vores kommende kollega.

Som resultatorienteret kemiker i Biofac A/S bidrager du væsentligt til produktionen af biologisk aktive stoffer og enzymer, der anvendes i pharma-, kosmetik- og helsekostsektoren. Du indgår i et team bestående af fabrikschef, produktionsleder, maskinchef, produktionsoperatører og to driftskemikere, hvor du er den ene. Samtidigt vil du indgå i virksomhedens udviklingsgruppe.

Dit arbejde fordeles mellem tre primære områder

  • Du følger produktionen af de primære produkter og sikrer, at den foregår på den mest optimale måde og du medvirker til proces- og udbytteforbedringer.
  • Du er en af drivkrafterne i forbedringen af eksisterende produktionsmetoder og implementering af udviklings- og laboratorieresultater i produktionen. Du vil indgå i virksomhedens udviklingsgruppe.
  • Du bliver tovholder på kvalificeringer og valideringer.

Dine opgaver vil bl.a. bestå af:

  • Opfølgning og optimering i produktionen. Både GMP og non GMP
  • Planlægge og udføre pilot- og produktionsforsøg i samarbejde med udviklingsafdelingen
  • Optimering af processer og arbejdsgange
  • Deltage i udviklingsgruppens arbejde
  • Udarbejde og opdatere SOP’er, batchdokumentation, afvigelser, rationaler, PQR, OPV, QMR, kvalificerings- og valideringsprotokoller/rapporter og lign

Din profil:

  • Kandidat i proteinkemi, biokemi, kemi eller tilsvarende naturvidenskabelig baggrund
  • Gerne erfaring fra lignende stilling i pharma eller fødevarebranchen
  • Erfaring med/kendskab til kemiske enhedsoperationer
  • Erfaring med/kendskab til GMP og HACCP
  • Gode IT og Office kundskaber
  • Klar til at arbejde med kvalificering og validering
  • Systematisk, struktureret og effektiv
  • Gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • Kan kommunikere på dansk og engelsk i skrift og tale
  • Du er en hands-on person, som trives i produktionsmiljø og vil være synlig der
  • Er frisk på nye udfordringer og har en positiv tilgang til alle typer arbejdsopgaver, der måtte lande på dit bord
  • Trives med at have mange bolde i luften, og er i stand til at prioriterer og afslutte opgaverne til aftalt tid

Vi tilbyder:

Vi tilbyder en alsidig stilling, hvor du vil få stor indflydelse på egen arbejdsdag og hvor der ikke er langt fra skrivebord til udfordrende opgaver i processen. I jobbet vil du få en grundig indføring i en lang række enhedsoperationer både teoretisk og praktisk. Vi har en afslappet og uformel omgangstone.

  • Jobbet er en fastansættelse på 37 timer ugentligt
  • Faglige udfordringer
  • Konkurrencedygtig løn med sundhedsordning og pension
  • Varierede og spændende arbejdsopgaver.
  • En travl hverdag med kontakt til mange forskellige faggrupper
  • Gode kollegaer

Din ansøgning:

Du kan med fordel sende din ansøgning og CV i dag, da vi løbende behandler ansøgninger og ansættelse finder sted, når den rigtige kandidat er fundet.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Fabrikschef Simon Hockenhull på tlf. 2489 7162 eller for rekrutteringsforløbet HR-Partner Ditte Jensen på tlf. 2886 3022.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning

Vi gør opmærksom på, at du ved fremsendelse af din ansøgning samtykker i, at vi må opbevare denne og dokumenter fremsendt i tilknytning til denne, i perioden minimum til ansættelse har fundet sted og maksimalt i en periode på seks måneder efter modtagelse.


Biofac Ejby A/S indgår i BIOFAC-koncernen, som er en 100 % danskejet, bioteknologisk virksomhed, der beskæftiger mere end 125 medarbejdere fordelt på fem fabrikker i Danmark. I dag udgør eksporten mere end 98 % af omsætningen. Vi har et stærkt fagligt fællesskab, hvor vidensdeling og samarbejde er helt centrale værdier for vores fortsatte og hastige udvikling. Vi har en flad organisationsstruktur, hvor der er kort vej fra ide til handling. Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn med sundhedsordning og pension m.m.