Servicemedarbejder med administrativt flair

Er det dig? Så er du måske den servicemedarbejder, som vi lige nu mangler til vores afdeling i Gilleleje.

Nøgleordet i din nye rolle her hos Nordkysten er service. Vi søger dig, som motiveres af at yde god service over for vores produktion, så du er med til at sikre, at deres hverdag fungerer.

Dit job har vi opdelt i tre overordnede fokusområder, som fordeler sig over kørselsplanlægning, lagerarbejde og håndtering af arbejdstøj til vores mange timelønnede.

Kørselsplanlægning (forventeligt 1 dag om ugen)

  • Daglig planlægning af kørsel (afhentning og levering af materialer, jord eller maskiner på vores pladser)
  • Tildeling af arbejdstimer og projekter
  • Håndtering af jordsedler

Arbejdstøj (forventeligt 1 dag om ugen)

  • Ansvarlig for arbejdstøj, herunder udlevering af arbejdstøj til timelønnede

Lagerarbejde (forventeligt 3 dage om ugen)

  • Ind- og udlevering af materiel
  • Registrering af nyt materiel
  • Sortering og klargøring af materiale
  • Forefaldende opgaver af administrativ karakter

Om dig

Vi forestiller os, at du er et smilende og imødekommende væsen, som ved, hvad der skal til for at sikre en god oplevelse for medarbejdere såvel som for vores samarbejdspartnere. Du er serviceminded til fingerspidserne og brænder for at gøre en positiv forskel i hverdagen.

Det er desuden et must, at du trives med administrativt arbejde – og har erfaring med Excel og andre IT-systemer.

Interesseret?

Hvis du kan se dig selv som vores nye servicemedarbejder, vil vi meget gerne høre fra dig. Send din ansøgning via ansøgningsknappen nederst på siden så hurtigt som muligt.

Vi indkalder løbende til samtaler, da vi ønsker at besætte stillingen snarest muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at sende en mail til HR-partner Sarah Bykær på sab@nordkysten.dk.

Om Nordkysten

Entreprenørfirmaet Nordkysten udfører anlægsprojekter for både offentlige og private bygherrer. Vores kompetenceområder spænder bredt, og vi arbejder bl.a. med kloak, klimasikring, no-dig, anlæg- og infrastruktur, elforsyning og signalanlæg, fjernvarme og vandledninger. Nordkysten udfører også drift og vedligehold af grønne arealer og bygninger for en række offentlige og private kunder.

Opgaverne løses for kunder og samarbejdspartnere i store dele af det østlige Danmark. Virksomhedens nøgleressourcer er dygtige og kompetente medarbejdere i kombination med moderne metoder, maskiner og andet entreprenørudstyr. Vi er en ISO 9001-certificeret virksomhed inden for kvalitetsstyring og lægger stor vægt på kvalitet og miljørigtige løsninger samt en god og konstruktiv dialog med alle parter under hele udførelsesperioden. Vi lægger vægt på en god proces, hvor problemer hurtigt omsættes til løsninger.

Vi sikrer derved en gnidningsfri dagligdag, hvor problemer hurtigt omsættes til løsninger uden afbrydelser og forsinkelser. Denne smidighed og fleksibilitet i samarbejdet med vores kunder betyder i sidste ende tryghed og god økonomi for alle.

Du kan læse mere på www.nordkysten.dk.