Jobmægleren ApS

Vi søger to dygtige økonomimedarbejdere med flair for IT til Skovlunde

Jobmægleren ApS søger for GripGrab ApS

Indrykket 

Om virksomheden

GripGrab er et high-end brand i den europæiske cykelindustri med salg via over 1000 forhandlere både online og offline. Vi består af et dedikeret og passioneret team, som arbejder for den samme mission hver dag: At få flere mennesker til at opleve de positive effekter som cykling har på både krop og sjæl.

GripGrab er en international virksomhed og udgør det primære selskab i en koncern med fire datterselskaber og godt 40 medarbejdere i otte forskellige lande. Knapt halvdelen af medarbejderne arbejder fra det danske hovedkontor.

Siden den spæde start i år 2000 har vi været Gazellevirksomhed fem år i træk og ambitionen er fortsat stabil, høj vækst og udvikling.

Virksomheden har til huse i indbydende, lyse lokaler der emmer af, og understøtter passionen for cykling. Miljøet er roligt og med et dedikeret fokus på, at nå i mål. Der er en uformel, afslappet og humoristisk omgangstone og et godt sammenhold. Det er meget sigende for kulturen, at de fleste medarbejdere cykler til arbejde og prioriterer at mødes og spise frokost sammen hver dag.

De fleste medarbejdere er aktive sportsudøvere med en passioneret tilgang til produkterne. Miljøet er således med stor fokus på og passion for cykling og en aktiv og sund livsstil.

Læs mere på www.gripgrab.com.

Camilla er en af vore dygtige medarbejdere i økonomiafdelingen. Se hvad hun siger om at arbejde hos os:

    ”Det er spændende at arbejde i en virksomhed i rivende udvikling. Der er arbejdsopgaver og faglige udfordringer i lange baner, et godt arbejdsmiljø og gode kollegaer.”

Stillingsbeskrivelse

Du kommer til at beskæftige dig med alsidige økonomiopgaver, som en del af et team på fire dedikerede medarbejdere, der i tæt og godt samarbejde, varetager regnskaberne for alle koncernens selskaber. Vi prioriterer funktionsoverlap, så du vil have ansvaret for bestemte områder, men få kendskab til og være involveret i en bred pallette af opgaver. Du vil referere til vores regnskabschef, som vil være din meget erfarne sparringspartner og faglige mentor. OBS: Den ene medarbejder vi søger, vil blive hovedansvarlig for vores debitorbogholderi. Hvis du har appetit på debitorbogholderi, vil den del udgøre ca. halvdelen af dit ansvarsområde.

Arbejdsområder:

DEBITORBOGHOLDERI

  • Oprettelse og vedligeholdelse af debitorkartotek
  • Bogføring af daglige indbetalinger (ind- & udenlandske, PayPal & Shopify)
  • Opkrævning og bogføring af SEPA CORE (via Collection Management)
  • Begrænset behandling af returordre/kreditnotaer fra Amazon
  • Debitorafstemninger
  • Opfølgning og behandling af aldersfordelt liste, udsendelse af rykkere
  • Behandling og overdragelse af kunder til inkasso
  • Besvarelse af økonomirelaterede mails og telefonkald fra kunder og salgsteam

KREDITORBOGHOLDERI

  • Oprettelse og vedligeholdelse af kreditorkartotek
  • Bogføring af vare- & omkostningsfakturaer, (Document Capture)
  • Udlæg- og Mastercard-afregninger (Expense Management)
  • Leverandørbetalinger
  • Kreditorafstemninger

FINANSBOGHOLDERI

  • Finanskonto- & bankafstemninger (automatisk bankkontoafstemning PM)
  • Hensættelser og periodiseringer
  • Lønadministration/Lønbehandling (Danløn) samt udenlandske lønninger via lønbureauer
  • Indberetninger til offentlige myndigheder (DS, Skat m.v.)

ØVRIGT

  • Back-up i forhold til det øvrige bogholderi
  • Assistance ved måneds- & årsregnskaber

Miljøet er uformelt, målrettet og roligt med en direkte kommunikation.

Du trives med en høj grad af selvstændighed i jobbet og er interesseret i mangeartede, hands- on opgaver.

Om dig

Du arbejder bedst ud fra devisen om frihed under ansvar, og du er vant til selv at planlægge dine opgaver og strukturere din tid. Du har evnen til at skabe dig et overblik over systemer og forretningsgange, så du altid er på forkant. Du evner at sætte dig ind i nye problematikker, og du tør forsøge at løse dem.

Du motiveres af det mindre miljø, hvor der er kort fra idè til beslutning, og hvor man naturligt yder en indsats, hvor det måtte være påkrævet.

Du er en person som kender dit værd, og som derfor også hviler godt i dig selv. Du er knivskarp på dit bogholderi og på dine deadlines. Du kan sige både til og fra i dialog med såvel kolleger som kunder. Du er en type som naturligt opsøger informationer, og du bider dig fast, til opgaven er løst. Du er robust.

Du har en god serviceminded indstilling - og du har en positiv tilgang til livet. Du trives i din kommunikation med mange, forskellige persontyper i Danmark og i udlandet.

Alle arbejder ud fra devisen om frihed under ansvar og med en høj grad af gensidig fleksibilitet. Der er således mulighed for at tilrettelægge arbejdsdagen og også mulighed for at arbejde hjemmefra – dog med primær base på kontoret.

Uddannelse

Vi forestiller os, at du kommer fra en økonomiafdeling med et internationalt snit, fagligt er du knivskarp og finder stor motivation i både debitor-, kreditor- og finansbogholderi

Uddannelsesmæssigt har du eventuelt Merkonom i Regnskab eller tilsvarende, men det er ikke et krav. Vi ser på din praktiske, solide erfaring fra en tilsvarende stilling.

Sprog

Koncernsprogene er dansk og engelsk og det er nødvendigt at du taler og skriver begge sprog på et godt niveau.

IT

Det er virksomhedens ambition, at alle processer bliver understøttet af effektive IT systemer. Hjertet i virksomhedens økonomiafdeling er MS Dynamics NAV/TRIMIT med en række Continia add-on’s. Det er helt afgørende for succes i stillingen, at du trives med IT-baserede processer og er ”knivskarp” i MS Dynamics NAV. Vi forventer ikke, at du selv udvikler nye rutiner, men at du er indstillet på at tilegne dig ny IT-viden og at sætte dig ind i komplekse rutiner.

Tiltrædelse

Vi ser gerne, at du kan starte hurtigt, men venter naturligvis gerne på den rette person.

Vi kalder løbende til samtale på stillingen. Kontakt os og hør, hvordan du passer ind.

Løn

God løn efter kvalifikationer.

Frokostordning, træningsfaciliteter, bad og omklædning samt fleksible arbejdsvilkår.

Reference

anl/Bogholder Skovlunde

Send din ansøgning til

Jobmægleren ApS, Att: Anette Laursen mail@jobmaegleren.dk.

Tel: 7027 2922

Vi glæder os til at høre fra dig!