Adelborg

Controller

Adelborg København

Indrykket 

Bliv en del af en ambitiøs og målrettet virksomhed, der arbejder dynamisk og fleksibelt i byggebranchen. Bliv en del af Adelborg. Du sidder måske allerede i en controller-stilling eller har nogle få års erfaring med regnskab og har lyst til at tage det næste skridt i karrieren som controller.

Om virksomheden

Adelborg er i en fase hvor vi bevæger os fra at være total- og hovedentreprenør til også at være projektudviklere. Adelborg har vokseværk og har fået mange nye spændende projekter på tegnebrættet som inkluderer en stor variation af projekter, lige fra lejlighedskomplekser og huse til butikker, erhvervsbygninger, fabrikker og meget mere.

Agil controller til økonomifunktionen

Med reference til økonomichefen vil du som controller bidrage til den løbende opgaveløsning i økonomi, herunder bidrage til den økonomiske styring, og agere forretningspartner til den øvrige organisation. Stillingen spænder bredt fra daglige driftsopgaver til opgaver af mere udviklende karakter.

Vi søger konstant at drage fordel af digitaliseringsmuligheder med henblik på at automatisere nuværende rutiner og herigennem frigøre ressourcer til en øget fokusering på forretningsunderstøttende aktiviteter og initiativer. Du vil få en væsentlig rolle i at bidrage til den forsatte indsats, herunder standardisering af nuværende processer og optimering af systemløsning.

Herudover bliver dine vigtigste arbejdsopgaver at:

  • håndtere daglige bogholderiopgaver (kundefakturering, leverandørfakturaer, finansbilag, afstemning, m.v.)
  • medvirke til lønadministration, herunder tidsregistrering og lønbehandling
  • udføre finansiel og projekt controlling med optimeringsmuligheder for øje
  • medvirke til udarbejdelse af budgetter, perioderegnskaber og projektregnskaber som grundlag for den økonomiske opfølgning
  • bidrage til videreudvikling af den økonomiske opfølgning og ledelsesrapportering
  • løse ad hoc-opgaver for økonomichefen

Om dig

Du kommer måske fra en stilling som økonomimedarbejder eller junior controller - og har lyst til mere og at videreudvikle dine regnskabs- og økonomifærdigheder. Du trives med at være i en organisation, hvor tempoet er højt, og hvor tingene er i konstant udvikling. Det vil være en fordel, men ikke et krav, at du har kendskab til byggebranchen eller anden projektorienteret virksomhed.

Vi forventer, at du

  • har relevant teoretisk uddannelse (HD-R, Cand. Merc. Aud.) eller tilsvarende kvalifikationer
  • har praktisk erfaring med bogholderi og regnskab samt erfaring med regnskabs- og ERP-systemer - gerne ordrestyring og regnskabssystemet Visma e-conomic
  • har praktisk erfaring med MS Office-pakken, herunder gode Excel-kundskaber
  • er kommunikativ stærk både mundtligt og skriftligt
  • har lyst og evne til at samarbejde og er udstyret med godt humør

Vi kan tilbyde

  • et spændende job i en afdeling med fokus på faglig og personlig udvikling
  • engagerede kollegaer, der prioriterer sparring og samarbejde højt
  • en fri omgangstone med plads til et godt grin i en travl hverdag
  • løn efter kvalifikationer
  • pensions- og sundhedsordning

Gode muligheder for at gøre en forskel i en stærk kultur

Du får indflydelse på din egen udvikling og virksomhedens projekter, og derfor også gode muligheder for at optimere og præge arbejdsgangen hos Adelborg. Du vil hele tiden blive støttet og bakket op af organisationen til at løse de udfordringer, positionen indebærer. Seriøsitet og ordentlighed er nøgleord og ledestjerne i alle opgaver hos kunderne såvel som in-house, hvor hverdagen er præget af travlhed med mange forskelligartede opgaver. Der er et godt, positivt og imødekommende samarbejde på tværs af virksomheden, hvor man er tydelige i forventningerne overfor hinanden. Adelborg familien består af 3 grene; entreprise, udvikling og indretning og holder til i Københavns Nordvestkvarter.

Ansøgning og spørgsmål

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til økonomichef Klaus Madsen på tlf. 41771514. Send din ansøgning og CV snarest muligt via "Søg jobbet her".

Stillingen er på fuld tid og ønskes besat snarest muligt.