Volvo Truck Center Danmark A/S

Lastvognssælger

Volvo Truck Center Danmark A/S Aalborg

Indrykket 

Har du en passion for lastvogne, og vil du være en del af Volvo-holdet? Til vores marked i Nordjylland med base i vores Aalborg-afdeling har vi brug for en dedikeret sælger, der går til opgaverne på en positiv og konstruktiv måde og som selvstændigt og målrettet kan sælge Volvo-lastvogne. En af dine fornemmeste opgaver bliver at sikre udviklingen af kundekredsen for Volvo-lastbiler i området.

Et af vores 7 kundeløfter hos Volvo er ”kunden er i centrum”. Det skal også være dit fokus, samtidig med at opgaverne ikke slippes, før de er løst. Du skal være nysgerrig, byde ind som teamplayer og bidrage aktivt i udviklingen af nye tiltag. Tydelig kommunikation og en rigtig god forretningsforståelse er et must!

Ansvar og opgaver

  • Ansvar for opsøgende salg i distriktet i samarbejde med dine salgskollegaer og Truck Center-chefen
  • Vedligeholde og udvikle din egen kundeportefølje
  • Segmentere i forhold til at målrette vores produkter mod rette kunder og brancher
  • Arbejde med hele området på B2B-markedet
  • Arbejde struktureret og med fokus på, at kundens forretning skal forbedres ved køb af en Volvo

Vi ønsker at kunne udfordre dig fagligt

Din uddannelsesbaggrund er ikke altafgørende, men vores ønske er, at du:

  • Har erfaring fra lastvogns-, maskin- eller busbranchen, gerne indenfor teknisk salg
  • Har kendskab til opbygninger og lovgivning på tunge køretøjer
  • Er teknisk velfunderet og har interesse for alternative drivmidler
  • Har en professionel og udadvendt tilgang til kunder
  • Behersker engelsk i skrift og tale
  • Har kendskab til teknisk salg og relationssalg
  • Har stærke IT-kundskaber

Hvorfor vælge os?

Hos Volvo Danmark mærker du den såkaldte ”Volvo-ånd”, som definerer kulturen. Det betyder, at der er højt til loftet og et uformelt miljø, hvor vi fører en åben dialog med respekt for hinanden. Vores kultur giver plads til, at alle kan komme med konstruktive input og gode ideer, så vi i fællesskab opnår de bedst mulige resultater og det bedst mulige arbejdsmiljø. Denne kultur og din personlighed skal matche hinanden, da en god kemi er afgørende for, at vi sammen kan lykkes og komme i mål.

Vi sætter en ære i at udvikle vores medarbejdere og er desuden en del af en koncern, der åbner muligheder for at gøre karriere internt. Vi tilbyder en konkurrencedygtig lønpakke, pension, sundhedsforsikring, kantineordning samt firmabil.

Er vi det rette match?

Send din ansøgning og dit CV via nedenstående link ”Søg jobbet online” senest den 17. maj 2021.

Har du konkrete spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Vehicle Sales Director Marcel Wolff-Matern på telefon 41 20 12 55.


Volvo Danmark er en del af Volvo Group (www.volvogroup.com) og står for de danske aktiviteter vedrørende gruppens lastbilmærker: Volvo Trucks, Renault Trucks, Mack Trucks, UD Trucks og Eicher.

Volvo Danmark er ansvarlig for salg og service af Volvo Trucks og Renault Trucks i Danmark.

Når du søger job hos Volvo Danmark A/S registreres, beskyttes og behandles dine personlige oplysninger til det konkrete rekrutteringsformål i henhold til den gældende lovgivning. Dine persondata vil kun være tilgængelige for den/de personer, der er involveret i rekrutteringsprocessen.

Du kan læse hele vores regelsæt vedrørende Behandling og Beskyttelse af Personlige Oplysninger her.