GLOBALscandinavia A/S

Localization engineer/projektleder

GLOBALscandinavia A/S

Indrykket 

GLOBALscandinavia Group skal nu styrke sit internationale team med en localization engineer/projektleder for oversættelsesprojekter.

GLOBALscandinavia er et oversættelsesbureau med 38 år i branchen.

Vi har kontorer i Malmø, København og Oslo og leverer sproglige løsninger til kunder på vores hjemmemarkeder og til globale kunder.

Stillingen som localization engineer/projektleder er formelt placeret på kontoret i Malmø, men du har mulighed for at arbejde helt eller delvist på distance.

Som localization engineer/projektleder hos GLOBALscandinavia Group er du en del af et internationalt projektteam, der sammen leder og organiserer produktionen.

Dine opgaver består i at

  • oprette projektskabeloner, filtre og lignende til tilbagevendende projekttyper
  • hjælpe sælgere og projektledere med din ekspertise i spørgsmål vedrørende filformater, it-systemer, integration og digitale værktøjer
  • administrere og vedligeholde eksisterende integrationer mellem forskellige systemer
  • identificere muligheder ved at introducere nye tekniske værktøjer og hjælpe med at udvikle nye automatiseringer og integrationer
  • samarbejde med andre i projektteamet om større projekter
  • analysere materiale, der skal oversættes og udarbejde tilbud
  • udvikle kundespecifikke oversættelsesløsninger i samarbejde med organisationens sælgere og projektteamet

For at få succes i rollen som localization engineer/projektleder bør du have

  • relevant uddannelse og erfaring i håndtering og levering af sproglige ydelser
  • dyb forståelse for, hvordan CAT-værktøjer fungerer og erfaring med at etablere avancerede projekter i et af de førende værktøjer
  • erfaring med maskinoversættelse og gerne i forbindelse med MemoQ og Memsource
  • erfaring med scripting i Python eller andre sprog og erfaring med at arbejde med REST-baserede API'er
  • praktisk erfaring med XTRF eller tilsvarende ERP-systemer

Som person mener vi, at du er selvkørende, brænder for både sprog og teknologi og har en professionel tilgang til arbejdet med lønsomhed som en vigtig faktor. Du har en passion for at realisere muligheder gennem digitalisering, ny teknologi og nytænkning.

Et krav for at lykkes er, at du er i stand til at udtrykke dig godt i tale og på skrift på engelsk. Hvis du også mestrer svensk, dansk eller norsk, er det et stort plus.

GLOBALscandinavia Group kan tilbyde et varieret og interessant arbejde i et internationalt miljø. Arbejdet udføres med en stor grad af personligt ansvar, og du har i stor udstrækning mulighed for selv at tilpasse sted og tidspunkt for udførelsen af arbejdet. Vi har en spændende og dynamisk kundeportefølje med vægt på virksomheder inden for teknologi og IT. Stillingen vil blive besat, så snart vi har fundet den rigtige kandidat. Indsend derfor din ansøgning så hurtigt som muligt, og senest den 30. april 2021 via linket "Søg jobbet online" nedenfor.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, må du meget gerne kontakte vores produktionschef Henrik Kühnemann på hk@globalscandinavia.com eller vores CEO Ralf Hohle Hansen på rohh@gstr.dk.