Rørsmed til renovering af fremtidens vandledninger

Vi søger en erfaren rørsmed med hænderne skruet rigtigt på til nogle af vores mange projekter. Dine opgaver vil primært omhandle renovering af vandledninger og en længerevarende rammeaftale for HOFOR. Arbejdet foregår i hovedstadsområdet, men vi har projekter for vandselskaber over hele Sjælland.

Vi tør godt love, at du vil opleve et afvekslende arbejde, hvor frihed under ansvar og gode kolleger ikke blot er tomme ord. Hos Nordkysten kan du forvente at blive en del af en virksomhed, hvor tillid og ansvar til den enkelte medarbejder vægter højt. Fordi det er vigtigt for os, at vores medarbejdere trives, har vi stort fokus på et godt arbejdsmiljø, hvor vi generelt løfter i flok og alle er indstillet på at give en hånd med.

Du kan desuden forvente:

  • Løn i henhold til kvalifikationer, overenskomst og lokalaftale
  • Pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Tilskud til fitness, yoga, massage, fysioterapi m.m. samt at være en del af vores personaleforening
  • Gode udviklingsmuligheder internt i Nordkysten

Hvad bringer du med dig?

  • En uddannelse som smed (et plus, men ikke et krav)
  • Erfaring med renovering af vandledninger – gerne i Københavnsområdet
  • Et stort kendskab til bygge- og anlægsbranchen
  • Kørekort og meget gerne BE
  • USME-certifikat og gerne kurserne ”Vejen som arbejdsplads” samt førstehjælp
  • Erfaring med daglige registreringer (tablet, computer og mobiltelefon)
  • Høj prioritering af kvalitet og sikkerhed i hverdagen

Personligt er du positiv, ansvarsfuld og kvalitetsbevidst. Du er fleksibel og har en struktureret tilgang til hverdagen.

Du bliver en del af:

Entreprenørfirmaet Nordkysten A/S er en familieejet virksomhed, der opererer regionalt og udfører små og store forsynings- og anlægsydelser for både offentlige og private bygherrer. Vores kompetencer spænder vidt, og vi går ikke på kompromis og leverer kvalitet og løsninger.

Vi spiller hinanden bedre som kolleger og efterlever værdierne i hverdagen:

Troværdighed – vi leverer et godt produkt og en god proces. Kunder og kolleger kan regne med os.

Ansvarlighed – vi tager ansvar for opgaven, miljøet, kunden og kollegaen.

Samarbejde – vi hylder sammenhold og deler viden for at sikre det bedste resultat.

Løsningsorienteret – vi går efter den bedste løsning for vores kunder og for Nordkysten.

Interesseret?

Hvis stillingen har fanget din interesse, så vil vi rigtig gerne høre fra dig. Vi holder samtaler løbende, så send dit CV hurtigst muligt, via nedenstående ansøgningslink. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte HR-Partner Sarah Bykær på 2321 3927.

Om Nordkysten

Entreprenørfirmaet Nordkysten udfører anlægsprojekter for både offentlige og private bygherrer. Vores kompetenceområder spænder bredt, og vi arbejder bl.a. med kloak, klimasikring, no-dig, anlæg- og infrastruktur, elforsyning og signalanlæg, fjernvarme og vandledninger. Nordkysten udfører også drift og vedligehold af grønne arealer og bygninger for en række offentlige og private kunder.

Opgaverne løses for kunder og samarbejdspartnere i store dele af det østlige Danmark. Virksomhedens nøgleressourcer er dygtige og kompetente medarbejdere i kombination med moderne metoder, maskiner og andet entreprenørudstyr. Vi er en ISO 9001-certificeret virksomhed inden for kvalitetsstyring og lægger stor vægt på kvalitet og miljørigtige løsninger samt en god og konstruktiv dialog med alle parter under hele udførelsesperioden. Vi lægger vægt på en god proces, hvor problemer hurtigt omsættes til løsninger.

Vi sikrer derved en gnidningsfri dagligdag, hvor problemer hurtigt omsættes til løsninger uden afbrydelser og forsinkelser. Denne smidighed og fleksibilitet i samarbejdet med vores kunder betyder i sidste ende tryghed og god økonomi for alle.

Du kan læse mere på www.nordkysten.dk.