Trehøje Døre A/S

Økonomiassistent

Trehøje Døre A/S Ørnhøj

Indrykket 

Trehøje Døre A/S søger en økonomiassistent til vores økonomiafdeling. Vi har en flad organisationsstruktur, hvor du sammen med den økonomiansvarlige vil deltage i udførelsen af alle afdelingens opgaver. Afdelingen varetager bl.a. finans, debitor, kreditor, likviditet, gager, timeløn og ad hoc-opgaver m.v..

Dine primære opgaver vil kunne skrues sammen efter kvalifikationer. Teamet står i fællesskab for at udføre alle opgaver og man skal derfor stadig være indstillet på at hjælpe indenfor alle områder, hvis dette bliver nødvendigt.

Vi er lige nu ved at implementere ny version af AX, og du vil derfor også få en central rolle i dette.

Vi forventer af dig:

  • At du har erfaring indenfor bogholderi
  • At du er struktureret og tilgår opgaverne med nysgerrighed og har fokus på optimeringsmuligheder
  • At du har flair for IT og er god i Excel - du har med fordel erfaring i brugen af AX og VISMA
  • At du har relevant uddannelsesmæssig baggrund
  • At du besidder godt humør og en positiv tilgang til tingene

Hvad du kan forvente af os:

  • En afvekslende og spændende hverdag
  • Et godt og uformelt arbejdsmiljø
  • Engagerede og friske kollegaer med godt humør
  • En stilling med mulighed for indflydelse på egen hverdag
  • En stilling på fuldtid, men med mulighed for deltid hvis dette ønskes

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte økonomiansvarlig Marie Røjgaard Jensen på tlf. 41 82 83 14.

Ansøgning og CV sendes via "Søg jobbet online". Ansøgninger læses løbende og rette kandidat vil blive ansat når denne findes.


Trehøje Døre A/S er en moderne, velkonsolideret virksomhed indenfor træindustrien. Vi producerer et bredt program af indvendige døre bl.a. omfattende finerede og malede: kanaldøre, massive døre, branddøre- og lyddøre, samt glas døre og glaspartier. Vi er knap 100 medarbejdere.