Kunne du tænke dig at assistere Entreprenørfirmaet Nordkysten A/S med styring af projekter, som typisk er omfattet af rammeaftaler inden for udrulning af fiber, nedgravning og etablering af el- og vandforsyning? Så kan du blive praktikant hos os.
Udgangspunktet for dit arbejde er kontoret i Gilleleje, men du vil også opholde dig en del på de enkelte projekter, der typisk foregår i Storkøbenhavn, hvorfor der vil blive stillet en bil til rådighed i arbejdstiden.
Du vil opleve et afvekslende praktikantforløb med gode kolleger i et yngre team med en fri og uformel omgangstone.
Du får løn i praktikperioden og med opstart 01.02.2021.
Hvis ovenstående har fanget din interesse, og du ønsker at arbejde i et afvekslende job i en virksomhed i fremdrift, så send din ansøgning via ansøgningsknappen nederst på siden så hurtigt som muligt.
Entreprenørfirmaet Nordkysten udfører anlægsprojekter for både offentlige og private bygherrer. Vores kompetenceområder spænder bredt, og vi arbejder bl.a. med kloak, klimasikring, no-dig, anlæg- og infrastruktur, elforsyning og signalanlæg, fjernvarme og vandledninger. Nordkysten udfører også drift og vedligehold af grønne arealer og bygninger for en række offentlige og private kunder.
Opgaverne løses for kunder og samarbejdspartnere i store dele af det østlige Danmark. Virksomhedens nøgleressourcer er dygtige og kompetente medarbejdere i kombination med moderne metoder, maskiner og andet entreprenørudstyr. Vi er en ISO 9001-certificeret virksomhed inden for kvalitetsstyring og lægger stor vægt på kvalitet og miljørigtige løsninger samt en god og konstruktiv dialog med alle parter under hele udførelsesperioden. Vi lægger vægt på en god proces, hvor problemer hurtigt omsættes til løsninger.
Vi sikrer derved en gnidningsfri dagligdag, hvor problemer hurtigt omsættes til løsninger uden afbrydelser og forsinkelser. Denne smidighed og fleksibilitet i samarbejdet med vores kunder betyder i sidste ende tryghed og god økonomi for alle.
Du kan læse mere på www.nordkysten.dk.