Maskinmesterskolen København

Underviser til maskinmesteruddannelsen

Maskinmesterskolen København Kgs. Lyngby

Indrykket 

– Du udvikler og inspirerer vores studerende

Vil du være med til at forme fremtidens maskinmestre i tæt samarbejde med kolleger, ledelse og det erhvervsliv, vi er en integreret del af? Kan du forvandle din ekspertise og dine erfaringer til inspirerende og motiverende undervisning? Så er du måske den nye underviser, vi har brug for på Maskinmesterskolen København.

Du uddanner fremtidens tekniske ledere

Som underviser på Maskinmesterskolen København bliver du en del af en skole og uddannelse, der følger med tiden og udvikler sig i takt med det erhvervsliv, vi leverer kandidater til. Ud over undervisning bidrager du til den løbende udvikling af uddannelsen sammen med både dine kolleger på skolen og med de virksomheder, der aftager vores praktikanter og dimittender.

FAGLIGE KVALIFIKATIONER

  • Du er stærkt fagligt funderet på dit felt
  • Du har uddannelsesmæssig, såvel praktisk som faglig baggrund, som maskinmester, ingeniør, civilingeniør eller dual officer. Det vil være en fordel, hvis du har praktisk erfaring indenfor det maritime område og gerne med erfaring til søs.
  • Tidligere undervisningserfaring er også en fordel, men ikke et krav
  • Du har relevant erhvervserfaring inden for f.eks. forbrændingsmotoranlæg, energiforsyningsanlæg og/eller køle- og indeklimaanlæg
  • Hertil forventes det, at du kan flydende dansk og engelsk i såvel skrift som tale.

PERSONLIGE KVALIFIKATIONER

  • Du brænder for at undervise og har gerne undervisningserfaring
  • Du er god til at kommunikere og formidle
  • Du kan lide at omsætte teori til praksis og se teorien i praksis
  • Du trives med og har lyst til at vejlede og støtte de studerende
  • Du trives med udvikling og forandringsprocesser
  • Du er god til at samarbejde med kollegaer
  • Du er udadvendt og en god teamspiller

Vi tilbyder et udfordrende og afvekslende job i en dynamisk institution med dygtige og engagerede kollegaer, hvor du bidrager til udvikling af undervisning og studieaktiviteter indenfor termiske maskiner og anlæg og også gerne indenfor det maritime område. Du deltager i tekniske og innovative udviklingsprojekter samt faglige og pædagogiske efter- og videreuddannelsesaktiviteter. Herudover udvikler du dit netværk og relationer til erhvervslivet gennem deltagelse i kurser, konferencer, møder og workshops.

Afhængigt af dine kvalifikationer bliver du enten ansat som lektor, adjunkt eller adjunkt under opkvalificering, hvor du undervejs skal indgå i et kvalificeringsforløb til lektor. Skolen tilbyder gode efter- og videreuddannelsesmuligheder.

Ansøgning og kontakt

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er på fuldtid, og ønskes besat hurtigst muligt, dog senest pr. 1. marts 2021.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret uddannelseschef Tommy Birkebæk på 24 48 30 22.

Ansøgning med relevante bilag, herunder bl.a. uddannelsespapirer sendes ved at klikke på ”Søg jobbet online”.

Samtaler foregår løbende.

Vi ønsker en medarbejderstab, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund at søge stillingen.


OM MSK

På Maskinmesterskolen København er vi stolte af, at vi er efterspurgte ud over alle grænser i
erhvervslivet. Det er bogstaveligt talt, for både i Danmark og uden for landets grænser er der rift om den unikke kombination af teoretisk indsigt, praktisk håndelag, handlekraft og snilde, der
kendetegner MSK’ere – både studerende, undervisere og dem, der virker i erhvervslivet.

På Maskinmesterskolen København tilbyder vi nemlig verdens bedste polytekniske lederuddannelse. Her supplerer moderne ledelses- og organisationsfag de klassiske maskintekniske og praktiske fag, så den færdiguddannede kandidat mestrer både mennesker og maskiner.

Vores uddannelse er et kvalitetsstempel, der åbner døre og giver arbejde både til vands, på land og på ledelsesgangen.

MSK er landets ældste maskinmesterskole med ca. 800 studerende og flere end 60 ansatte, hvor vi har uddannet maskinmestre siden 1906.