PAB

Ejendomsfunktionær søges til Vinkelhuse

PAB Kastrup

Indrykket 

Har du lyst til at være en drivkraft i vores team ifm. vedligeholdelse af beboerservice, vedligehold af tekniske installationer m.m.? Så er dette job måske noget for dig!

Vi søger en engageret, kompetent og motiveret ejendomsfunktionær til PAB’s afdeling 6 ’Vinkelhuse’ i Kastrup. Afdelingen har ca. 350 lejemål og flere store grønne områder.

Dine opgaver

Du vil i samarbejde med din ejendomsmester og dine kollegaer have det daglige ansvar for:

  • Drift og vedligehold af beboernes lejligheder, hvilket vægtes højt i denne stilling
  • Beboerservice/småreparationer
  • Renholdelse og vedligeholdelse af ejendommenes bygninger og anlæg, herunder fejning, oprydning, affaldshåndtering og pasning af grønne arealer, snerydning og glatførebekæmpelse
  • Beredskab fx ved snerydning og glatførebekæmpelse – også uden for arbejdstid
  • Vedligeholdelse af inventar, værktøj og maskiner

Din profil

Vores nye ejendomsfunktionær skal kende betydningen af at være serviceminded og være klar på at løfte fælles, når opgaverne kræver det. Derudover ønsker vi, at vores nye kollega:

  • Er dygtig med dine hænder. Gerne med VVS eller tømrerbaggrund
  • Er god til at kommunikere med beboere og andre samarbejdspartnere
  • Har lyst til at samarbejde med beboere, bestyrelser og mennesker fra mange forskellige miljøer
  • Er en teamplayer

Vi tilbyder:

  • Mulighed for at gøre en forskel i hverdagen for dit team og dine beboere i en stor afdeling med en bred vifte af opgaver
  • Dygtige kollegaer, der er gode til at samarbejde og have det sjovt i det daglige
  • En fuldtidsstilling på 37 timer om ugen. Du må forvente, at der i begrænset omfang kan forekomme arbejde uden for normal arbejdstid – fx i forbindelse med snerydning og mødeaktivitet
  • Løn i henhold til overenskomst samt evt. kvalifikationstillæg

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ejendomsmester Michael Hjorthøj på telefon 29 43 44 59.

Søg stillingen ved at sende din ansøgning og dit CV via knappen nedenfor. Der afholdes samtaler løbende, så ansøg gerne snarest muligt. Der vil blive indhentet børneattest i forbindelse med ansættelse, og der skal fremvises straffeattest.