Er du en lokalt forankret ejendomsmægler eller en god sælger? Så er det dig vi søger.

danbolig Ringkøbing

Indrykket 

Vil du være med til at styrke og videreudvikle vores målsætning om fortsat vækst på det lokale boligmarked? Er du lokalt forankret og villig til at yde en engageret indsats? Så har du nu mulighed for at fortsætte din karriere hos danbolig Ringkøbing.

Jobbet

Som ejendomsmægler/sælger hos danbolig Ringkøbing får du til opgave at være opsøgende på ejendomsmarkedet. Dine primære arbejdsområder er:

  • vurdering og salg af ejerboliger og fritidshuse
  • vurderinger for Nordea Kredit
  • opdatering af vores sociale medier

Profil

Du har erfaring inden for mægler-/bank- eller forsikringsbranchen, således du aktivt kan være med til at udfordre os, ligesom vi vil udfordre dig i vores hverdag. Du har relation til lokalområdet i Ringkøbing, Søndervig og Hvide Sande eller Skjern og Tarm.

Stillingen kræver, at du er villig til at yde en engageret indsats og til at gå det ekstra stykke, der kræves for at få succes med både salg og kundetilfredshed. Du kan arbejde selvstændigt og i højt tempo uden at miste overblikket, ligesom du er indstillet på fleksible arbejdstider; herunder aften- og weekendarbejde.

Vores mål er altid at gå forrest i forhold til seriøs rådgivning, troværdighed, loyalitet og god kundeservice.

Du har kørekort og egen bil.

Vi tilbyder

Vi har gode arbejdsforhold med god pensionsordning, fast løn evt. med bonus, kantineordning og en aktiv personaleforening sammen med Vestjysk Landboforening. Du bliver en del af en flad organisation med kort vej fra ide til handling, og en stor grad af frihed i jobbet.

Er du interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte ejendomsmægler Per Christensen på tlf. 29 28 33 25.

Vi tager løbende kandidater ind til samtale, så send snarest din ansøgning og CV via nedenstående.”