CB Svendsen A/S

Leder med fokus på indkøb og lager, samt produktionsplanlægning inden for elektronikbranchen

CB Svendsen A/S Værløse

Published 

CB SVENDSEN A/S, som er en førende virksomhed inden for udvikling og produktion af elektronik, søger en person til at varetage indkøb og lager samt produktionsplanlægning og koordinering.

Vores indkøbsafdeling håndterer komponent og vareindkøb, lager og produktionskoordinering med produktion i udlandet samt varemodtagelse og forsendelse. Denne gruppe af medarbejdere spiller sammen for at få alle ender til at mødes og tilfredsstille vores kunder med levering af produkter til tiden og i rette kvalitet.

I vores produktion produceres der mange forskellige produkter der bl.a. omfatter wireless kommunikationsudstyr, industriudstyr, LED-belysning, strømforsyninger, mekaniske emner, kabler og meget mere. Produktionerne foregår både i Danmark og udlandet hvor størstedelen ligger i Østeuropa.

Som leder vil du skulle koordinere, motivere og udvikle de ansatte inden for de tilhørende afdelinger. Du kommer til at samarbejde tæt med projektlederne med planlægning af de individuelle produktioner både i Danmark og udlandet.

Du får rig mulighed for at videreudvikle og optimere rammerne for afdelingerne helt ned til de enkelte processer. Du vil være ansvarlig for alle igangværende indkøb, derfor er det vigtigt, at du kan involvere dig dagligt og være i tæt dialog med alle relevante personer, således at kvalitet, leveringstid og økonomi overholdes.

Du vil desuden blive involveret i planlægning og implementering af firmaets vækststrategi, da du bliver en del af virksomhedens ledergruppe.

Som person er det vigtigt, at du har sans for det samlede overblik. Du har en general god viden om fokusområdet, indkøb og lager, men også besidde gode evner inden for logistik og produktion. Du skal også være god til at samarbejde med meget selvstændige og meget engagerede projektledere og produktionsmedarbejdere.

Du skal hurtigt kunne vurdere frem i tiden, og navigere så vi både tager mest hensyn til vores kunder men også hensyn til optimal produktionsbelastning.

Det er vigtigt at kunne opnå balancen, at vi skal være fleksible, konkurrencedygtige, og have øje for rentabiliteten.

Vi ønsker følgende kvalifikationer ved dig:

  1. Dokumenteret erfaring med ledelse inden for produktion og indkøb af elektroniske produkter.
  2. Gode evner til planlægning. Både for materialer og menneskelige resurser.
  3. Erfaring med optimering af leverandørnetværk, indkøbspriser og leveringstider.
  4. Erfaring med leverandør-audit og indgåelse af samarbejdsaftaler.
  5. Omhyggelig, patentlig og ikke mindst både organiseret og struktureret.
  6. Være parat til at sætte sig ind i mange processer og procedure.
  7. Være god til at lytte og sparre med organisationen, på et rimeligt teknisk niveau.
  8. Godt kendskab til ISO 9001/2015.
  9. Gode IT-evner:
  10. Bruger af MS office365 og Superbruger af Excel – Det er en fordel, du selv kan vedligeholde Visual Basic-kode.
    C5-kendskab en stor fordel, vi benytter også SQL

Vi tilbyder

Et spændende og alsidigt job, hvor du vil komme til at samarbejde med et dynamisk team af udviklings- og produktionsmedarbejdere i et uformelt miljø. Du vil komme til at deltage i udviklingen og optimering af virksomheden med en ambitiøs strategi for øje. I en dagligdag med stort indhold af faglige udfordringer og mangeartede opgaver, vil du få rig mulighed for personlig udvikling og du vil ovenikøbet få stor grad af frihed til at præge dit arbejde og systemerne for at løse den overordnede opgave.

Er ovenstående noget for dig, og er du klar til at rulle ærmerne op?

Ansøgning

Send din ansøgning via ansøgningsknappen "Søg jobbet online" nedenfor. Har du spørgsmål kan du sende dem til Jakob Svendsen på job@cb-svendsen.dk.

CB SVENDSEN A/S
Kirke Værløsevej 22
3500 Værløse