FORCE Technology

Tekniker til LAN-laboratoriet

FORCE Technology Hørsholm

Indrykket 

Har du lyst til at hjælpe vores kunder med at teste deres LAN-kabler? Har du mod på at udføre audits hos kunder? Så er du måske vores nye kollega!

En udfordrende hverdag

Du kommer til at indgå i et mindre team med højtkvalificerede ingeniører og teknikere i vores forretningsområde Product Compliance i Hørsholm. Vi arbejder med teknisk rådgivning, problemløsning, akkrediteret prøvning og certificering af elektroniske produkter.

Dit primære fokus vil være på opgaveløsning i laboratoriet. Du vil også skulle udføre audits hos internationale kabel- og stikproducerende virksomheder ude i den store verden, og vi lærer dig naturligvis op, hvis du ikke har denne kompetence. Du skal i samarbejde med kollegaer udføre test og projektledelse på kundeopgaver, og dine nøgleopgaver er:

  • Udføre brandtest på LAN-kabel
  • Udføre laboratorie HF-/LF-målinger på data LAN-kabler og konnektorer
  • Udføre LAN-kabel konstruktions- og materialetest
  • Planlægge og udføre audits (ca. 10 dages rejseaktivitet pr. år).

Din profil

Du har formentlig en baggrund som elektroniktekniker eller elektronikmekaniker. Du trives i en alsidig hverdag med arbejdsopgaver, og du trives med at samarbejde med kollegaer, hvor fagligheden er i højsædet. Desuden er det vigtigt, at du kan arbejde struktureret og parallelt med flere opgaver, er omhyggelig og struktureret og er god til at følge op og afslutte opgaver rettidigt.

Efter grundig og kyndig vejledning er du selvkørende og har lyst til at bidrage med at finde nye og bedre måder at gøre tingene på. Vi forestiller os, at du matcher denne profil:

  • Du har solid erfaring indenfor måleteknik og har erfaring fra produktionsmiljøer
  • Du har kendskab til eller interesse for HP-Vee-/Visual basic-programmeringer
  • Du er god til at lytte til og agere på kollegaers og kunders ønsker
  • Du behersker dansk og engelsk på højt niveau, skriftligt og mundtligt.

Kom med på holdet i en international virksomhed

Vi kan tilbyde en unik arbejdsplads med meget stor alsidighed i fagligheder og markeder. Som Godkendt Teknologisk Serviceinstitut er vi en central del af teknologiudviklingen i Danmark og ikke mindst formidlingen heraf. Du vil derfor blive mødt af mere end 1.100 ildsjæle, der hver dag arbejder for at gøre størst mulig gavn for erhvervsliv og samfund. Hverdagen er præget af travlhed, nysgerrighed og humør i en uformel omgangstone.

Noget for dig?

Hvis du mener, at ovenstående er noget for dig, så send din ansøgning allerede i dag. Vi behandler ansøgningerne løbende og indkalder kandidater til samtale undervejs.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Dennis Andersen på tlf. +45 43 25 12 84.

Du søger jobbet på Jobindex. Følg linket i boksen nedenfor.


FORCE Technology

FORCE Technology er en førende international teknologisk rådgivnings- og servicevirksomhed. Vi rådgiver og servicerer blandt andre energi- og miljøsektoren, olie- og gasindustrien, elektronik-, medicinal- og fødevareindustrien, den maritime industri og den offentlige sektor. Med mere end 1.100 medarbejdere fordelt på mere end 30 kontorer i 6 lande hjælper vi vores kunder igennem specialistrådgivning og kurser, laboratorieydelser og prøvning, on-site inspektion og måling samt unikke komponenter og produkter.

FORCE Technology er Godkendt Teknologisk Servicevirksomhed. www.forcetechnology.com.