FA09

ERFAREN KOMMUNIKATIONSANSVARLIG

FA09 Glostrup

Indrykket 

Vi er en professionel administrationsorganisation i konstant udvikling. I tæt relation med vores samarbejdspartnere og med stort drive, arbejder vi sammen hver dag for at gøre en forskel for vores beboere, bestyrelser og kollegaer. Til at stå i spidsen for vores fremtidige kommunikative indsats søger vi en erfaren kommunikationskonsulent, der kan indgå i vores stærke kollegaskab i Ledelses- og Udviklingssekretariatet.

GRIB CHANCEN FOR AT VÆRE MED TIL GØRE EN FORSKEL

FA09 står overfor at skulle styrke den interne og eksterne kommunikation til gavn for organisationen, vores bestyrelser og beboere. Vi har derfor brug for en erfaren, iderig og dygtig kommunikationskonsulent. Stillingen er nyoprettet, og du har selv mulighed for at udvikle stillingen. Du har en stærk sparringspartner i afdelingens chef, men som eneste kommunikationskonsulent bliver du ansvarlig for hele den kommunikative opgaveportefølje. Du skal mestre alle aspekter af intern og ekstern kommunikation lige fra analyse og planlægning til eksekvering og formidling.

Dine opgaver rummer bl.a.:

  • udarbejdelse af FA09's kommunikations- og brandingstrategi samt implementering af den
  • understøttelse den strategiske kommunikation og implementering af FA09's mission, vision og værdier
  • direkte understøttelse af den administrerende direktør i ad hoc-opgaver
  • intern og ekstern kommunikation i form af nyhedsopdateringer og generel videndeling i FA09
  • videreformidling af relevant information til bestyrelser og beboere
  • udvikling af hjemmesider (FA09 og boligorganisationernes)
  • udarbejdelse af opslag, pressemeddelelser og PR til sociale og faglige medier fx LinkedIn, boligen mv.
  • udarbejdelse af større kommunikative opgaver, herunder diverse præsentationer, ledelsesrapportering, beretninger forretningsgange, indstillinger mv.

FORMIDLINGS- OG PROCESSTÆRK

For at få succes i stillingen er det vigtigt, at du er hurtig til at danne stærke relationer og netværk samt forstår vigtigheden i et godt samarbejde. Du trives i en yderst selvstændig rolle, arbejder naturligt struktureret med dine opgaver og tager ejerskab for opgaveløsningen fra A-Z. Derudover forestiller vi os, at du:

  • er uddannet på kandidatniveau eller lignende
  • har erfaring med store dele af ovenstående opgaver og har lysten til at sidde i en alsidig og udadvendt rolle
  • er vant til at navigere i politiske organisationer
  • kan formidle i øjenhøjde og kan lide at arrangere og drive seminarer/workshops
  • har praktisk erfaring med bl.a. formidling på sociale medier og digitale platforme

BLIV EN DEL AF ET TEAM MED HØJ TRIVSEL

Du bliver en del af en attraktiv arbejdsplads med en familiær og ambitiøs kultur, hvor alles bidrag tæller. I Ledelses- og Udviklingssekretariatet får du 7 fagligt dygtige kollegaer og en chef, som alle lægger en ære i at løse opgaver med høj kvalitet og service. Afdelingens kerneopgaver favner bredt: ledelses-, drifts- og bestyrelsessupport, strategi og udvikling, jura, HR, IT og løn. Fælles for alle i afdelingen er, at vi arbejder selvstændigt med vores egne fagområder, som vi er ansvarlige for. Samtidig vægter vi højt at have det sjovt i hverdagen.

Vi kan derudover tilbyde:

  • en spændende og selvstændig stilling, hvor du får mulighed for at gøre en mærkbar forskel hver dag
  • fokus på din trivsel og udvikling med prioritering af nærværende ledelse
  • god frokostordning, sundhedsforsikring og massageordning
  • ansættelsesforhold forhandles efter kvalifikationer og jf. overenskomsterne med BL

Bliv desuden klogere på FA09, og hvad du kan blive en del af, ved at se 1,5 minutters video om os her.

VI HØRER GERNE FRA DIG

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Mia Jarbøl Faurholdt på tlf. 26 84 32 21.

Søg stillingen senest d. 7. juni 2020 via ”Søg jobbet online” nedenfor. Tiltrædelse ønskes snarest, og vi indkalder derfor løbende til samtaler.