Moestrup Tømrer & Snedkermester

Snedker

Moestrup Tømrer & Snedkermester Tune

Indrykket 

Er du vores nye værkstedssnedker/maskinsnedker?

Moestrup Tømrer og Snedker har en stadigt stigende ordretilgang og er i vækst. Derfor søger vi en dygtig faglært snedker til vores værksted til tiltrædelse snarest muligt. Hos Moestrup hænger vi os i detaljen, og det er vigtigt, at du også gør og sætter en stor ære i dit arbejde. Vi har mange forskelligartede arbejdsopgaver, der indbefatter alt fra produktion af specialfremstillede vinduer og døre, bordplader, lister, skabe m.m.

Et stærkt hold af medarbejdere står klar til at byde dig velkommen, på din nye arbejdsplads hos Moestrup.

Dig

  • Erfaren faglært værkstedssnedker/maskinsnedker med erfaring indenfor alm. snedkermaskiner
  • Gerne med erfaring med CNC-overfræser
  • Erfaring med at tegne i AutoCad er et plus
  • Du har en forkærlighed til træ og god materiale forståelse
  • Du er god til at planlægge arbejdet og tage ansvar
  • Du arbejder struktureret med fokus på kvalitet i løsninger
  • Du kan arbejde selvstændigt, er pålidelig og har drive og engagement
  • Gerne montageerfaring
  • Kørekort: B

Vi kan tilbyde dig

  • Et fuldtidsjob med afvekslende opgaver inden for snedkeriets verden
  • Gode kollegaer og ordnede forhold
  • Løn efter kvalifikationer
  • Pension og sundhedsforsikring
  • Tiltrædelse snarest muligt

Hos MOESTRUP hænger vi os i detaljerne - og det er vi stolte af. Siden virksomhedens etablering i 1991 har vi udført tusindvis af store og små opgaver for vores kunder, der både er private, erhvervsvirksomheder, offentlige institutioner, boligselskaber og idrætsanlæg. Kvalitet, omhyggelighed og pålidelighed er nøgleord for os. Vi arbejder efter de højeste faglige standarder, og vi sætter en ære i at overholde aftaler. Vores 20 medarbejdere er faguddannede, og langt de fleste af dem har mange års erfaring i byggefagene. At arbejde professionelt med rådgivning og udførelse af byggeopgaver er for os ikke bare et arbejde - det er en livsstil.

Ansøgning og CV, mrk. ”Snedker” sendes via nedenstående link senest den 25. februar 2020. Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Niels Moestrup på vores kontor på 4613 9191.
Fortrolighed er en selvfølge og ansøgningerne behandles løbende.