JN Data A/S

Afdelingsleder til IT Transition Management

JN Data A/S, Silkeborg eller Roskilde

Vi søger en erfaren og udviklingsorienteret leder med IT-forretningskendskab, der kan drive og udvikle afdelingen Transition Management i forretningsområdet Operations.

Transition Management er en afdeling med direkte reference til Vice President for Customer Support & Services v/Martin Hansen. Transition Management har ansvaret for at drive og udvikle flere tværgående ITIL processer, der støtter op om JN datas drift af vores kunders applikationer. Afdelingen er et omdrejningspunkt for det fortsatte arbejde med at fastholde en høj kvalitet i driften, og har en stor berøringsflade med den øvrige organisation.

Afdelingen består af 4 teams, der er fordelt på følgende ITIL processer:

Change Management – at sikre, at Change Management processen lever op til de compliance krav, der er i den Finansielle sektor. Endvidere at Change processen lever op til krav om kvalitet, effektivitet og smidighed, samt sikre at den er værktøjsunderstøttet, så det er nemt for medarbejderne at følge change processen.

Capacity Management – at sikre, at det er muligt at forudse behovet for kapacitet på relevante platforme, og at sikre processer til at afhjælpe akut opståede behov for tilførsel af kapacitet. Dette med cost effektivitet for øje.

Configuration Management – at sikre, at JN Data til en hver tid har et overblik over konfigurationer i drift, samt kan verificere, at ændringer i konfigurationerne har fulgt de tilhørende processer. Teamet har bl.a. ansvaret for at vedligeholde og udvikle vores CMDB.

Business Continuity Management – at sikre, at JN Data har et velfungerende IT-beredskab, som gør at JN Data hurtigst muligt kommer tilbage til normal drift i tilfælde af en hændelse. En stor del af opgaven er, sammen med vores kunder at tilrettelægge og gennemføre årlige test af IT-beredskabet.

Kan du omsætte strategisk retning til tværorganisatorisk udvikling?

Operations er JN Datas centrale driftsområde, med mere end 500 ansatte. Vi har igangsat en række initiativer for at udvikle forretningsområdet. Med virkning fra 1. september 2019 blev organiseringen justeret til tre fokuserede VP områder med 5-6 afdelinger under hver sin Vice President. Samtidig samlede vi ansvaret for vores services i linjen under de enkelte afdelingsledere.

Som Afdelingsleder for Transition Management får du ansvaret for at udvikle og bemande afdelingen og får dermed en nøglerolle i at sikre, at JN Data leverer de mest optimale services til vores kunder i den finansielle sektor. Du vil fra starten have ansvaret for +25 medarbejdere, og skal via dem forbedre afdelingens kompetence- og arbejdsområder.

Du har fokus på kundeperspektivet og Operations bidrag til den samlede forretning i JN Data, i et tæt samarbejde med ledergruppen i Operations og vores kunder. Du motiveres af dette arbejde og går forrest med engagement, kommunikation og relationsskabelse. Dette med et stærkt fokus på det tværorganisatoriske samarbejde.

Solid erfaring med ledelse og forretningsudvikling fra en større IT-organisation

Vi forventer at:
  • Du har erfaring med tværorganisatorisk arbejde i en større IT-organisation
  • Du har erfaring med konceptudvikling, optimering og BI
  • Du er en stærk kommunikator og dygtig facilitator og mødeleder
  • Du tænker helhedsorienteret og sætter mål og retning for afdelingen
  • Du har en empatisk og relationsskabende ledelsesstil
  • Du har erfaring med ledelse af forandringer
  • Du kan begå dig på alle niveauer, både internt og hos vores kunder
  • Du kan kommunikere på både dansk og engelsk i skrift og tale.

JN Data har hovedsæde i Silkeborg og kompetencecentre i Roskilde og Warszawa. Stillingen kan besættes i Silkeborg eller Roskilde med forventeligt 20-40 rejsedage om året.

Vi har fokus på dit potentiale og din udvikling

Hvis du har kvalifikationerne, kompetencerne og ikke mindst dedikationen, så kan vi til gengæld give dig: gode kolleger, som er specialister inden for deres fag, en uhøjtidelig omgangstone og en virksomhed, som på mange fronter er på vej fremad med en tydelig profilering.

Vi planlægger et introduktionsforløb for dig fra første dag, og du får tilknyttet en mentor, så du hurtigt bliver fortrolig med din nye rolle og dine opgaver. Vi sikrer løbende fokus på dit potentiale og din udvikling ved faste feedback-samtaler med din leder.

Lyder det som noget for dig?

Send din ansøgning via linket. Hvis du har flere spørgsmål om jobbet, er du velkommen til at kontakte Vice President Martin Hansen på tlf. 24291545

Ansøgninger vurderes efterhånden som de modtages, og relevante kandidater bliver løbende indbudt til samtaler.
Vi glæder os til at høre fra dig.


Om JN Data

JN Data leverer sikker, stabil og effektiv IT-drift, -infrastruktur og -service til den finansielle sektor. I samarbejde med vores kunder når vores løsninger ud til mere end 40.000 ansatte i 200 banker- og realkreditinstitutter i Danmark og Norden. Vores løsninger betyder også, at bank- og realkreditkunder eksempelvis kan overføre penge i netbanken, bruge dankortet, få udbetalt løn eller benytte Mobilepay og Apple Pay.

Fordi vi direkte eller indirekte er inde over mange forskellige services til ansatte og forbrugere, er det helt afgørende, at vores datacenter er en velsmurt maskine, hvor kapacitet, svartider, tilgængelighed og sikkerhed er i top.
Vores dedikerede medarbejdere er nøglen til, at vi fortsat vedligeholder og opbygger fremtidens IT-løsninger til en finansbranche i rivende udvikling. I Danmark har vi kontorer i Silkeborg og Roskilde, og sammen med vores konsulenter i Polen er vi knap 800 IT-professionelle.
JN Data er ejet af Jyske Bank, Nykredit, Bankdata, SDC og BEC, som sammen med Silkeborg Data udgør vores seks kunder.

Læs mere om os på www.jndata.dk og følg os på LinkedIn.

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.