Outrup Vinduer & Døre

Teamorienteret Produktionschef

Outrup Vinduer & Døre, Nykøbing Mors

Med reference til direktøren får du det overordnede ansvar for produktionen og med fokus på rettidighed og omhu sikrer du effektivitet, kvalitet og leveringssikkerhed. Sammen med tre driftsledere og PTA får du til opgave at understøtte den daglige drift af produktionen, og som synlig leder sikrer du i samarbejde med teamet arbejdsmiljø og sikkerhed samt rapportering af resultater og KPI’er for produktionen.

Du udarbejder og kommunikerer klare målsætninger og følger op herpå. Derudover bliver du ansvarlig for at udvikle og optimere produktionsprocesser gennem blandt andet LEAN, samt implementere forandringsledelse i produktionen.

Du er formodentlig uddannet produktionsingeniør, produktions-teknolog eller lignende. Du har nogle års erfaring med industriel produktion fra relevante brancher, eksempelvis træindustrien, møbelindustrien eller alternativt kan du komme fra andre relevante brancher, såsom den metalforarbejdende industri.

Afgørende er det dog, at du har lyst til og erfaring med at lede, da dette er en meget væsentlig del af stillingen. Du har tilegnet dig teoretiske ledelsesværktøjer og anvendt dem i praksis.

Du har en indgående forståelse for effektiv produktion, et digitalt mind-set samt erfaring med produktionsplanlægningssystemer, LEAN, produktionsflow og digitalisering. Du skriver og taler dansk og engelsk på højt niveau, da engelsk er koncernsproget. Du kan identificere dig med virksomhedens nøgleord udsigt til mere, der relaterer sig til måden, hvorpå du agerer og kommunikerer både internt og eksternt. Du vægter ærlighed, troværdighed og tillid højt.

Som person er du energisk, engageret og har fokus på kvalitet, rettidighed og omhu. Din tilgang til dit arbejde er struktureret, og du har det allerbedst, når det går stærkt, og når der skal leveres resultater. Du trives i lederrollen, og du forstår at få det allerbedste frem i dine medarbejdere med både retning og stor respekt for deres høje faglige kunnen.

Du er klar, tydelig og ærlig i din kommunikation og leder via det gode eksempel. Du er en rigtig god samarbejdspartner for dine kolleger og teamet generelt, og du bringer energi og godt humør med dig til Outrup Vinduer & Døre.

Outrup Vinduer & Døre tilbyder en spændende stilling med mulighed for ansvar i en virksomhed i vækst. Du får din daglige gang i virksomheden på Nykøbing Mors, hvorfor du er bosat i hensigtsmæssig køreafstand hertil.

Kan du genkende dig selv i værdierne og i de krav, vi stiller, så send en ansøgning på www.outrup.dk/job. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til direktør Henrik Nyby på tlf. 24 27 10 54.


Outrup Vinduer og Døre A/S

Outrup Vinduer og Døre blev grundlagt i 1968 og har 149 medarbejdere. Siden 2018 har Outrup været en del af det børsnoterede Inwido, Europas største vindueskoncern og et naturligt hjem for regionens stærkeste firmaer inden for komfort, indeklima og tryghed. I 2018 omsatte Inwido for 6,7 milliarder SEK og havde en operationel EBITA-margin på 9,9 %. Inwido beskæftiger ca. 4500 medarbejdere og har virksomheder i Danmark, Estland, Finland, Irland, Litauen, Norge, Polen, Rumænien, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Østrig.

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.