Live Nation Denmark ApS

Erfaren og kompetent Festival Controller

Live Nation Denmark ApS, København

Har du lyst til at arbejde i et kreativt og farverigt miljø hos Danmarks største koncertarrangør som Festival Controller?

Live Nation søger nu en erfaren og kompetent controller, som skal forbedre økonomistyringen på vores 2 festivaler: COPENHELL og Heartland og fungere som sparringspartner for festivaldirektørerne. Du vil skulle indgå i ledelsen for de 2 festivaler og vil iøvrigt være en del af Live Nations Økonomiafdeling med daglig reference til vores CFO.

Dine ansvarsområder

  • Opbygge ny budgetmodel for festivalerne
  • Monitorere festivalernes økonomihåndtering og optimere forretningsgangene
  • I samarbejde med F&B managerne optimere indtjeningen og styrke kontrollen på dette område.
  • Udarbejde dybdegående analyser på alle forretningsområder på de 2 festivaler.
  • Ansvarlig for risk management på festivalerne
  • Betalingsløsninger og kasseterminaler
  • Udarbejdelse af forecasts, estimater og årsregnskaber for festivalerne
  • Afregning af salgsboder, barer og opgørelser til partnere (sponsorer)
  • Ad hoc-opgaver i Økonomiafdelingen og rapportering til vores europæiske hovedkontor
  • Supervision af bogføring og deltagelse i bogføring i perioden før og efter festivalerne
  • Udarbejdelse af månedsafstemninger

Dine styrker

  • Du er engageret og løsningsorenteret i din arbejdsstil
  • Du har en god forretningsforståelse og er god til at lytte til og rådgive dine kollegaer
  • Du bliver ikke skræmt af, at der er højt til loftet og store armbevægelser – og meget fart på i perioder
  • Du afgrænser og prioriterer opgaver. Du skaber overblik og overskud – fra tanke til handling

Dine kvalifikationer

  • Du er uddannet cand.merc.aud eller HD (Økonomistyring)
  • Du har minimum 3 års erfaring som controller gerne indenfor F&B- og/eller musikindustrien
  • Gode IT-kundskaber og superbruger i Excel
  • Stærk på det analytiske område
  • Erfaring med projektregnskaber
  • Du er god til at kommunikere og har gode samarbejdsevner
  • God til engelsk såvel mundtligt som skriftligt

Hvad kan Live Nation tilbyde dig?

Vi kan tilbyde dig et alsidigt og udfordrende job i en kreativ verden, hvor fleksibilitet, frihed under ansvar og det gode grin altid vinder. Du vil fungere som en central aktør i Live Nation Denmark, hvor der er højt til loftet, og hvor ambitionerne er store. Derudover tilbyder vi mulighed for at deltage i koncerter, en god pensions- og frokostordning, sundhedsforsikring og andre personalegoder. Stillingen er en fuldtidsstilling på vores kontor i København. Løn efter aftale. Start hurtigst muligt.

Ansøgning

Du skal sende din motiverede ansøgning og CV via knappen "søg jobbet online" senest den 28.10.2019. Har du spørgsmål til stillingen, er du du velkommen til at kontakte Ole Bjerre, CFO hos Live Nation på +45 35 25 41 09.

Vi gør venligst opmærksom på, at vi afholder løbende samtaler, og at stillingen ønskes besat snarest muligt.
Læs mere om Live Nation Denmark på www.livenation.dk.


Live Nation er verdens førende producent og formidler af live entertainment oplevelser. På verdensplan bliver det til + 25.000 årlige koncerter og mere end 68 millioner solgte billetter. Live Nation Denmark er Danmarks førende koncertbureau med 50 engagerede medarbejdere, der holder til på Frederiksberg Allé i København. Vi producerer alt fra mindre klubshows til arenakoncerter og store udendørskoncerter. Vores udbud spænder fra ny upcoming musik til mere etablerede kunstnere. Vi arrangerer også COPENHELL Festivalen på Refshaleøen og Heartland Festivalen ved Egeskov Slot på Fyn.

Vi ønsker at tilbyde vores gæster det bedste; både før, under og efter arrangementet, med begivenhedsrige oplevelser man husker for livet.

Find os her:

Live Nation Denmark, Frederiksberg Allé 3, 2, 1790 København V
Instagram
Livenation.dk

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.