Jobindex – søger for Trier Industries A/S
Trier Industries A/S
 

Tekniker til optimering, udvikling og tilbudsgivning

Jobindex A/S søger for kunde

Har du en håndværksmæssig baggrund fra metalbranchen, og vil du være med til at procesoptimere vores produktion, samtidig med at du får teknisk indsigt i komponenter til mange forskellige industrier?

Velkommen hos Trier Industries

Vi er en moderne produktionsvirksomhed med en højteknologisk maskinpark, der producerer komponenter til kunder fra bl.a. vind-, fødevare- og offshore-industrien samt Forsvaret. Du kommer til at beskæftige dig med produktionen for spåntagende bearbejdning. Her er præcisionsniveauet højt, og vores CNC-maskiner, robotter og dygtige medarbejdere producerer specialkomponenter i døgndrift.

Udvikl produktionen og imødekom vækst

Som produktionsteknolog refererer du til produktionschefen, og i tæt samarbejde med ham og værkføreren står du i spidsen for den videre udvikling af vores produktion. Dit fokus vil særligt være på implementering af nye teknologier og automation. Du får derfor en hverdag med:

  • produktionsoptimering for 35 dygtige industriteknikere, bl.a. gennem implementering af nye produktionsmetoder
  • tilbudsgivning på indkommende forespørgsler, der imødekommer markedet og vores interne kompetencer, i tæt samarbejde med vores salgs- og indkøbsafdelinger
  • indflydelse på planlægning og kapacitetsforbedring i samarbejde med produktionschefen
  • indkøb og implementering af ny teknologi
  • løbende aktiviteter, der optimerer forretningsgangen og imødekommer KPI’er.

Et fedt team med indflydelse

Her indgår du i en virksomhed, hvor vi prioriterer at involvere vores medarbejdere. Derfor vil du opleve, at du bliver hørt, ligesom du også er med til at give dit team indflydelse på deres arbejdsprocesser. Sådan skaber vi det gode arbejdsmiljø, vi nyder at møde ind til hver dag.

Og udover et godt sammenhold, hvor vi hjælper hinanden, hvor vi kan, nyder vi hinandens selskab til vores fælles frokost, fredagsrundstykker og de årlige arrangementer, personaleforeningen står i spidsen for.

Teknisk profil med flair for procesoptimering

  • Du har en relevant håndværksmæssig baggrund kombineret med en teknisk videreuddannelse. Hvis du har hentet din viden gennem mange års erfaring, vil vi også meget gerne høre fra dig.
  • Det er en fordel, at du har erfaring med procesoptimering, kapacitetsforbedring og automatisering.
  • Du kan læse tekniske tegninger og har forståelse for kompleksiteten heraf.
  • Du har indgående kendskab til CNC-relaterede programmer og arbejdsprocesser.

Lyder det som noget for dig?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Jannie Jensen på telefon 7245 9045.

Vi kalder til samtaler løbende, så send din ansøgning og dit CV allerede i dag og senest d. 24. september 2019 via nedenstående link. Ansøgninger, der ikke er sendt via linket, kommer ikke i betragtning til stillingen. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Trier Industries A/S
Vi er en moderne produktionsvirksomhed med et team af højtuddannede ingeniører og teknikere med mange års erfaring. Vores viden og ekspertise i maskindesign gør Trier Industries A/S i stand til at lave optimale konstruktioner og design, der giver en effektiv og perfekt løsning, tilpasset kundens specifikke krav.

Trier Industries A/S har gennem flere år haft finansiel og afsætningsmæssig succes. De seneste år er virksomheden vokset med 20-30 % årligt, og det forventes at fortsætte – bl.a. gennem en løbende opdatering af teknologi og nye investeringer i automatiseringer.

Kontaktperson

Jannie Schacht Halling Jensen
Rekrutteringskonsulent
Jannie Schacht Halling Jensen
Telefon
+45 7245 9045
Jobindex – Helt rigtige forbindelser