JN Data A/S

Erfaren IT-projektleder

JN Data A/S

Har du evner og ambitioner til at være IT-infrastrukturprojektleder i den finansielle sektor?

Vi søger netop nu en dynamisk, engageret og erfaren projektleder til at tage ansvar for spændende projekter fra start til slut og til aftalt kvalitet, tid og økonomi hvor dine daglige opgaver bliver at:

  • Aflevere projekter sikkert til implementering og drift
  • Lede og styre projektdeltagere samt facilitere møder, workshops mv.
  • Sikre gode samarbejdsrelationer med relevante interessenter herunder kunder, leverandører og styregruppe
  • Rapportere og kommunikere opgavers status og løbende resultater
  • Sikre at alle i og omkring projektet forstår og arbejder for at nå projektets mål
  • Motivere til effektiv opgaveløsning ved inddragelse og personligt engagement

I det daglige skal du arbejde tæt sammen med dine øvrige projektlederkolleger i afdelingen Project Management, hvor du får en stor kontaktflade internt i JN Data og hos vores kunder.

JN Data har hovedsæde i Silkeborg og kompetencecenter i Roskilde. Denne stilling kan besættes enten i Roskilde eller Silkeborg. Projektaktiviteter kan dog både være placeret i Silkeborg og i Roskilde, så cirka et par gange om måneden skal du regne med at arbejde fra den modsatte lokation eller ude hos vore kunder.

Solid erfaring med IT-projektledelse

Du er en erfaren og dygtig projektleder med fokus på ledelse, der er klar til selvstændigt at drive IT-projekter med høj kompleksitet. Du har mindst fem års erfaring med projektledelse. Du har en relevant teoretisk uddannelse samt en del erfaring med ledelse af større infrastrukturprojekter, hvor du har skabt gode resultater. Du er nok certificeret projektleder (IPMA, PRINCE2 el. PMI). Du har et drive til at komme i mål med ”dine” projekter og opgaver.

Derudover er du:

  • relationsskabende og forstår at kommunikere på forskellige niveauer i en organisation
  • god til at følge op på fremdrift i opgaver og finde alternative muligheder
  • holistisk i din tilgang
  • både forretnings- og kundeorienteret
  • struktureret og har god ordenssans
  • dygtig til at nedbryde en problemstilling til opgaver der kan eksekveres på
  • initiativrig og selvstændig i udførelsen af dine opgaver

Det er vigtigt, at du er en god samarbejdspartner og en team player, både for kunder og kollegaer. Faglig sparring sættes højt og det skal du, som den nye projektleder, også gøre så I sammen finder den rigtige og mest enkle løsning for kunden. Du kan begå dig både på dansk og engelsk i skrift og tale.

Som person trives du med at tage ansvar for dine beslutninger. Du er faglig stærk, effektiv, analytisk og struktureret. Du kan skabe og vedligeholde gode relationer og du kommunikerer med gennemslagskraft og høj troværdighed.

Vi har fokus på dit potentiale og din udvikling

Hvis du har kvalifikationerne, kompetencerne og ikke mindst dedikationen, så kan vi til gengæld give dig: gode kolleger, som er specialister inden for deres fag, en uhøjtidelig omgangstone og en virksomhed, som på mange fronter er i vækst.

Vi planlægger et introduktionsforløb for dig fra første dag hvor du får tilknyttet en mentor, så du hurtigt bliver fortrolig med din nye rolle og dine opgaver. Vi sikrer løbende fokus på dit potentiale og din udvikling ved faste feedback-samtaler med din leder.

Lyder det som noget for dig?

Send din ansøgning via linket. Hvis du har flere spørgsmål om jobbet, er du velkommen til at kontakte Head of Project Management Henrik Vad på mail hev@jndata.dk

Ansøgninger vurderes efterhånden som de modtages og relevante kandidater bliver løbende indbudt til samtaler.

Vi glæder os til at høre fra dig. Bemærk: for at blive ansat i JN Data, skal du fremvise en ren straffeattest og må ikke være registreret i Experians RKI-register. Dette følger vi op på ved samtalerne.


Om JN Data
JN Data leverer sikker, stabil og effektiv IT-drift, -infrastruktur og -service til den finansielle sektor. I samarbejde med vores kunder når vores løsninger ud til mere end 40.000 ansatte i 200 banker- og realkreditinstitutter i Danmark og Norden. Vores løsninger betyder også, at bank- og realkreditkunder eksempelvis kan overføre penge i netbanken, bruge dankortet, få udbetalt løn eller benytte Mobilepay og Apple Pay.

Fordi vi direkte eller indirekte er inde over mange forskellige services til ansatte og forbrugere, er det helt afgørende, at vores datacenter er en velsmurt maskine, hvor kapacitet, svartider, tilgængelighed og sikkerhed er i top.

Vores dedikerede medarbejdere er nøglen til, at vi fortsat vedligeholder og opbygger fremtidens IT-løsninger til en finansbranche i rivende udvikling. I Danmark har vi kontorer i Silkeborg og Roskilde, og sammen med vores konsulenter i Polen er vi mere end 700 IT-professionelle.

JN Data er ejet af Jyske Bank, Nykredit, Bankdata, SDC og BEC, som sammen med Silkeborg Data udgør vores seks kunder.

Læs mere om os på www.jndata.dk og følg os på LinkedIn.

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.