JN Data A/S

Windows systemkonsulent til projektleverancer

JN Data A/S, Silkeborg eller Roskilde

Du har nu mulighed for at blive en del af JN Datas Windows Server-team i den del af organisationen, der beskæftiger sig med projektleverancer til alle vores kunder i den finansielle sektor – såvel som interne opgaver og projekter. JN Data er en specialiseret organisation, hvorfor arbejdsområdet i Windows Server-teamet næsten udelukkende ligger indenfor Windows Server. Det vil sige daglig arbejde med Exchange, SCCM, SCOM, SQL m.v. ikke bliver direkte håndteret i vores afdeling, men det er selvfølgelig en fordel, hvis du har viden om øvrige Microsoft-produkter.

JN Data er en af de absolutte sværvægtere inden for IT-drift i den finansielle sektor. Vi råder over ekspertise inden for en række avancerede teknologier og har omfattende erfaring i effektiv og pålidelig håndtering af alle aspekter af IT-drift og IT-infrastruktur. Vi er 700 kompetente og resultatorienterede medarbejdere, som betjener over 40.000 individuelle arbejdspladser.

Design, udvikling og implementering er dit speciale!

Afdelingen har til ansvar at levere højt specialiserede kompetencer på Windows Server til projekter samt mindre opgaver med karakter af ’non-standard’ internt i JN Data såvel som for vores kunder. Dvs. at du som erfaren systemkonsulent i Windows Server-teamet i Technology Development-området skal arbejde med følgende:

  • Design, udvikling og implementering i eksisterende såvel som ny infrastruktur på Windows server i projekter hos vores kunder samt i JN Data.
  • Herunder rådgivning i forhold til og review af sikkerhedsmæssige løsninger og problemstillinger.
  • Eksekvering af opgaver udenfor projektregi (i JIRA Service Desk), som ikke er at betragte som værende ’standard’, men som kræves for at vores kunder har en effektiv og smidig dagligdag.
  • Kontinuerlig udvikling og dokumentation af ’Requestable Services’ og herefter overlevere servicen til IT Operations.
  • Kontinuerligt bidrage til yderligere at højne vores dokumentations- og kvalitetsgrad

Incident Management samt daglig drift og vedligehold varetages af Windows Server-teamet i JN Datas IT Operations. Du får dog selvsagt en tæt dialog med dine kollegaer derfra for at sikre, at der udvikles løsninger som driften med rette kan overtage og håndtere på en sikker og standardiseret måde. Dit samarbejde bliver derfor tæt med andre specialiserede Windows systemkonsulenter i en arbejdskultur, hvor der er rig mulighed for at fokusere og sparre med dygtige og energiske kollegaer.

Jobbet har fast base enten i Silkeborg eller Roskilde – men møder i hhv. Roskilde eller Silkeborg kan forekomme.

Du er en erfaren og dygtig tekniker med mod på at lære mere

Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende, men du har formentlig en IT-teknisk uddannelse og gerne suppleret med relevante certificeringer. Til gengæld er det meget vigtigt for os, at du besidder meget gode Windows Server-kompetencer, som du evner at benytte i vore leverancer.

Vigtige kompetencer er i øvrigt:

  • Windows infrastruktur med grundigt kendskab til Windows 2008/2012/2016/2019
  • Windows Active Directory – herunder Kerberos på et højt fagligt niveau
  • DNS, netværk/firewall
  • Scripting (PowerShell)

Og så er det selvfølgelig vigtigt, at du er:

  • tilpas med en tæt kundekontakt og er opsat på at levere god kundeservice
  • fokuseret på at levere løsninger med et højt sikkerhedsniveau
  • god til at danne og bevare et overblik over en stor og kompleks infrastruktur
  • vedholdende i en travl hverdag og er god til at kommunikere med relevante interessenter om komplekse løsninger og problemstillinger
  • god til at sikre koordinering og fremgang, ofte på flere opgaver/projekter ad gangen
  • kan begå dig på dansk og engelsk i både skrift og tale.

Vi har fokus på dit potentiale og din udvikling

Hvis du har kvalifikationerne, kompetencerne og ikke mindst dedikationen, så kan vi til gengæld give dig: gode kolleger, som er specialister inden for deres fag, en uhøjtidelig omgangstone og en virksomhed, som på mange fronter er i vækst.

Vi planlægger et introduktionsforløb for dig fra første dag, hvor du får tilknyttet en mentor, så du hurtigt bliver fortrolig med din nye rolle og dine opgaver. Vi sikrer løbende fokus på dit potentiale og din udvikling ved faste feedback-samtaler med din leder.

Lyder det som noget for dig?

Send din ansøgning via linket. Hvis du har flere spørgsmål om jobbet, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Dennis Sembach Keldorff på 6363 6133.

Ansøgninger vurderes efterhånden som de modtages, og relevante kandidater bliver løbende indbudt til samtaler.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk: For at blive ansat i JN Data, skal du fremvise en ren straffeattest og må ikke være registreret i RKI. Dette følger vi op på ved samtalerne.


Om JN Data

JN Data leverer sikker, stabil og effektiv IT-drift, -infrastruktur og -service til den finansielle sektor. I samarbejde med vores kunder når vores løsninger ud til mere end 40.000 ansatte i 200 banker- og realkreditinstitutter i Danmark og Norden. Vores løsninger betyder også, at bank- og realkreditkunder eksempelvis kan overføre penge i netbanken, bruge dankortet, få udbetalt løn eller benytte Mobilepay og Apple Pay.

Fordi vi direkte eller indirekte er inde over mange forskellige services til ansatte og forbrugere, er det helt afgørende, at vores datacenter er en velsmurt maskine, hvor kapacitet, svartider, tilgængelighed og sikkerhed er i top.

Vores dedikerede medarbejdere er nøglen til, at vi fortsat vedligeholder og opbygger fremtidens IT-løsninger til en finansbranche i rivende udvikling. I Danmark har vi kontorer i Silkeborg og Roskilde, og sammen med vores konsulenter i Polen er vi mere end 700 IT-professionelle.

JN Data er ejet af Jyske Bank, Nykredit, Bankdata, SDC og BEC, som sammen med Silkeborg Data udgør vores seks kunder.

Læs mere om os på www.jndata.dk og følg os på LinkedIn.

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.