Dansk Revision A/S

Fortsæt din karriere i et velfungerende revisionshus

Dansk Revision A/S, Aalborg

Er du uddannet revisorassistent med 3-4 års erfaring, færdig med HD, måske startet på cand.merc. ? Og leder du efter et revisionshus, hvor du kommer hele vejen rundt om din egne kunder? Så har vi netop slået døren op for en spændende stilling fuld af udviklings- og karrieremuligheder.

Du skal bliver vores revisor, hvis du:

  • har lyst til et job, hvor du selv planlægger dine dage, og hvor en hjemmearbejdsdag sagtens kan lade sig gøre.
  • vil have gode udviklingsmuligheder og mulighed for at gå hele vejen og blive statsautoriseret.

Velkommen til Dansk Revision Aalborg

Hos Dansk Revision Aalborg hjælper vi primært små og mellemstore virksomheder. Vi lægger stor vægt på, at arbejdet både fagligt og socialt er levende og inspirerende. Alle er med til at sikre god kvalitet og faglighed over for vores kunder. Vi er 15 kollegaer, som glæder sig til at byde dig velkommen i vores velfungerende team, hvor der er plads til smil, humor og uhøjtidelig stemning, som i sidste ende medvirker til et godt arbejdsmiljø.

”Du kan gå hele vejen og blive statsautoriseret revisor. Så skal vi nok sørge for at give dig de allerbedste rammer og den erfaring, du har brug for. Men det er også helt okay, hvis du gerne vil udvikle din rolle som ”almindelig” revisor,” fortæller partner Marianne Bæk Jensen

Fra iværksætter til de mellemstore virksomheder

Som revisor i vores revisionshus får du dine egen kundeportefølje fra forskellige brancher. Du bliver kundernes personlige rådgiver og kommer til at følge dem tæt. Det betyder, at du kommer hele vejen rundt, når du:

  • laver revisionsopgaver for både nye og eksisterende kunder
  • opstiller regnskaber og laver regnskabsassistance
  • deltager i kundemøder og laver afrapporteringer
  • rådgiver om alt lige fra skat, generationsskifter, budgetter, finansiering, værdiansættelse, køb og salg af virksomhed samt rådgivning inden for iværksætteri.

”Det er spændende at lave opgaver for mindre virksomheder, hvor dit arbejde virkelig kommer til udtryk og gør en synlig forskel”, fortsætter Marianne.

Du er færdigudlært revisorassistent

  • du har som minimum 3-4 års erfaring og er færdigudlært revisorassistent
  • du har minimum HD i regnskab og økonomistyring eller lignende
  • du har lyst til at være med i vores udvikling og sætte dit præg på vores revisionshus
  • du er udadvendt og trives i rollen som rådgiver
  • du er selvstændig og løser dine opgaver med høje faglig – taget din erfaring i betragtning

Er du vores nye kollega?

Har du spørgsmål til stillingen, eller vil du høre flere gode grunde til, at du skal være vores nye revisor? Så kontakt Marianne Bæk Jensen på 9632 7131

Send din ansøgning og dit CV via linket nedenfor. Vi inviterer løbende til samtale, så søg allerede i dag.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Dansk Revision er en nærværende revisionskæde med kontorer fordelt over hele Danmark. Denne lokale tilstedeværelse tilfører vi ekstraordinær tyngde via tilknytning til det verdensomspændende revisorsamarbejde Geneve Group International. Det gør os i stand til at yde kompetent revision og rådgivning, der begynder i kundens verden og bidrager til mere.
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.