Fonden AM-Lab Danmark

Office Manager

Fonden AM-Lab Danmark, Valby

Vi søger en Office Manager, der drives af højt tempo, spændende og afvekslende opgaver.

I Dansk AM Hub søger vi en dedikeret og dygtig Office Manager, der skal varetage en lang række administrative opgaver og sekretærfunktioner. Du vil få stor berøringsflade såvel internt som eksternt og du vil, som en del af jobbet, skulle bidrage til Dansk AM Hubs øvrige arbejde.

Dine primære opgaver:

  • Ansvarlig for forberedelsen af bestyrelsesmøder, materialeudarbejdelse, referatskrivning og opfølgning på bestyrelsesmøder mv.
  • Sikre betaling af regninger og posteringer, deltage i budget/økonomimøder samt udarbejdelse af diverse kontrakter.
  • Diverse praktiske opgaver, som gør, at huset fungerer i det daglige, herunder sætte frokost frem, sørge for indkøb af kaffe m.m. og sikre at kaffemaskine og daglig drift kører.
  • Ansvarlig for henvendelser, kalenderstyring, PA til direktøren, planlægning af rejser samt rejseafregninger.
  • Assistere i forbindelse med planlægning af konference, events og møder.
  • Deltage i møder – både med og uden referat og med efterfølgende selvstændig opfølgning på såvel møder/referater og andre aftaler.
  • Diverse HR-opgaver.
  • Assistere det øvrige kontor, hvor der måtte være behov.

Kvalifikationer og kompetencer

Som person skal du have overskud, besidde gennemslagskraft og hurtigt formå at skabe overblik. Du skal være positiv og skabe god energi. Du har gode samarbejdsevner og kan kommunikere på alle niveauer med en positiv og løsningsorienteret attitude. Du arbejder detaljeorienteret og har en udpræget ordenssans, også når det går stærkt. Du er en initiativrig og kreativ person, der både ønsker og evner at udvikle og præge jobbet, og så sætter du en ære i, at kontordriften glider, både i hverdagen og ved arrangementer.

Du har en HK-kontor-uddannelse, alternativt er du bachelor. Du er velformuleret og skriver grammatisk korrekt dansk. Du har et godt kendskab til skriftligt og mundtligt engelsk. Er fortrolig med MS Office Pakken herunder Excel og PowerPoint.

Dansk AM Hub er en filantropisk fond, der har til formål at fremme 3D-print i Danmark. Vi er et team på 5-6 personer, som alle bidrager til, at vi når vores fælles mål. Vi har en uformel og hyggelig omgangstone.

Praktiske oplysninger

Lønforhold: Løn efter kvalifikationer.
Ansættelsesvilkår: Fuldtid.
Ansættelsesform: Fastansættelse.
Tjenestested: Storkøbenhavn.
Starttidspunkt: Hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist mandag d. 18. marts 2019 – ansøgninger behandles løbende.

For mere information vedrørende stillingen kan projekt- og udviklingschef Lars Holmegaard kontaktes på lh@am-hub.dk.

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.