Jobindex – søger for Infiniance P/S
Infiniance P/S
 

SAP Finans (FI-CO) konsulent til konsulenthus i vækst

Jobindex A/S søger for kunde

Har du erfaring med SAP Finans og en konsulent gemt i maven? Så bliv en del af Infiniance og hjælp store virksomheder med at optimere og implementere deres SAP Finans-løsninger.

Hos Infiniance udvikler du dig gennem masser af faglige udfordringer, når du sammen med os og i samarbejde med vores kunder omsætter deres problemstillinger til brugbare løsninger. Du kommer til at opleve spændende og forskellige typer af opgaver og kunder, og du kan i høj grad påvirke de løsninger, vi tilbyder.

Lige nu oplever vi stor efterspørgsel på vores kompetencer inden for SAP Finans og især SAP S/4 HANA Finans, og du bliver derfor en del af en sund forretning i vækst.

Vores kunder befinder sig typisk i Danmark og resten af Norden, men findes også andre steder i Europa.

SAP Finans-arkitekt og/eller SAP Finans-applikationskonsulent

Vi har brug for en erfaren SAP Finans/Økonomi-arkitekt eller en erfaren SAP Finans/Økonomi-applikationskonsulent, som både kan rådgive kunder om den optimale brug af SAP Finans samt implementere løsningerne sammen med kunden. Dine primære opgaver bliver at:

  • gennemføre SAP S/4 HANA foranalyser indenfor Finans
  • rådgive vores kunder til den optimale SAP Finans-arkitektur og valg af moduler
  • assistere med SAP Finans-implementeringsopgaver herunder også S/4 HANA-projekter
  • undervise i SAP S/4 HANA-kurser (ikke et krav)
  • deltage i udarbejdelse af tilbud
  • deltage i kundemøder

Åbne muligheder i et agilt team

Infiniance er et konsulenthus med speciale i rådgivning om bl.a. procesoptimering og systemer inden for corporate treasury og finans. Du får dedikerede kolleger, som alle er medejere – og det får du også mulighed for at blive, i den grad du ønsker det.

Generelt har vi en virksomhed med flad og agil arbejdsstruktur. Og når vi ikke er hos kunder, holder vi til på vores kontor, som er beliggende centralt i København. At arbejde hjemmefra vil også være en mulighed, når opgaven tillader det.

Vores firmanavn ’Infiniance’ er en sammentrækning af ordene: ”infinity” og ”finance”. Det illustrerer fint de næsten uendelige muligheder du får for at arbejde med finansielle problemstillinger hos os.

En struktureret fagekspert

Personligt er du en praktisk funderet, energisk og fagligt stolt medarbejder, som sætter en ære i at sikre at alle detaljer er på plads. Samtidig har du mod på at arbejde ved og med mange forskellige typer kunder og projekter – og du har nemt ved at tilpasse dig nye omgivelser.

  • Du har praktisk erfaring med implementering af SAP Finans (SAP FI-CO) modulerne - og har du erfaring med SAP S/4 HANA, er det en fordel, men ikke et krav
  • Det er et plus, hvis du har erfaring med finansielle standardsystemer inden for treasury, in-house banking, cash management eller payment factory, men det er ikke et krav.
  • Du kan formulere dig klart og tydeligt på dansk – eller et andet nordisk sprog - og engelsk i både skrift og tale

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Sine Rosholm Rasmussen på 7245 9141. Send din ansøgning og dit CV allerede i dag via boksen ”Søg jobbet online”. Tiltrædelse efter nærmere aftale.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontaktperson

Sine Rosholm Rasmussen
Sine Rosholm Rasmussen
Telefon
+45 7245 9141
E-mail
srr@jobindex.dk
Jobindex – Helt rigtige forbindelser