Danske Erhvervsakademier

Kommunikationsmedarbejder/journalist

Danske Erhvervsakademier, København

Der er mange historier, der mangler at blive fortalt om erhvervsakademierne, fordi vi mangler nogen til at gøre det. Derfor leder vi efter en ny kollega, som er god til at se historierne, sætte dem i den rigtige kontekst og få dem ud de rigtige steder og på de rigtige tidspunkter, uanset om de skal pitches til en journalist, skrives som en kronik, twittes eller bare på hjemmesiden.

Kommer du hurtigt fra tanke til tekst? Har du lyst til at sætte dig ind i vores politiske og administrative kontekst, og vil du gerne arbejde i et lille muntert og uformelt miljø med højt til loftet og kort til beslutningerne? Hvis du tilmed kan arbejde strategisk, politisk og praktisk med vores kommunikation, så skal du søge jobbet hos os.

Vi er et lille sted, og alle må lave lidt af hvert. Du vil derfor også skulle tage dig af nogle af de mere almindelige sekretariatsopgaver.

Du skal:

  • Skabe større volumen i vores kommunikation om sektoren. Vi har en tydelig kommunikationsstrategi, og du skal kunne arbejde med de traditionelle medier, de sociale medier og med vores hjemmeside
  • Holde øje med muligheder for at markere os
  • Pitche historier for journalister
  • Koordinere indsatser med erhvervsakademisektorens kommunikationsnetværk
  • Skrive foreningens nyhedsbrev og årsberetning
  • Resumere undersøgelser på uddannelsesområdet og sætte dem i en relevant politisk kontekst
  • Indgå i sekretariatets almindelige arbejde med eventplanlægning og -afvikling, udpegninger, mødeforberedelse og informationsindsamlinger

Du har:

  • Politisk forståelse
  • En udpræget evne til at skrive godt og flydende og i forskellige stilarter
  • Forståelse for vores målgrupper, dvs. uddannelsesinstitutioner, politikere, embedsværk, arbejdsmarkedets parter og andre interessenter
  • Relevant uddannelse og erfaring indenfor journalistik og/eller kommunikation
  • Gode samarbejdsevner og evne til at styre dine opgaver og projekter

Du får:

  • Spændende og selvstændige arbejdsområder
  • Meget stor indflydelse på opgaver og målsætninger
  • Tre engagerede og hjælpsomme kollegaer, som løser problemer i fællesskab
  • Fleksibilitet og en nogenlunde anstændig løn

Send os en ansøgning og dit CV via linket "Søg jobbet online" senest søndag den 20. januar 2019. Vi lægger vægt på, hvad du har opnået i dine tidligere stillinger og vil gerne tage referencer. Du kan læse mere om os på www.dkea.dk, og hvis du har spørgsmål, så ring til sekretariatschef Michael Rugaard på 2328 1548. Vi afholder første samtale i uge 5. Inden anden samtale beder vi dig lave en opgave on-site den 5. eller 6. februar, som vi læser inden 2. samtale, der finder sted fredag den 8. februar. Tiltrædelse 1. april eller hurtigst muligt derefter.


Danske Erhvervsakademier er interesseorganisation for de 8 erhvervsakademier. Sekretariatet betjener bestyrelse, rektorkollegium, udvalg og netværk og varetager erhvervsakademiernes fælles politiske interesser. Erhvervsakademierne udbyder videregående merkantile og tekniske uddannelser.

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.