Studerende til Rekrutteringsafdelingen

Jobindex A/S søger for kunde

Er du studerende, og har du lyst til at hjælpe virksomheder med at finde de bedst egnede kandidater? Så bliv en af vores mere end 15 studentermedhjælpere, der arbejder mellem 10 og 15 ugentlige timer på vores kontor på Frederiksberg.

Bring ansøgere og virksomheder sammen

Du arbejder med CV’er fra Danmarks største CV-database. Din opgave består i at finde de helt rigtige profiler til de ledige stillinger, vi slår op på Jobindex. Det kan dreje sig om jobs inden for mange forskellige brancher. Kort sagt matcher du jobåbninger med de helt rigtige CV’er, og du forstår at finde de detaljer i CV’et, der gør, at virksomhederne finder den rette.

Fleksibilitet og respekt for dit studieliv

Du bliver en del af en rekrutteringsafdeling, der servicerer virksomheder i alle størrelser. Du vil derfor på sigt oparbejde en dybdegående viden og et solidt kendskab til de forskellige jobs, områder og funktioner på det danske jobmarked. På grund af kraftig vækst har vi en stor – og voksende – gruppe af studentermedarbejdere, som giver et ungt og åbent miljø. Og derudover kan du trække på de mange kompetencer, der er i afdelingen, hvor vi har tekstforfattere, grafikere, IT-specialister, analytikere m.fl.

Jobbet er meget fleksibelt, og du kan aftale dine arbejdstider (mellem kl. 8-20), så det passer med eksamener og forelæsninger på studiet. Desuden har vi en lækker frokostordning og gode rammer for socialt samvær med dine kolleger.

Se video om jobbet som studentermedhjælper

Studerende med interesse for jobmarkedet

Du har minimum færdiggjort 1 år af dit studie. Det kunne være på DTU, hvor du læser fag som maskin-, kemi-, bygge-, produktions- eller procesteknik. Men du kunne også læse en anden naturvidenskabelig uddannelse på KU. I det her studiejob får du et godt indtryk af det jobmarked, som du bliver en del af lige om lidt. Og du får et rigtig godt greb om de jobtyper og -titler, som kan være relevante, når du er færdig med dit studie.

Din uddannelse gør dig i stand til at forstå, hvad virksomhederne efterspørger, og hvilke kompetencer, programmer og evner, der er nødvendige for, at en profil matcher en specifik stilling.

Som person er du resultatorienteret og god til at skabe fremdrift og lukke sager. Og du kan se værdien i at få kunder og kandidater til at passe sammen. Samtidig trives du med rutineprægede opgaver.

Spørgsmål og ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Rekrutteringschef Claus Gyldendal på 38 32 34 39.

Du sender dit CV online via nedenstående ansøgningsknap. Ansøgningsfristen er hurtigst mulig.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Medarbejdere

%

Kvinder

%

Mænd

år

Gennemsnitsalder

Jobindex som arbejdsplads

Jobindex ligger på Frederiksberg, og vi lægger vægt på at være en god arbejdsplads. Klik videre til vores virksomhedsprofil, hvor du kan læse meget mere om, hvem der arbejder hos Jobindex, hvad vi laver, og hvordan vi er som arbejdsplads. Du er også velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.

Se desuden vores organisationsdiagram og lær mere om ledelsen i Jobindex.

Du kan også læse mere om Jobindex´ 7 afdelinger og Jobbsafari her.

Jobindex' mission er...

at hjælpe kunden med at finde kvalificerede kandidater via internettet - at hjælpe den jobsøgende med at få et overblik over jobmarkedet.

Jobindex' vision er...

at være bedst på service og ansøgerfelt samt at have det største udbud af relevante job.

Jobindex koncernen

Jobindex ejer Jobindex Media. Jobindex Media er mediehuset Computerworld,, som er Danmarks største it-medie. Her finder du også Computerworld Events samt IDG Kurser.

Derudover ejer Jobindex Stepstone Danmark og it-jobbank, som er jobsites for hhv. leder- og it-specialister. Vil du vide mere om økonomi, ejerforhold og lignende, kan du læse mere under Jobindex for investorer.