Omsorg Sjælland A/S

Nyuddannede eller erfarne sosu-hjælpere og -assistenter til privat hjemmeplejefirma – dagvagt

Omsorg Sjælland A/S, Birkerød

Jeg har tidligere arbejdet på plejehjem og i den kommunale hjemmepleje, og det er helt anderledes at være ansat hos Omsorg Sjælland. Her kommer vi ud hos de samme borgere hver dag, så vi skal ikke begynde forfra ved hvert besøg,” fortæller social- og sundhedshjælper Rosa Nielsen.

Omsorg Sjælland i Rudersdal Kommune søger nye kolleger til fast rul på 30 til 37 timer ugentligt.

Som vores nye kollega udfører du personlig pleje og praktiske opgaver ude hos borgerne. Du får tildelt en fast rute med de samme borgere, som du plejer og driver omsorg for. Du møder typisk ind kl. 7 og kører derefter ud til borgerne. En del af dit arbejde er også at dokumentere dit arbejde i vores omsorgssystem samt være i kontakt med pårørende.

Her hænger vi os ikke i minutter ude hos borgerne. Og den faste rute gør, at du lærer borgerne at kende, og at du stort set altid ved, hvad du møder ind til hver morgen. Det er rart.” – Rosa

Et hjælpsomt team og rigtig godt sammenhold
Hos Omsorg Sjælland ansætter vi kun medarbejdere, der har de faglige kvalifikationer i orden. Men det vægter lige så højt, at du har et personligt overskud til at rumme andre mennesker og deres forskelligheder. Ligesom vi drager omsorg for borgerne, støtter vi kolleger, der har personlige eller faglige udfordringer. Rummelighed og tolerance er egenskaber, der kendetegner alle ansatte hos Omsorg Sjælland.

Har du – også – varme hænder?

  • Du er nyuddannet eller erfaren sosu-hjælper eller -assistent.
  • Du har kørekort – vi stiller firmabil til rådighed.
  • Du engagerer dig i borgerne og dine kolleger og du ved, hvor meget en varm hånd kan gøre for borgeren.
  • Du er mødestabil, serviceminded og selvstændigt tænkende, og du er stadig nysgerrig efter at udvikle din faglighed.

Vi er gode til at tage imod nye kolleger, og jeg er sikker på, at du bliver rigtig glad for det her hos os,” fortæller Rosa.

Er du interesseret?

Lyder det som noget for dig, er du velkommen til at kontakte Stina Quaade på tlf. e-mail rudersdal@omsorgsjaelland.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Tid og omsorg til den enkelte
Omsorg Sjælland ønsker at være borgernes foretrukne private plejefirma i de kommuner, vi er til stede. Og her har vi tid til de borgere, vi drager omsorg for, og de medarbejdere, vi har ansat.

Vi har tid til omsorgen her. Og det smitter af på borgerne. De har et andet glimt i øjnene, når jeg har været der,” slutter Rosa.

Besøg os på www.omsorgsjaelland.dk.

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.