Jobindex – søger for Gerlev kro
Kundelogo
 

Kreativ kok til klassisk dansk krokøkken

Jobindex A/S søger for kunde

Kan du give vores mange gæster førsteklasses madoplevelser under stråtaget i vores skønne bindingsværkskro?

Hos Gerlev Kro laver du traditionsrige retter fra øverste hylde. Det behøver ikke at være gourmet, men det skal altid være i orden, og så skal det smage, så man får lyst til at komme igen.

Vi er en god blanding af unge og gamle. Køkkenchefen har været her i 20 år, og han gør et eller andet rigtigt, for vores elever og kokke bliver hængende – og ja, gæsterne kommer igen.
Gastronomisk Konsulent, Lasse Hansen.

Vi tilbyder dig:

  • En alsidig rolle i et team på 10, der kræser om maden og går op i kvaliteten
  • Et topmoderne køkken, der efter en fuld renovering bliver af højeste standard
  • Frihed til at lege med årstidens råvarer, og påvirke menuen med dine idéer

Du tager del i alle de klassiske opgaver

Dine primære arbejdsopgaver bliver i det varme køkken, hvor du står for forberedelse, klargøring og service. Både til frokost, a la carte, selskaber og ud af huset. Vi har op til 400 gæster på en dag og kører op til 160 ad gangen.

Gerlev Kro er fra 1967 og ligger tæt på Frederikssund. Vi serverer veltilberedte retter fra det danske og franske køkken. Vi driver desuden Femhøj, der er en gammel landsbyskole i Gerlev nær Jægerspris, som er blevet ombygget til kursussted med selskaber. I øjeblikket leverer vi maden til Femhøj, men det er planen at Femhøj på sigt skal have sit eget køkken og egen køkkenchef. Vil du stå for det?

Dygtig og kreativ kok

Du bliver en naturlig del af teamet, hvis du er en nysgerrig og kreativ kok med interesse i det klassiske danske og franske køkken. Du må selvfølgelig gerne være udadvendt og have lyst til at bidrage til det sociale liv i køkkenet. Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • er udlært kok og har minimum 3 års erfaring fra en lignende stilling
  • kan arbejde hårdt og bevare kontrollen, når der er travlt
  • er kvalitetsbevidst og kan lave mad fra bunden.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Kamilla Mastø Kjær på +45 88 63 00 46.

Det er en fast stilling med en 2-ugers turnus med vagter primært kl. 10-22. Vagtplanen inkluderer weekendarbejde. Du arbejder 37 timer om ugen, så når du arbejder over, tjener du ekstra.

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag via nedenstående link. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontaktperson

Kamilla Mastø Kjær
Kamilla Mastø Kjær
Telefon
88630046
E-mail
kak@jobindex.dk
Jobindex – Helt rigtige forbindelser