LyderJohnsen A/S

Ten Cate Advanced Armour (TCAA) har specialiseret sig i design og levering af kompositpanser til beskyttelse af personel, køretøjer, fly og skibe. Virksomheden har 450+ ansatte globalt og fabrikker i USA, Danmark og Frankrig samt salgskontorer i Singapore og Storbritannien.

Det danske selskab leverer til en global kundegruppe som strategisk partner og har stor erfaring med at bistå internationale kunder samtidig med at de leverer markedsledende produkter og tilsvarende service.

TCAA DK er en velkonsolideret og velindtjenende virksomhed, der er inde i en rivende udvikling. Derfor søger vi nu med udgangspunkt i virksomhedens hovedkontor i Vissenbjerg en dygtig projektleder, der vil være en del af den fortsat positive vækst i en dansk succesvirksomhed. Virksomheden beskæftiger i øjeblikket 72 dygtige og dedikerede medarbejdere.

Læs mere på www.tencateadvancedarmour.com.

Kvik projektleder, der gør en forskel

tryghed og sikkerhed – kvalitetsprodukter til forsvarsindustrien – central
nøglefunktion

Kunden fortjener det optimale

I et tæt samarbejde med dygtige og kompetente kollegaer bliver du en del af et erfarent og selvstyrende team, hvor du skal sørge for, at produkter leveres til tiden og i den rette kvalitet. Du bliver ansvarlig for flere projekter samtidig. Du indgår i den sidste del af forhandlingerne med kunden og overtager derefter projektet frem til levering af prototype og følger serieproduktion.

Du får såvel det tekniske som det økonomiske ansvar, hvilket vil kræve tæt samarbejde med en bred vifte af dine kollegaer hos TCAA. Du vil være en sparringspartner for dine kollegaer i salg, udvikling og produktion - samarbejde er et nøgleord for at kunne give kunden den bedste oplevelse. Du skal bl.a. sørge for dokumentation, tidsplaner, supportere sælgerne i forbindelse med tilbudsfasen, have kontakt til kunderne, løbende overvåge projekterne samt lave opfølgning undervejs. Dine opgaver vil foregå i samarbejde med såvel TCAAs globale kunder samt søsterselskaber i udlandet, og du kan derfor forvente 20-30 rejsedage om året.

Du er løsningsorienteret, struktureret og har overblik

Den ideelle kandidat har erfaring som projektleder eller ønsker at bevæge sig i den retning. Du har muligvis siddet som intern sælger og vil gerne udvikle dine kompetencer indenfor projektstyring og kundekontakt. Du har tidligere vist, at du er i stand til at holde mange bolde i luften og sikkert når målene i den rigtige rækkefølge. Erfaring med internationale kunder er ikke ukendt for dig, og du behersker dansk, tysk og engelsk på forretningsniveau i både skrift og tale. Du har flair for teknik og har erfaring fra en ordreproducerende virksomhed, hvor alle produkter er kundespecifikke og forskellige fra kunde til kunde.

Som person er du i stand til at flytte tanker til handling og forstår at drive en proces fra start til slut med energi og passion. Du har ’ben i næsen’, er vedholdende, grundig og lader dig ikke skræmme af udfordringer. Du besidder empati og gennemslagskraft, som gør dig i stand til at agere på forskellige niveauer i organisationen samt med eksterne samarbejdspartnere. Snilde, gensidig respekt og tillid er nøgleord, når det handler om interne relationer, idet du skal være i stand til at kæmpe for dine projekter.

Vil du med på en vækstrejse?

For den rette person vil der være tale om en spændende stilling i en ekspansiv og innovativ virksomhed. Du vil få både faglige og personlige udfordringer og din personlige udvikling vil være sikret blandt dygtige, engagerede og ikke mindst dedikerede kollegaer. Du vil naturligvis få fuld opbakning fra dine kollegaer og gennem en engageret indsats får du mulighed for at præge såvel din egen som virksomhedens udvikling. Virksomheden er kendetegnet ved høj faglig kompetence, positiv indstilling og et reelt ønske om at skabe stærke og varige resultater.

Løn og øvrige ansættelsesvilkår aftales individuelt på et niveau, der modsvarer stillingens krav og dine kvalifikationer. Der tilbydes pension, bonusordning samt sundhedsforsikring.

Virksomheden får ikke kendskab til din henvendelse uden din accept.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Else-Marie Stærmose på telefon: +45 42922345 eller på: ems@lyderjohnsen.dk.

Samtaler vil foregå hos LyderJohnsen A/S i Fredericia.

Send venligst din ansøgning og dit CV mærket ”Projektleder, TCAA” til: ans@lyderjohnsen.dk.

Husk at anvende den emailadresse, som vi skal bruge til senere kontakt.

Annoncen opdateres automatisk hver fjerde uge på jobportalerne. Dette er ikke et udtryk for, at rekrutteringsprocessen er startet forfra. Det er en konsekvens af, at vores stillingsannoncer ligger online, indtil rekrutteringsprocessen er afsluttet.

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.